Hjemmefødsel
Det bliver lidt langt, det her, så smut ind og deltag i min øl-konkurrence i stedet, hvis du ikke orker at læse om fødsler og fødeplaner.
Jeg ‘outede’ mig selv og min fødeplan på Instagram forleden, og her er lidt uddybning: Jeg vil rigtig, rigtig gerne føde hjemme. Ikke fordi vi havde en dårlig oplevelse på Riget for 3 år siden. Slet ikke. Faktisk var det problemfrit, nemt og hurtigt. Jeg oplevede dog (som mange andre også gør) at veerne gik lidt i stå og blev lidt mindre effektive på fødestuen i forhold til den fremdrift, der havde været hjemme i lejligheden. Det er slet ikke så mærkeligt, for oxitocin-niveauet kan nærmest ikke andet end blive påvirket, når man skal flytte sin fødende krop og kommer ind i skarp belysning i kliniske omgivelser på et helt fremmed sted.
I retrospekt ville jeg ønske, at en relevant sundhedsperson havde informeret mig om muligheden for en hjemmefødsel. Jeg var slet ikke klar over, at det var et reelt alternativ i det offentlige, almindelige sundhedssystem. Det er det. Faktisk har enhver fødende kvinde en lovgivet RET til at få en jordemoder hjem til sig selv – og man må også godt ombestemme sig undervejs i sin fødsel. Jeg var allerede 10 cm åben, da vi kom ind på fødegangen, og jeg følte mig ikke på noget tidspunkt i fødslen presset ud over mine grænser eller min formåen – jeg kunne nærmest lige så godt være blevet hjemme.
Det er målet og planen denne gang. I kraft af min personlige føde-erfaring og den viden, jeg har fået med mig fra Strut og den gratis fødselsforberedelse, jeg efterhånden har været med til på sidelinjen en del gange, var det er ret oplagt valg. Jonas er absolut også med på idéen, særligt fordi jeg har brugt et års tid på rolig implementering og gødning af tanken i ham inden graviditeten blev en realitet. Manden er ikke en grundskeptisk vestjyde for ingenting, og det dér med pludselige indskydelser er ikke hans force. Til gengæld har han – jo mere han har læst op på hjemmefødsler og jo mere konkrete forberedelserne er blevet – i den grad fået ja-hatten på. Det er jeg ret vild med.
Min læge og jordemoder synes begge, det er en fremragende idé. Ikke mindst fordi jeg er a) andengangsfødende med en normal første fødsel og har haft en b) normal, sund graviditet. De parametre er ikke uvæsentlige, og faktisk siger Rigets statistik, at over 90% af de flergangsgravide, der visiteres til hjemmefødsel ender med at føde hjemme. Tallet er omkring 50% for førstegangsfødende – det har en betydning, at et første barn har ‘banet vej’ igennem fødekanalen (beklager, det er heller ikke mit yndlingsord) og at kroppen allerede har gennemgået en fødsel.
De største skeptikere so far er min egen familie – særligt min mor synes vist, det er et noget langhåret og usikkert projekt. Fakta og forskning viser dog, at det er mindst ligeså sikkert at føde hjemme som på et hospital. Ikke mindst fordi man har jordemoderens fulde opmærksomhed, og fordi hjemmefødsels-jordemødre er ekstra opmærksomme på tegn undervejs i fødslen, der kan indikere en ekstra indsats. Desuden bor vi bogstaveligt talt et par minutters kørsel fra Riget, så hvis en overflyttelse viser sig nødvendig, kan vi være der på 0-komma-5.
Jeg er helt tryg og rolig ved udsigten til ikke at skulle forlade mit hjem og det sted i verden – udover i Jonas’ arme og med Bean puttet ind til mig – hvor jeg føler mig allermest hjemme. Ikke mindst fordi flergangsfødende som udgangspunkt er ambulante og alligevel sendes hjem igen efter et par timer. Det gider jeg ikke. Særligt når jeg har ret til at lade fagpersonalet komme til mig. Udover selve fødslen, så kommer jordemødrene også på 1. og 3. dagen bagefter for at hørescreene og PKU-teste baby, så vi behøver slet ikke bevæge os ud af babyboblen de første dage. Det virker måske ekstravagant og luksusagtigt med den holdning at jeg vil have min egen, personlige jordemoder, når nu fødegangene er så travle, men faktisk sparer jeg samfundet og dermed os allesammen penge ved at føde hjemme. (Egentlig synes jeg, det burde være en ret i sundhedssystemet at man som fødende er sikret en jordemoder, der kun har en selv som opgave – altså; vagtskifter undtaget – uanset hvor og hvornår man føder. Det giver alt andet lige en bedre start for langt de fleste og dermed også færre problemer efterfølgende, der tager tid, ressourcer og penge at få styr på)
Som en jordemoder sagde, så er en fødsel desuden REN. Den er ikke STERIL, og der er væsentlig forskel. Ingen naturlov siger, at en fødsel skal foregå i et klinisk hospitalsrum, og medmindre du bruger din seng som skraldespand eller hakker rå kylling i sofaen, så er de steder mindst ligeså fine at forløse baby i.
Der er selvfølgelig nogle praktiske foranstaltninger, der skal være klar inden sådan en hjemmefødsel, som man ikke behøver at overveje ved en hospitalsfødsel. Ikke i form af en hospitalstaske, for alt er jo inden for rækkevidde. Vi skal til gengæld liiige have overvejet færdig, om vi gider det dér med vandfødsel (det var ikke noget, jeg følte behov for sidst) og i så fald have anskaffet noget stort bassin og tjekket vandforsyning, have købt en ekstra rulle sorte affaldssække, noget seriøs afdækning og et sæt sengetøj og håndklæder, der godt bare må fyres til forbrændingen efterfølgende. Og have tanket op på goodies i fryseren, så der er forplejning til både os og jordemoderen undervejs – og kaffe, ikke mindst, til både Jonas og hende. Lidt særligt og lækkert til at fejre babys fødselsdag med ville også være et fint touch.
Når alt det her er sagt og skrevet, så ved jeg naturligvis godt, at planerne kan nå at ændre sig. Baby har efterhånden længe stået med hovedet nedad, men kan stadig nå at vende sig en omgang, og jeg tror ikke, at hjemmefødselsordningen vil være glad for at håndtere en sædefødsel! Hvis baby skulle vende sig en omgang, så er der heldigvis metoder til at forsøge at komme på plads igen – rebozomassage i første omgang. Og hvis jeg enten ender med at føde før eller efter min terminsperiode, så er der også begrænsede muligheder for hjemmefødsel. Det tager vi som det kommer.
Lyder det meget Moder Jord-helligt? Det håber jeg ikke. Min grundholdning er, at INGEN fødsler er mere rigtige end andre. Den beslutning, en kvinde træffer på et oplyst grundlag, ER den rigtige beslutning for hende. Og den skal hun støttes i.
For nogle vil en hjemmefødsel ikke være en fysisk mulighed. For andre vil det føles utrygt og unaturligt. Så er det selvfølgelig ikke det rigtige valg for dem. For nogle er et planlagt kejsersnit den eneste mulighed for en sikker og tryg forløsning. For andre det eneste rigtige valg. For nogle er drømmen en fødsel i en skov pande mod pande med en ditto fødende hjortinde (red: det drømte jeg faktisk en nat for et par måneder siden…) For mig er det et stort ønske at føde hjemme i rolige omgivelser og tæt samarbejde mellem min krop, baby, Jonas og jordemoderen. Tænk engang, hvis jeg endda selv kunne få lov at tage imod baby? Se, dét ville være stort!
I øvrigt
– synes jeg, det er tankevækkende, at mens under 1% af befolkningen generelt vælger og er oplyst om muligheden for hjemmefødsel, så er tallet blandt jordemødrene (altså de gravide af slagsen) markant højere.
– kan jeg simpelthen ikke være mere ligeglad med, hvad naboerne måtte høre undervejs. Vi adviserer på forhånd, og jeg kan umuligt larme mere end eksempelvis fulde fodboldtosser eller Distortion.
– er jeg ikke 100% afklaret omkring Bean og fødslen – har I erfaringer på feltet, så byd endelig ind.
– gad jeg faktisk godt have en dygtig fødselsfotograf med til at fange magien på film.
– er jeg helt med på, at hjemmefødsler ikke er for alle. Det er mit valg, og det er et velovervejet et af slagsen.
– gider jeg ikke høre et eneste ord om skræk-fødselshistorier. Faktum er at langt, langt de fleste fødsler forløbet godt og normalt og at mødre og børn er sunde og raske. Det er bevisligt IKKE farligt at føde hjemme. Så gider jeg ikke sige det igen.
– lyver jeg ikke, når jeg siger, at jeg glæder mig helt vildt til fødslen. (Og i første omgang til at gå på barsel om godt 2 uger!)
Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram
Jeg troede i lang tid at det var naturligt at ALLE blev informeret om muligheden for en hjemmefødsel – det var det første spørgsmål min læge stillede mig, da jeg blev gravid. Han anbefalede det, men gjorde det klart at valget var mit!
Jeg valgte hospitalet og endte faktisk med et planlagt kejsersnit fordi baby ikke havde vendt sig og blankt afviste alle vendings forsøg.
Vi gjorde os nogle seriøse overvejelser undervejs om, hvorvidt en hjemmefødsel faktisk var et bedre valg men for os var det den efterfølgende indlæggelse med uddannet personale omkring os der gjorde udslaget.
Rigtig meget held og lykke med Jeres hjemmefødsel – jeg er sikker på at det bliver en fantastisk oplevelse!