En nem graviditet - et hårdt halvår

Taknemmelighed

Da jeg var gravid med Bean, arrangerede min søster et babyshower, der totalt tog fusen på mig (læs om det her) – og i dag havde hun gjort det igen. Jeg troede, at Bean og jeg skulle til frokost hos min søster og hendes kæreste for at se deres nye, lækre lejlighed med udsigt over både hele byen og med havne-kig og spise frokost. Jeg var træt i hele kroppen efter en hel, smeltende varm dag på legepladser med Bean i går (Jonas var anderswo engagiert til venners havefest) og en formiddags leg med selvsamme barn i dag, så turen fra Østerbro til Margretheholmen med 14 kg bag på cyklen virkede uhørt lang. Heldigvis går der havnebusser – et hit for en tre-årig, i øvrigt – så det lykkedes os at nå frem uden at være totalt gennemsvedte.

Havnebusser går dog kun en gang i timen om søndagen, så Bean og jeg var lidt tidligt på den – derfor forsvandt den del af overraskelseselementet, og som jeg tror, var meningen. Nemlig det, hvor jeg skulle komme ind i et rum fyldt af skønne mennesker (altså; der var skam 4 skønne mennesker til stede allerede i form af mine forældre og min søster og hendes kæreste, men I ved, hvad jeg mener). Til gengæld havde jeg absolut på ingen måde regnet med et babyshower version II, og jeg er så glad og så taknemmelig over det kæmpestore arbejde, min søster havde lagt i selve dagen og ikke mindst alle forberedelserne op til. Og glad for at kende så mange dejlige mennesker, der brugte deres søndag på at fejre mig og min mave.

Bean gik fra speedsnak til komatøs søvn på 30 sekunder i bilen på vej hjem efter en dag med sol, hygge, masser af snacks og leg med søde, små veninder, der kom forbi sammen med deres mødre og familier, og hun sov indtil halv otte, så lige nu ser vi Ramasjangs figurer sove mens Bean spiser rugbrødsmadder i sofaen. Sengetid? Ingen anelse. Men hey. Det er sommerferie. Livet er godt.
babyshower^^Jeg er så ærgerlig over, at jeg glemte mit kamera – så det blev bare lidt snaps fra iPhonen og bare et udsnit af alt det lækre, min søster havde tryllet frem.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

2 kommentarer

  • Tak for nogle skønne timer. Det var så hyggeligt, og din søster er jo for vild!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Selv tak – hvor var det dejligt I kom forbi trods øvrige planer og en lang rejse forude. Ja, hun gør ikke noget halvt, hende min lillesøster!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En nem graviditet - et hårdt halvår