Brev til min datter

Min Bean

Siden jeg for første gang så dig, har du været det vigtigste i mit liv. Vigtigere end søvn, vigtigere end spontane biografture eller besøg på vinbarer om aftenen. Vigtigere end mig selv.

Du er et fantastisk, lille menneske. Jeg håber, at din far og jeg får vist dig, hvor højt vi elsker dig og hvor vidunderlig du er, nok til at du altid, altid selv må have en klippefast tro på dig selv. At du inde i den inderste kerne af din person og væren altid må være sikker på, at netop du er uendeligt meget værd. (Men husk også, at det samme gælder for alle andre mennesker, du møder.)

Det var ikke kærlighed fra første blik mellem du og jeg. Kærligheden er vokset frem med tiden og bliver på magisk vis ved med at vokse dag for dag. Vi skulle lige lære hinanden at kende og lære at blive trygge ved hinanden. Båndet mellem os har været der fra de allerførste øjeblikke og jeg har altid, altid bestræbt mig på at høre og se dig netop som du er.

Du har så meget liv i dig – du er modig, stærk, følsom, kærlig (uendeligt kærlig. Du aner ikke, hvor lykkelig jeg bliver, når du lægger hovedet mod min runde mave og synger en godnatsang for baby), stædig som bare pokker, egenrådig, klog, sjov, empatisk, tryg og misundelsesværdigt tilpas i dig selv. Hold fast i alt det.

Jeg elsker, at du er åben og tryg selv i det ukendte; at du så gerne vil den verden, der omgiver dig – og jeg elsker, at jeg stadig er din faste klippe. At du stadig helst vil falde i søvn puttet ind mod mig, blød og rolig, mens din vejrtrækning langsomt bliver dybere. Vid, at du altid kan stole på mig.

Jeg glæder mig til snart at opleve dig i en ny rolle. Som nogens storesøster. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der vil komme udfordringer undervejs. En baby tager meget tid og meget opmærksomhed – noget, der førhen alene tilkom dig. Det er jeg sikker på, at vi sammen finder ud af. Og jeg er også helt sikker på, at du bliver en fabelagtig storesøster, der kan lære baby alt om, hvordan verden hænger sammen. Du er allerede godt igang. Mere end en gang har du fortalt baby, at man ikke må gå over vejen uden en voksen og at man ikke kan spise græs og sand.

Jeg ved godt, at din og vores verden om lidt bliver udvidet og forandret for evigt. Men vid at min kærlighed til dig aldrig formindskes. Du vil altid være min førstefødte – du lærte mig, hvad kærlighed uden betingelser eller grænser er. Du gjorde mig til mere end jeg var. Du gjorde mig til mor og for det er jeg evigt taknemmelig.

Jeg elsker dig.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram