Næsten spontan ZOO-tur

Putning, søvn, moderbindinger – og en (forsinket) vinder

Scroll ned til slutningen, hvis du ikke gider læse om søvn, men bare gerne vil vide, om det er dig, der skal fyre den af med alkoholfri øl over sommeren

Nu er det vist efterhånden ved at være lidt tid siden, jeg sidst har skrevet om søvn, er det ikke? Jeg forudser flere indlæg med det emne, når først baby er landet på ydersiden af min runde mave, men faktisk synes jeg også at Bean og hendes søvn fortjener lidt mere omtale. Det bliver dog uden billeder, for jeg har ingen. Når vi putter og sover er det nemlig noget der foregår i så meget mørke som muligt. Ikke nogen sovelamper eller åbne døre til oplyste stuer her. Søvn er lig med mørke. Synes både vi og Bean heldigvis.

Bean er efterhånden rigtig god til at dels blive puttet og dels sove. Vi samsover stadig. Selvfølgelig. Fordi det er det, der fungerer for os. Efter en laaaaang periode, hvor hun insisterede på, at det både var Jonas og jeg, der skulle deltage ved sengetid, så er han nu blevet relativt overflødig. Egentlig virker det som om, Bean inviterer ham med for hans egen skyld – og ikke fordi hun har brug for det. Til gengæld er jeg totalt uundværlig ved puttetid. Hun skal endda lige markere, at ‘mor skal putte’, de dage, jeg er til yoga. (Hvilket drejer sig om en enkelt aften om ugen)

Som regel tager det omkring 10-15 minutter for hende at falde i søvn. Sjældent mere end 20 minutter, og nogle dage sover hun nærmest med det samme. Søndag aften faldt hun eksempelvis i søvn før jeg havde sunget det faste godnat-sangs-medley igennem. Allerede ved andensidste vers i ‘Jeg ved en lærkerede’ havde hun givet op og var rullet om på siden med armene om sin kat. Lakmus-sovetesten er at give hende et kys på panden. Reagerer hun ikke, så sover hun.

I øjeblikket skal hun falde i søvn helt tæt op ad mig. På min pude og under min dyne sammen med mig. I løbet af natten er det også mig, hun søger i søvne. Det er jeg efterhånden så vant til, at det ikke forstyrrer min søvn mere end babyspark og besværet ved at vende sig om på den anden side gør. Jonas får lov at sove i fred i sin del af sengen. Om morgenen er det også altid mig, der vågner før de to andre – Bean begynder at møffe rundt en halv times tid inden hun for alvor vågner og hendes langsomme opvågning består i at krabbe sig tættere og tættere på mig. Som regel har hun sovet roligt hele natten. Måske med en enkelt ‘jeg skal have min sut’-semiopvågning, der sjovt nok klares med… en sut. Og at nappe mig lidt i armen. Jo, jo. Det er stadig den ultimative tryghedsting for Bean. Gad vide om og i givet fald hvornår hun holder op med det?

Der er milevidt til halvanden times putninger og til skrig og skrål før det. Heldigvis! Det giver os så meget mere overskud om aftenen og tid til hver vores sysler – og af og til endda tid til hinanden og til at tale sammen om rigtige voksenting, der ikke handler om børn og familieliv. Altså. Når ikke lige der er 100 eksamensstile, der skal rettes. (Har jeg nævnt, at jeg GLÆDER mig til at min barsel og Jonas’ sommerferie starter? Om 2 uger? Nej? Det gør jeg.)

I det hele taget er Bean meget mor’syg’ i øjeblikket. Jeg er ret sikker på, at årsagen er, at jeg er mindre og mindre tilgængelig. Jeg bliver træt og har brug for at hvile mig – jeg kan ikke tumle så meget eller bære hende. Og så er maven efterhånden ikke til at overse, så det kan også være hun på forhånd reagerer på den forandring, der skal ske, ved at tanke ekstrameget op på mor-nærhed. Eller også er det bare endnu en fase i hendes 3-årige liv.

Under alle omstændigheder nyder jeg at kunne give hende al den opmærksomhed, jeg overhovedet orker – og jeg elsker nærheden med hende.

… i forlængelse af det her indlæg, er putning og søvn faktisk noget, jeg er begyndt at overveje lidt. For hvordan vil det påvirke Bean, at jeg muligvis ikke er tilgængelig for hende hver aften og nat? Well. Det må tiden vel vise.

Nå, og så var der lige den der (forsinkede!) vinder af en smagskasse med alkoholfri øl:

Finder øl østfronten

Tillykke til Sisse (der altså ikke kommer til at gå igennem endnu en sommer uden gode alternativer til alkohol). Du skal lige tjekke din mail. Tak til jer, der deltog og ikke mindst til alkoholfributik.dk, der sponsorerer præmien. Jeg kan virkelig kun anbefale jer at tjekke dem ud og lave en bestilling. Jeg er igennem min kasse, har fundet mine personlige favoritter og er simpelthen nødt til at købe noget mere, nu hvor solen af og til virker sommerlig. Ikke mindst af den helt igennem fantastiske æblecider fra Val de France.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

4 kommentarer

  • Julie

    Jeg øjner lys for enden af tunnelen.. lige for tiden kører vi med halvanden-to timers putninger med skrig og skrål.. baby er 6 måneder.. håber det er en fase (småbørnsforældres mantra?)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Helt klart alle forældres mantra. Og det ER jo faser, det hele, men øj, hvor kan de trække tænder ud. Vi har været igennem så meget blod, sved og tårer, før vi fandt den løsning, der passer bedst til os. Og før vi og nok særligt jeg lærte at blæse højt og flot på alle ‘eksperter’ men i stedet lyttede til mit barn og mig selv.

      GOD vind til jer! Jeg håber, I (snart) finder en løsning, der måske tager halvanden-to timer, men er uden gråd.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Har jo hørt det før, men fulgte dit råd igen.. nu bliver baby puttet i dobbeltsengen og falder i søvn med brystet i munden.. jeg ville gerne at han ville falde i søvn selv i sin egen seng.. men det vil han åbenbart ikke lige nu.. tryghed er vist nøgleordet

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Fase, fase, fase. Og hvor dejligt at du vælger den løsning, der lige nu er den rigtige for jer <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Næsten spontan ZOO-tur