Om svære valg og smukke billeder

Hjemmefødsel

Det bliver lidt langt, det her, så smut ind og deltag i min øl-konkurrence i stedet, hvis du ikke orker at læse om fødsler og fødeplaner.

Jeg ‘outede’ mig selv og min fødeplan på Instagram forleden, og her er lidt uddybning: Jeg vil rigtig, rigtig gerne føde hjemme. Ikke fordi vi havde en dårlig oplevelse på Riget for 3 år siden. Slet ikke. Faktisk var det problemfrit, nemt og hurtigt. Jeg oplevede dog (som mange andre også gør) at veerne gik lidt i stå og blev lidt mindre effektive på fødestuen i forhold til den fremdrift, der havde været hjemme i lejligheden. Det er slet ikke så mærkeligt, for oxitocin-niveauet kan nærmest ikke andet end blive påvirket, når man skal flytte sin fødende krop og kommer ind i skarp belysning i kliniske omgivelser på et helt fremmed sted.

I retrospekt ville jeg ønske, at en relevant sundhedsperson havde informeret mig om muligheden for en hjemmefødsel. Jeg var slet ikke klar over, at det var et reelt alternativ i det offentlige, almindelige sundhedssystem. Det er det. Faktisk har enhver fødende kvinde en lovgivet RET til at få en jordemoder hjem til sig selv – og man må også godt ombestemme sig undervejs i sin fødsel. Jeg var allerede 10 cm åben, da vi kom ind på fødegangen, og jeg følte mig ikke på noget tidspunkt i fødslen presset ud over mine grænser eller min formåen – jeg kunne nærmest lige så godt være blevet hjemme.

Det er målet og planen denne gang. I kraft af min personlige føde-erfaring og den viden, jeg har fået med mig fra Strut og den gratis fødselsforberedelse, jeg efterhånden har været med til på sidelinjen en del gange, var det er ret oplagt valg. Jonas er absolut også med på idéen, særligt fordi jeg har brugt et års tid på rolig implementering og gødning af tanken i ham inden graviditeten blev en realitet. Manden er ikke en grundskeptisk vestjyde for ingenting, og det dér med pludselige indskydelser er ikke hans force. Til gengæld har han – jo mere han har læst op på hjemmefødsler og jo mere konkrete forberedelserne er blevet – i den grad fået ja-hatten på. Det er jeg ret vild med.

Min læge og jordemoder synes begge, det er en fremragende idé. Ikke mindst fordi jeg er a) andengangsfødende med en normal første fødsel og har haft en b) normal, sund graviditet. De parametre er ikke uvæsentlige, og faktisk siger Rigets statistik, at over 90% af de flergangsgravide, der visiteres til hjemmefødsel ender med at føde hjemme. Tallet er omkring 50% for førstegangsfødende – det har en betydning, at et første barn har ‘banet vej’ igennem fødekanalen (beklager, det er heller ikke mit yndlingsord) og at kroppen allerede har gennemgået en fødsel.

De største skeptikere so far er min egen familie – særligt min mor synes vist, det er et noget langhåret og usikkert projekt. Fakta og forskning viser dog, at det er mindst ligeså sikkert at føde hjemme som på et hospital. Ikke mindst fordi man har jordemoderens fulde opmærksomhed, og fordi hjemmefødsels-jordemødre er ekstra opmærksomme på tegn undervejs i fødslen, der kan indikere en ekstra indsats. Desuden bor vi bogstaveligt talt et par minutters kørsel fra Riget, så hvis en overflyttelse viser sig nødvendig, kan vi være der på 0-komma-5.

Jeg er helt tryg og rolig ved udsigten til ikke at skulle forlade mit hjem og det sted i verden – udover i Jonas’ arme og med Bean puttet ind til mig – hvor jeg føler mig allermest hjemme. Ikke mindst fordi flergangsfødende som udgangspunkt er ambulante og alligevel sendes hjem igen efter et par timer. Det gider jeg ikke. Særligt når jeg har ret til at lade fagpersonalet komme til mig. Udover selve fødslen, så kommer jordemødrene også på 1. og 3. dagen bagefter for at hørescreene og PKU-teste baby, så vi behøver slet ikke bevæge os ud af babyboblen de første dage. Det virker måske ekstravagant og luksusagtigt med den holdning at jeg vil have min egen, personlige jordemoder, når nu fødegangene er så travle, men faktisk sparer jeg samfundet og dermed os allesammen penge ved at føde hjemme. (Egentlig synes jeg, det burde være en ret i sundhedssystemet at man som fødende er sikret en jordemoder, der kun har en selv som opgave – altså; vagtskifter undtaget – uanset hvor og hvornår man føder. Det giver alt andet lige en bedre start for langt de fleste og dermed også færre problemer efterfølgende, der tager tid, ressourcer og penge at få styr på)

Som en jordemoder sagde, så er en fødsel desuden REN. Den er ikke STERIL, og der er væsentlig forskel. Ingen naturlov siger, at en fødsel skal foregå i et klinisk hospitalsrum, og medmindre du bruger din seng som skraldespand eller hakker rå kylling i sofaen, så er de steder mindst ligeså fine at forløse baby i.

Der er selvfølgelig nogle praktiske foranstaltninger, der skal være klar inden sådan en hjemmefødsel, som man ikke behøver at overveje ved en hospitalsfødsel. Ikke i form af en hospitalstaske, for alt er jo inden for rækkevidde. Vi skal til gengæld liiige have overvejet færdig, om vi gider det dér med vandfødsel (det var ikke noget, jeg følte behov for sidst) og i så fald have anskaffet noget stort bassin og tjekket vandforsyning, have købt en ekstra rulle sorte affaldssække, noget seriøs afdækning og et sæt sengetøj og håndklæder, der godt bare må fyres til forbrændingen efterfølgende. Og have tanket op på goodies i fryseren, så der er forplejning til både os og jordemoderen undervejs – og kaffe, ikke mindst, til både Jonas og hende. Lidt særligt og lækkert til at fejre babys fødselsdag med ville også være et fint touch.

Når alt det her er sagt og skrevet, så ved jeg naturligvis godt, at planerne kan nå at ændre sig. Baby har efterhånden længe stået med hovedet nedad, men kan stadig nå at vende sig en omgang, og jeg tror ikke, at hjemmefødselsordningen vil være glad for at håndtere en sædefødsel! Hvis baby skulle vende sig en omgang, så er der heldigvis metoder til at forsøge at komme på plads igen – rebozomassage i første omgang. Og hvis jeg enten ender med at føde før eller efter min terminsperiode, så er der også begrænsede muligheder for hjemmefødsel. Det tager vi som det kommer.

rebozo

Lyder det meget Moder Jord-helligt? Det håber jeg ikke. Min grundholdning er, at INGEN fødsler er mere rigtige end andre. Den beslutning, en kvinde træffer på et oplyst grundlag, ER den rigtige beslutning for hende. Og den skal hun støttes i.

For nogle vil en hjemmefødsel ikke være en fysisk mulighed. For andre vil det føles utrygt og unaturligt. Så er det selvfølgelig ikke det rigtige valg for dem. For nogle er et planlagt kejsersnit den eneste mulighed for en sikker og tryg forløsning. For andre det eneste rigtige valg. For nogle er drømmen en fødsel i en skov pande mod pande med en ditto fødende hjortinde (red: det drømte jeg faktisk en nat for et par måneder siden…) For mig er det et stort ønske at føde hjemme i rolige omgivelser og tæt samarbejde mellem min krop, baby, Jonas og jordemoderen. Tænk engang, hvis jeg endda selv kunne få lov at tage imod baby? Se, dét ville være stort!

I øvrigt

– synes jeg, det er tankevækkende, at mens under 1% af befolkningen generelt vælger og er oplyst om muligheden for hjemmefødsel, så er tallet blandt jordemødrene (altså de gravide af slagsen) markant højere.

– kan jeg simpelthen ikke være mere ligeglad med, hvad naboerne måtte høre undervejs. Vi adviserer på forhånd, og jeg kan umuligt larme mere end eksempelvis fulde fodboldtosser eller Distortion.

– er jeg ikke 100% afklaret omkring Bean og fødslen – har I erfaringer på feltet, så byd endelig ind.

– gad jeg faktisk godt have en dygtig fødselsfotograf med til at fange magien på film.

– er jeg helt med på, at hjemmefødsler ikke er for alle. Det er mit valg, og det er et velovervejet et af slagsen.

– gider jeg ikke høre et eneste ord om skræk-fødselshistorier. Faktum er at langt, langt de fleste fødsler forløbet godt og normalt og at mødre og børn er sunde og raske. Det er bevisligt IKKE farligt at føde hjemme. Så gider jeg ikke sige det igen.

– lyver jeg ikke, når jeg siger, at jeg glæder mig helt vildt til fødslen. (Og i første omgang til at gå på barsel om godt 2 uger!)

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

37 kommentarer

  • Sara

    Jeg troede i lang tid at det var naturligt at ALLE blev informeret om muligheden for en hjemmefødsel – det var det første spørgsmål min læge stillede mig, da jeg blev gravid. Han anbefalede det, men gjorde det klart at valget var mit!
    Jeg valgte hospitalet og endte faktisk med et planlagt kejsersnit fordi baby ikke havde vendt sig og blankt afviste alle vendings forsøg.
    Vi gjorde os nogle seriøse overvejelser undervejs om, hvorvidt en hjemmefødsel faktisk var et bedre valg men for os var det den efterfølgende indlæggelse med uddannet personale omkring os der gjorde udslaget.
    Rigtig meget held og lykke med Jeres hjemmefødsel – jeg er sikker på at det bliver en fantastisk oplevelse!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Tænk, hvis det VAR standard at man blev informeret om alle sine muligheder og rettigheder. Det ville være fantastisk. Ikke mindst fordi det giver bedre muligheder for at vælge præcis det, der er rigtigt for en selv.
      Som andengangsforældre er der ikke så mange mysterier omkring det dér med babypleje, men jeg syntes også at barselshotellet var dejligt. Jeg håber, at kunne føde vaginalt selv i tilfælde af sædefødsel – Herlev har ekspertisen på det område. Men igen. Nu må vi se! Det handler jo først og fremmest om at få baby godt og sikkert ud.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isa

    Endelig…du var godt nok længe om at skrive det…havde gættet på det lige siden du skrev du var gravid 🙂 jeg skal selv føde hjemme, første barn, og har termin i næste uge så nu må vi se hvornår baby kommer 🙂 vi har fravalgt fødekar synes det virker bøvlet, bor også i lejlighed 🙂 rebozo er genialt, og kan altså bruges til 1000 andre ting end at vende baby 🙂 i forhold til fotograf så kan det være at du kan snakke med Frederikke brostrup 🙂 hun kommer og fotografere min fødsel 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Hvor er det sjovt, at I er flere, der havde gættet det! Hvor bliver det spændende med din baby og fødsel. Jeg overvejer at købe et oppusteligt bassin i str. stor fra ToysRUs. Det virker umiddelbart lettest og også ret billigt. OG hvis vi ikke får brug for det, kan det flytte ned til mormor og morfar til sommersjov. Rebozo har jeg ikke prøvet endnu, men jeg synes konceptet er fantastisk. Tak for tip med navnet – hende tjekker jeg ud.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    I knew it! Bliver spændende at høre om..
    Jeg tænker også selv tanken hvis der engang skulle komme en nummer to – især det med ikke at skulle rejse mig fra fødebriksen, sætte mig i en bil og køre hjem.. min første fødsel blev dog sat i gang, så hvis nr. 2 bliver ligesådan er det no go – min kæreste afviser det (indtil videre blankt)

    Mht. Bean har jeg selvsagt ingen erfaringer, men personligt gerne kunne have 100% fokus på fødsel.. men det er jo bare mig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Haha – har jeg simpelthen bare udstrålet hjemmefødsel? Jonas var også afvisende i starten – her hjalp det med tid til at fordøje det og at læse konkret information om hvad det er for noget. At der er sundhedspersonale og at man ikke bare er overladt til sig selv.
      Jeg troede, jeg var helt fast besluttet på, at Bean skulle ud ad døren – men hvis nu det hele foregår om natten, så synes jeg næsten ligeså godt hun kan få lov at sove videre. Det er en af de ting, vi lige skal have overvejet lidt mere, tror jeg 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Ja, du udstråler hjemmefødsel, og nej jeg kan ikke sætte ord på hvorfor.. herhjemme er faren også en Jonas 😉
      Det med Bean giver jeg dig helt ret i.. måske hidkalde en bedste til hende hvis hun vågner og bliver bange?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Hvor er det skægt at høre at jeg har sendt den slags vibes. Det har jeg absolut ikke selv tænkt over.

      Jeg kommer helt sikkert til at have en call-liste med Beans tryghedspersoner (der er heldigvis nogle stykker at tage af) og så må vi tage det, som det kommer. Hvem ved? Måske bliver det også en smuk og fin oplevelse med hendes lille hånd på panden undervejs? (Men selvfølgelig skal der være en dedikeret voksen til en vågen Bean)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Jeg håber også på at føde hjemme her anden gang, da første gang gik hurtigt og helt ukompliceret. Vores plan mht storesøster er, at hvis det er om dagen, bliver hun hentet, og hvis der er om natten kommer her en, der kan være hos hende, hvis vi pludselig må en tur på hospitalet. Drømmen er, at hun vågner i sin egen seng og er blevet storesøster i løbet af natten, og at vi så alle kan ligge og hygge sammen om morgenen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det lyder også rigtig hyggeligt. Og det er jo lige præcis førstegangs-fødsler som den du og jeg har oplevet, der betyder at hjemmefødsel anden gang er en oplagt mulighed.

      Så er der bare lige den ældre søskende og timingen, for vi har også talt om, at der nok skal forskellige procedurer til afhængigt om det sker nat eller dag. Krydser fingre for en rigtig god oplevelse for jer også.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hjemmefødsel virker også hyggelig – men ikke noget for mig! Altså, skal ikke sige hvad jeg eventuelt mener når jeg eventuelt skal have næste barn, men tør sq ikke overlade det hele til mig selv!;o
    En norsk blogg jeg har fulgt et stykke tid der skriver fantastisk om hjemmefødsel, anbefaler jeg på det sterkeste: http://mammalivet.blogg.no/ !

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hun har også skrevet lidt om det med søskende hjemme, om jeg husker ret:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Jamen, det smukke er jo, at der er mulighed for at vælge det, der er rigtigt for en selv. Og jeg elsker tanken om, at jeg netop ikke er overladt til mig selv på en hospitalsstue, mens der er travlt andre steder – i stedet har jeg en jordemoder, hvis eneste opgave er mig og baby. Tak for link i øvrigt – hende vil jeg lige læse med hos 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg gad virkelig godt føde hjemme. Begge mine fødsler har været ukomplicerede og graviditeterne perfekte. Min kæreste er dog ikke med på ideen. Da lillebror blev født slugte han nemlig lidt vand, og skulle lige vej af børneafdelingen for at hoste det op, og den oplevelse satte en nervøsitet i faren. Men jeg er vild med konceptet hjemmefødsler. Mht at tage i mod baby var det mit ønske anden gang. I Hjørring bruger de dog et greb der modvirker man sprækker (nice), så JM tog i mod, men jeg fik lov at række ned og ae ham på håret, da hovedet blev født. Fantastisk 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det kan jeg godt forstå, Henriette. Men det kræver helst at ens partner også er ombord og tryg – for os har statistikker, faglig viden og konkret snak om fx det praktiske været en væsentlig faktor for Jonas. Der er generelt fokus på at undgå bristninger (de fleste arbejder med ‘den norske model’), men jeg tænker at begge dele kan kombineres. Nu ser vi 🙂 Jeg fik også lov at mærke hovedet på vejen ud og det var så surrealistisk!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anneli

    Det lyder som en fantastisk plan! Og som om, du er helt afklaret med, at det er dine ønsker og strategier, men at baby kan ende med at bestemme det hele anderledes – det kan kun tiden vise.
    Jeg kender 3, der har født hjemme inden for blot det seneste år, og de har alle været ellevilde med både beslutningen, forløbet og oplevelsen. Som Sara skriver, så troede jeg faktisk at alle som det første blev oplyst om dette tilbud. Jeg blev orienteret om muligheden allerede ved første lægebesøg (i forbindelse med oprettelse af vandrejournalen), fik pamfletter (fedt ord!) med hjem og blev opfordret til at drøfte det med min jordemoder inden jeg traf mit valg. Jeg kunne dog slet ikke overskue “alt det snask” herhjemme, og (jeg ved godt det lyder KOMPLET barnligt) så glædede jeg mig på en eller anden måde til at skulle være indlagt. Det havde jeg aldrig været, og jeg syntes i en eller anden grad, det var spændende at skulle opleve hospitaæsverdenen indefra. Truth… Jeg kan godt høre, at det lyder totalt latterligt, men. At jeg så endte med at føde med et ve-drop i armen på 15. dagen efter termin havde gjort hjemmefødsel fuldstændig udelukket uanset. Trods både det ene og det andet, havde jeg en enestående fødselsoplevelse – ikke mindst på grund af min helt egen, nærværende og personlige jordemoder.
    Så jeg synes BESTEMT hjemmefødsel er en fantastisk mulighed og har KUN hørt godt om det, som sagt. Ligesom i øvrigt private fødeklinikker – som også er en mulighed for alle (så vidt jeg har forstået). Og JA, selvfølgelig er det sikkert! Jeg kan simpelthen ikke tro, at nogle pårørende betvivler dette (den gravide kvinde og hendes mand, har al ret til at reagere på frygtsomme mavefornemmelser). Jeg kan ikke forestille mig noget mere sikkert, end en tryg, vordende mor, der glæder sig til sin fødsel og hendes elskede fødselshjælper, der i et tillidsfuldt samarbejde med en god og vidende jordemoder bringer et barn til verdenen ! De skal nok sørge for de fysiske rammer, som situationen kræver, hvalens det må være et spisebord, en kold klud på panden eller en steril fødestue.
    Rock on, alle tre! Jeg glæder mig til at høre mere om det hele! – og hvad angår Bean, så er jeg ret sikker på, at din/jeres mavefornemmelser nok skal vise jer den rette vej. Men jeg har en veninde, der netop har født født barn nummer 2 hjemme, og vil da lige se, om ikke hun kan lokkes til at smide dog en kommentar med på vejen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det er jo lige præcis oplysning, der er den rette vej til at alle kvinder kan træffe det valg, der er rigtigt for netop dem i deres situation. Og helt ærligt, så syntes jeg absolut ikke, der var meget ‘snask’. Lidt blod og fostervand, bevares, men det var vist også det.

      Region Sjælland er hele landets foregangs-region, hvad angår hjemmefødselsordning. Det ville være fantastisk, hvis deres model blev standard.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anneli

      Nej, det er jo det, der er så skørt – der ER ikke ret meget snask! Men det vidste jeg jo ikke før jeg havde prøvet det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sonja Egede

    Hvor skønt at høre, at du skal føde hjemme. Har også overvejet det selv, men var ikke helt overbevist om, at det var det jeg ville, da jeg er 1. gangs-fødende, og er lidt usikker på det hele. Jeg vidste dog, at jeg hellere ville føde hjemme end på et sygehus. Heldigvis er jeg flyttet tilbage til vores skønne barndomsby Slagelse, hvor Storkereden åbnede for et par år siden – Danmarks først og indtil videre eneste privat fødeklinik (de åbner snart en klinik mere i Roskilde og vist også i Næstved…), hvor der ikke er nogen egenbetaling. Dette var det perfekte alternativ for mig – fri for sygehus, og stadig så hjemmeligt og hyggeligt, som det kan blive 🙂 Og har gennem hele mit forløb været super glad for dette valg – virkelig søde, dygtige og nærværende jordmødre, som altid tager sig tid til mine dumme spørgsmål, og der er plads og ikke mindst til at hører om alle mine op- og nedture gennem min graviditet. Det er klart anbefalelsesværdigt, men heller ikke et alternativ som alle ved findes – desværre…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det lyder også som et rigtig, rigtig fint alternativ. Jeg synes det er SÅ fedt med det fokus der er på alternativer i Region Sjælland. Der er ikke nogen dumme spørgsmål i en graviditet. Og det er så vigtigt for morens sjælefred at kunne blive taget alvorligt og få svar på alle de spørgsmål, der måtte dukke op undervejs. Det giver de allerbedste betingelser for så god en graviditet og fødsel som overhovedet muligt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • sabrina

    Hehe jeg havde også luret den med det samme….
    Trist at du skal argumentere for noget som er så normalt både min søster og jeg er født ved hjemmefødsler, hvilket var helt naturligt den gang – jeg ved ikke hvem der lige pludselig syntes at det var det bedste at bebser skal fødes så klinisk??? Jeg er med på diverse komplikationer (har selv været der med en baby på 5 kilo som så efterfølgende resulterede i 2 planlagte kejsersnit) Men det behøves jo ikke at forekomme ved hver enkel fødsel. Kan klart anbefale film eller billeder af jeres fødsel, min unger elsker deres mapper med deres ankomst til livet :grinning:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Hvor er det altså skægt, at jeg sådan ubevidst har udsendt de signaler!

      Det er efterhånden længe siden, at hjemmefødsler var standarden – vi skal helt tilbage til omkring 2. verdenskrig, så vidt jeg ved. Og specielt i 80’erne var det nærmest 100% af alle fødende, der fødte på hospital. Men det er som om der er ved at ske et skift og blevet større åbenhed omkring muligheden i de fleste dele af sundhedssektoren – ikke mindst det økonomiske aspekt er ikke ligegyldigt i en tid, hvor alle kunne bruge flere penge.

      Jeg synes bare, det er fantastisk, at der er forskellige muligheder så man kan vælge det, der matcher ens behov og det, der gør en tryggest. (Og jeg er på udkig efter en god fotograf!)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maiken

    Jeg havde det også på fornemmelsen – mest fordi du har en naturlig og afslappet tilgang til din graviditet og det at være mor i det hele taget. Og så er det vist også meget normalt at nå man har meget med graviditeter og gravide at gøre, er det noget man tænker mere over. Jeg fødte selv min dreng hjemme og det var fantastisk (vi har kun en). Jeg fødte i Aarhus hvor de har kendt jordemoderordnig, så jeg kendte de to jordemødre der kunne komme hjem til mig, det var vildt dejligt. Selvfølgelig var der vagtskifte lige inden presseveerne, og hende der tog over havde ikke ligeså meget erfaring og var lidt usikker (der kunne jeg godt have ønsket at det var min andengangsfødsel, så jeg havde lidt mere erfaring). Men hendes usikkerhed og min manglende fødselserfaring udmyndede sig i at jeg desværre bristede meget – men selv det taget i betragtning var det en fantastisk fødsel. Vi skulle dog på Skejby til undersøgelse på 3. dagen til hæltest og PKU, men det er jo forskelligt fra kommune til kommune. I hvertfald kan jeg kun anbefale hjemmefødsler, hvis begge parter er med på det 🙂 Jeg glæder mig til at læse om din oplevelse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Hvor er I mange, der har gættet på mig som hjemmefødende – men jeg blev helt rørt af at læse om, hvorfor du gættede det. Hvor dejligt at høre, at jeg fremstår som en afslappet gravid og mor. Det har taget mig noget tid og erfaring med Bean at nå dertil, hvor jeg hviler i mit moderskab. Jeg tror også du har ret i, at jo mere man beskæftiger sig med graviditet og fødsler i det hele taget, desto mere tilbøjelig er man til at vælge ud fra hjertet frem for ud fra normen.

      Øv hvor ærgerligt med en bristning, der måske kunne være undgået – men hvor skønt og dejligt, at fødslen var en fantastisk oplevelse. Ja, det er forskelligt fra hospital til hospital. For nogle år siden var praksis på Riget, at en jordemoder kom ud før fødslen og talte den igennem med parret, mens PKU-test og hørescreening var noget, man kom ind til. I dag er før-samtalen sløjfet og i stedet er der hjemmebesøg. Det, synes jeg, giver meget bedre mening.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maiken

      Det har også taget mig meget tid at komme bare tilnærmelsesvis til at hvile i mit moderskab. Det jeg synes er sværest er, at den måde jeg ville håndtere vores dreng på ift når han bliver hysterisk – ikke hjælper. Der ligner han sin far en del mere end hvad jeg kan relatere mig til ift. mig selv og hvordan jeg ville have andre gjorde, hvis jeg selv var i den situation. Derimod er der jo også punkter hvor min kæreste gør noget, hvor jeg kan se at det ikke hjælper på vores dreng. Det er simpelthen så frustrerende, men de er jo deres helt egne de små mennesker. Vores dreng har også haft meget personlighed meget meget tidligt ligesom Bean, så alle gode (velmenende) råd, kunne man bare skyde en hvid pil efter fra start af 😉

      I øvrigt var hele min omgangskreds også helt vild uforstående over, hvorfor jeg dog ville føde hjemme og ikke på sygehuset. Man ved jo godt at de mener det godt – men kunne de ikke bare tage og støtte én istedet. Man er jo (endnu) mere sårbar som gravid.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det er virkelig en læringsproces med en nærmest lodret kurve, ikke?

      Og man er bare nødt til at tage udgangspunkt i deres personlige og de behov, de giver udtryk for, de små mennesker. Jeg er så glad for at være faldet på plads i mig selv og at (denne gang) ikke bekymre mig om andres meninger og holdninger til vores valg. Fordi jeg så tydeligt kan mærke, at det er rigtigt for os – ligesom du også bedst ved, hvad der er det rigtige for dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • ida

    Hej Stine.
    Dejligt indlæg!
    Jeg har lige sendt dig en mail vdr. fødselsfotograf 🙂
    Mvh. Ida

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Hej Ida

      – tak, jeg så den lige. Vender tilbage senere 🙂

      /Stine

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Du skal absolut ikke hører skræk historier en måned før fødsel. Men i forhold til om Ben skal være hjemme, vil jeg alligevel dele min oplevelse. Jeg var meget opsat på at have vores tre årige pige med til lillebrors fødsel, jeg synes hun var stor og stærk og det kunne være em inkluderende oplevelse for hende. Min mand var ikke med på ideen, og hun endte hos mormor og morfar. Da lillebror kom ud, ville min livmoder ikke trække sig sammen, hvilket endte i en akut operation. Oplevelsen har været meget traumatisk for min mand. Og jeg gruer hvad tanken om at min datter havde mærket den frygt og panik der opstod. Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det synes jeg bestemt ikke er en skræmmehistorie – slet ikke med den måde, du skriver på. Så tak for at dele din erfaringer og din historie – jeg kan godt forstå, det har været voldsomt. Ikke mindst for din mand. I forhold til uforudsete hændelser undervejs, så bor vi bogstaveligt talt 5 minutter fra Riget. 2 i udrykningskøretøj. Jonas har absolut ikke lyst til at Bean skal være tilstede, så vi ender også med at få hende passet ude af huset.
      Så. Tak for at dele.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Jeg fødte hjemme for en måned siden. Det blev en absolut drømmefødsel! Det hele foregik på mine præmisser og jeg skulle blot ringe efter jordemoderen når hun skulle komme. Jeg havde valgt at leje et oppusteligt fødekar, det tog ingen tid at puste op eller fylde og det var genialt at føde i, da jeg kunne sidde op og selv tage imod mit barn. Jeg kan på det varmeste anbefale Hjemmefødsel til alle der har tiltro til, at det er det rigtige for dem. Såfremt jeg skal føde igen bliver det helt sikkert en hjemmefødsel igen !! Go for it!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, jeg drømmer faktisk om at prøve at føde i en skov. Hvis ikke det var så sk*** koldt..

    Godt indlæg. Jeg planlagde selv en hjemmefødsel (1. Gang), men endte med overflytning efter 14 timer, og 2 timer efter var han ude, så vi var hjemme det meste af tiden, og det er jeg så glad for! Når man i løbet af en fødsel går fra det store skift i miljø der er fra hjemmet til hospitalet, så ser man virkelig kontrasterne.. Hjemme følte jeg mig tryg, især fordi der også var plads til min mand i vores store seng. På hospitalet følte jeg mig alene, ensom og som en patient, og mit motto er altså at graviditet og fødsel ikke er en sygdom, og derfor mener jeg personligt ikke det hører hjemme blandt syge mennesker og alle mulige fremmede bakterier i et hospitaltsmiljø.
    Men jo, enhver skal vælge hvad der føles mest trygt..

    Jeg ønsker dig en god fødsel, håber virkelig det lykkes derhjemme 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Tak for det – odds’ene for flergangsfødende (og særligt med ‘normale’ fødsler bag sig) er omkring 90%, så jeg satser bestemt på, at det lykkes. Men ellers går det også nok, så længe der kommer en sund mor og baby ud af det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • P.s. Har lige opdaget din blog idag.
    Apropos fotograf, jeg havde min veninde med til fødslen, som tog billeder, af processen hvor man gradvist kan se hovedet komme ud. Og jeg er SÅ glad for de billeder, kan kun anbefale det (selvom det godt nok er et særligt syn)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Jeg satser også på, at vi finder en god løsning med fotograf. Der er bare en del, der skal passe. Herunder kemien mellem den fødende og fotografen!

      Jeg håber, du har lyst til at blive hængende 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lina

    Kære Stine. Tak for rigtig gode indlæg om jeres hjemmefødselsoplevelse og -forberedelser. Jeg tænker på, om I måske ville prioritere et snak om hjemmefødsler (sådan en slags how to) i Strut? Det kunne være meget interessant. Jeg er selv en af dem med en virkelig fin førstegangsoplevelse i bagagen, som overvejer en hjemmefødsel anden gang (til august). Ellers vil jeg bare sige mange tak for en rigtig fin og super velskrevet blog. Bedste hilsner Lina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Kære Lina
      Tak for input – jeg vil foreslå Krista det, og jeg ved, at hun som oftest kommer ind på det i sine oplæg i Strut. Tilmeld dig Struts nyhedsbrev, så får du invitation til næste omgang (gratis) fødselsforberedelse.

      Ellers vil jeg anbefale dig at tale med din jordemoder om hjemmefødsel – de fleste hospitaler afholder hjemmefødselscafeer i jordemoderhusene.

      Tak for roserne og held og lykke med den kommende fødsel (jeg bliver helt misundelig)
      Stine

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om svære valg og smukke billeder