Om ikke at kunne være i sin egen krop

Alle mødre fortjener hverdagsluksus

… ikke mindst fordi det er vores børn, der er skyld i en masse af de hormonelle forandringer, der har betydning for vores hud. Nåja, og så har det dér med søvn (eller manglen på samme) og et øget stressniveau vist også lidt at sige.

Derfor må der luksus til, men det er nok (desværre) de færreste af os, der har råd til at indtaste vores kortoplysninger på diverse webshops eller lade os forkæle med massage og facials hver og hver anden dag. I stedet er jeg varm tilhænger af konceptet hverdagsluksus.

Eksempelvis i form af en kop kaffe eller te og en stille pause i løbet af dagen. Af en løbetur for at få renset tankerne og tanket op på endorfiner. Af chokolade.

Af en god hudplejerutine, der hjælper lidt på den træthed, der ellers af og til kan snige sig helt ind i selv den allermindste smilerynke. For nogen tid siden modtog jeg nogle af Exuviances produkter til test, og jeg øver mig på at huske at bruge 5-10 minutter hver morgen og aften på at få renset og fugtet min hud. For min egen skyld.

 photo DSC_0492_zpsjpmx4fzo.jpg
 photo DSC_0495_zpswxb4eex3.jpg
 photo DSC_0497_zpskvgn5kip.jpg
 photo DSC_0501_zpsuorh4eii.jpg

Jeg har de sidste par uger testet de tre produkter ovenover, og jeg er helt ærligt fan. (Husk lige, at jeg er ikke og bliver aldrig beauty-blogger, så jeg tager afsæt i mine personlige erfaringer og oplevelser med produkterne.) De er lette, milde og giver min hud masser af fugt og næring uden at fedte. De irriterer ikke og giver desuden et skud hverdagsluksus. Særligt er jeg glad for Skinrise Bionic Tonic, der er en ret skøn og frisk opvågning til huden. Efter rengøring af huden lægges en af de fugtende rondeller på og huden får et boost af bl.a. grøn te og agurk. Det er nemt, hurtigt, enkelt. Og luksuriøst på den gode måde.

Exuviance-produkter er hverken funky, flashy eller trendy at se på. Det er mere en kvadratisk, praktisk, god fornemmelse, der stråler fra dem – hvilket vel egentlig ikke er skidt, når det handler om basal og effektiv hudpleje. Bag brandet er forskning, forskning og mere forskning – så meget at du ikke kan købe produkterne i en webshop eller hos Matas, men i stedet kun fra de klinikker, der fører mærket. Det virker måske mærkeligt ud fra et salgsperspektiv, men på den måde sikrer Exuviance sig, at du får det rigtige produkt, der passer til netop din hud.

… nåja, og så skal vi huske at være lidt mere tålmodige med vores hudplejeprodukter sådan generelt. Ikke hvis de giver irritation, naturligvis! Men du kan ikke vende flere års problemer på et par uger, så giv det tid. Og hvis nogen forresten har gode tip til at fjerne graviditets-pigmentpletter ved øjnene så sig lige til ikke?! Dem gider jeg godt af med igen. Og ja. Jeg husker både solcreme, solbriller og solhat, når jeg bevæger mig udenfor.

(Exuviance-produkterne er modtaget til test. Indholdet, holdninger og meninger er – som altid – mine egne)

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om ikke at kunne være i sin egen krop