• Caroline Jacobsen
  • Triplets of Copenhagen *
  • Fit Mom
  • Østfronten
  • ···
VIND: Smagskasse med alkoholfri øl

Plukkeveer, strikning og oxytocin

Jeg døjer stadig med plukkeveer. Flere, end jeg bryder mig om, desværre. Korte arbejdsdage og low key-weekender er gode dage på plukkeve-fronten. Så er der ro på og kun lidt livmoder-sammentræknings-aktivitet (masser af spark fra baby, dog, uanset hvad). Lange arbejdsdage og dage (sjældne efterhånden – jeg HAR lært lektien) med for megen aktivitet giver udslag i ubehag, udmattelse og rigtig, rigtig mange plukkeveer.

Jeg har dog fundet en metode til at få (nogenlunde) ro på igen. Jeg strikker. Det har nemlig vist sig, at strikning er decideret afstressende for mig – og noget mere lydsvagt at have med at gøre om aftenen end symaskinen, når underboens lille pige også skal sove. De fleste aftener sidder jeg komfortabelt plantet i sofaen med benene oppe og støtte i lænden og et strikketøj i hænderne. Enten Cecilies smukke trekanttæppe eller i øjeblikket et lækkert, lille playsuit med lommer som jeg har fundet hos norske Ministrikk. Selvom det er både let og hyggeligt at strikke på babytæppet, så er lidt variation af og til også rart. Særligt i form af et mindre projekt, der er afsluttet på nogle aftener eller en lille uge – afhængigt af hvor hurtig på pindene man er.

Når jeg strikker på dage med mange plukkeveer, kan jeg efter en tid med pinde og garn mærke en tydelig forskel. Min livmoder slapper simpelthen af igen. Det fik mig til at overveje, om der mon var en egentlig, målbar sammenhæng mellem de to ting. Ergo har jeg Googlet, og så vidt jeg kan læse mig frem til, er der faktisk lader til at være en direkte sammenhæng mellem strikning, stressniveauer og oxytocin. HER kan du læse lidt om det (og finde links til flere artikler om oxytocin)

Oxytocin er måske bedre kendt som ‘kærlighedshormonet’ – det er det, der er på spil og hjælper med naturlig smertelindring og effektfulde veer under fødslen; det sætter gang i nedløbsrefleksen så det spæde barn kan få sin første modermælk; og det er også med, når vi danner kærlighedsrelationer og når vi oplever orgasmer. Det er med andre ord et hormon, der bidrager positivt til vores (følelses)liv og absolut et, det er værd at optimere. Ergo strikker jeg videre. Både fordi det er en konkret hjælp på et konkret problem og fordi der er noget uendeligt hyggeligt ved at fremstille noget unikt til barnet, der bor under mit hjerte. Noget, der tager tid, kærlighed og omhyggelighed og som på en eller anden måde bliver et symbol på den tid, kærlighed og omhyggelighed der ligger i rollen som mor.

ministrikk babytæppe-billed(Billeder lånt fra hhv. hvadbiertaenker.dk og ministrikk.no, hvor du også kan finde opskrifter)

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

3 kommentarer

  • Tilde

    Haha, øv, jeg troede lige man kunne komme med et velbegrundet kønsgæt på baggrund af strikningen.. Men den er jo stylet så fint til både piger og drenge 🙂 Meeeen du har jo selvfølgelig vist pigestylingen……. 😉 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Haha – jamen, den er så fin til både drenge og piger. Jeg blev bare så vild med det her billede. Meeen jeg tror jeg kommer til at afsløre mig selv om ikke alt for længe med et sy-projekt, jeg har gang i, der vist ikke er specielt unisex 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tilde

      Vi venter i spænding

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VIND: Smagskasse med alkoholfri øl