Hjernesmarte Børn – en (næsten) anbefalelsesværdig bog

For snart et par måneder siden fik jeg tilsendt et anmeldereksemplar af Anette Prehns nye bog ‘Hjernesmarte Børn’ og jeg glædede mig meget til at læse den – med et speciale i den humanistiske del af neurovidenskaben (neuroæstetik, hvis nogen skulle spørge) synes jeg det er interessant når og hvis vi kan udvide og uddybe vores viden om et givent emne ved at belyse det fra flere vinkler. Jeg havde faktisk håbet på at læse en bog, der kunne give mig en masse værktøjer og god forståelse af mit barns hjernevindinger.

Prehn skriver at ‘Hjernesmarte børn har brug for hjernesmarte voksne’, der kan hjælpe ‘…med at gøre børn resiliente, dvs. “runde i bunde”. Ligesom tumlingekopper, der hurtigt genfinder balancen efter at have fået et skub.’

Det lyder godt – og giver god mening umiddelbart. Prehn har da også nogle gode, opdragelsesmæssige pointer. Eksempelvis skal man IKKE fortælle børn, hvad de IKKE må, men i stedet rette fokus mod, hvad de SKAL. Med andre ord: hvis jeg vil have Bean til at lade være med at smide med sine sko, skal jeg sige, hvad jeg GERNE vil have hende til at gøre (stille dem på plads/tage dem på/etc) og dermed fokusere på den adfærd eller opgave, jeg ønsker hun skal udføre, i stedet for at sige ‘du må ikke kaste med dine sko’, hvilket bare øger fokus på den adfærd, jeg ønsker at stoppe.

Det er også en rigtig god idé at hjælpe børn med at udvikle flere strategier til at løse et problem eller en konflikt og at hjælpe dem med at se verden fra flere vinkler (Prehn kalder det ‘omfortolkning’).

Men. For sådan et er der. Et stort et. Jeg blev rigtig træt af sproget i bogen. Det er en vanskelig opgave at formidle svært tilgængeligt stof som eksempelvis neurologi eller adfærdspsykologi på en tilgængelig måde, der stadig bevarer dybden. Det anerkender jeg absolut. Det er dog ikke ensbetydende med at man skal skrive ‘ned’ til sine læsere, og jeg får decideret tics af ord og vendinger som ‘lommelygten i hjernen’ og ’succestangenten’ og jeg synes ærligt talt betegnelserne ‘Stopklods’, ‘Rumlerille’ og ‘Stifinder’ er irriterende. Jeg føler mig talt ned til – hvorfor ikke stole på, at læserne er i stand til at forstå almindeligt sprog men er nødt til at bruge nogle (barnlige) catchfrases i stedet?

I denne bog kan jeg desværre heller ikke helt finde pointen med at indblande neurologien. Desværre, fordi jeg generelt er ret stor fan af netop neurovidenskaben som ekstra forståelseslag i vores viden om verden. Der er som nævnt nogle gode pointer i Prehns bog om at forstå og hjælpe børn til at agere mere hensigtsmæssigt i verden – både i forhold til deres egen udvikling og i forhold til deres omverden – men de behøver ikke amygdala eller andre hjernestrukturer som forklaringsmodeller.

Hvis nogen skulle have interesse, så er Lone Franks ‘Den Femte Revolution’ i min optik derimod et rigtig godt eksempel på vellykket formidling af vanskeligt stof i et tilgængeligt og samtidig intelligent sprog.

hjernesmarte børn

‘Hjernesmarte Børn’ findes bl.a. HER. Den er udgivet af People’s Press, har 250 sider og koster ungefär 250 kr, men jeg har spottet den til medlemspriser hos diverse bogklubber.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar. Der hersker vel næppe nogen tvivl om, at ord og holdninger er mine egne.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Fødselsforberedelse one-on-one

Denne uge – min første barselsuge – kommer i udpræget grad til at handle om den forestående fødsel og forberedelser til fødslen. For os begge to.

I formiddags fik vi besøg af Heidi, der står bag bloggen meyermor.dk, og som er uddannet jordemoder. Hun er (udover at være utroligt sympatisk og pt. på barsel med sit 3. barn) igang med at udvikle sit eget fødselskoncept, og det var bl.a. det vi talte om i dag. Selv min grundskeptiske vestjyde lod sig begejstre af idéerne, der bl.a. er udviklet gennem Heidis praksis som jordemoder. Jeg synes særligt, det er interessant at man ved et ændret fokus kan flytte fødsels- og smerteoplevelsen. Det er common sense, at vi bliver mere sensitive over for smerte, når vi forventer at noget er eller bliver smertefuldt. Eksempelvis et besøg hos tandlægen eller en vaccine hos lægen. Derfor giver det for mig rigtig god mening, at det modsatte også gør sig gældende.

Livmoderens muskulatur er glat – ligesom hjertets – og principielt burde den kunne gøre ve-arbejdet uden at det i sig selv fører til smerte. Ligesom vores hjerter arbejder non-stop uden at det gør ondt på os. Smerten opstår, når muskulaturen ikke får nok ilt og blodgennemstrømning, så derfor bliver en god vejrtrækning rigtig, rigtig vigtig, så musklerne kan nå at ‘afsyre’ inden næste ve sætter ind. Lidt ligesom en pause under et træningspas, når man styrketræner eller laver intervalløb. Dermed ikke sagt, at en fødsel og ve-arbejdet ikke kræver hårdt arbejde for at bevare fokus og hjælpe sig selv bedst muligt.

Personligt var det særligt vejrtrækningen, der hjalp mig igennem alle veerne til Beans fødsel, og i min fødeplan har jeg netop ønsket hjælp til at holde fokus på vejrtrækningen, hvis jeg selv skulle glemme det undervejs.

I morgen formiddag skal vi forbi min konsultationsjordemoder og bl.a. konstatere om baby stadig vender den ‘rigtige’ vej, så det officielle grønne lys til hjemmefødslen kan tændes. I så fald får vi et herligt fødekit med de smukke nettrusser, kæmpebind og ikke mindst et festligt lavement-kit med os hjem… ‘nuf said!

På onsdag kommer Heidi igen, og så får vi muligheden for at lære nogle konkrete teknikker – det glæder vi os begge til. Sidst var det også en rigtig god hjælp at Jonas gav lændemassage, pressede imod på hofter og lænd og kunne assistere mig i nogle gode ve- og hvilestillinger.  Jonas er i øvrigt helt ombord med det her hjemmefødselskoncept og glæder sig til at kunne være herre i eget hus og mere ‘med’ i stedet for at være en lidt akavet gæst på fødegangen. Han er endda blevet hooked på tanken om et fødekar.

(Og ja. Måske ender vi med at blive overflyttet til Riget alligevel. Det må vi se, når fødslen er igang. Man kan – og bør! – forberede sig og have nogle gode strategier, og på den måde optimere sine chancer for at få den fødsel, man ønsker – men ingen kan vide, hvordan den konkrete fødsel kommer til at forløbe. Det bedste man kan gøre for sig selv, er at være åben undervejs og følge den vej, der viser sig at være den rigtige. Uanset om den er anderledes end man havde forestillet sig. Lidt ligesom forældreskabet i det hele taget)

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Til fest med børn (og børnevenlige fester)

Der var en gang, hvor fester var nogen, man tog til uden at skulle overveje babysittere eller medbringe nattøj, dyner, sutter og bamser eller hvem, der tager hjem når det er sengetid –  hvor man i stedet kunne bruge hele dagen op til på forberedelserne og endda have tid til en disco nap.

Nu er det noget med at have omkring 20 minutter til at få tøjet på, ordnet håret og makeuppen og samtidig også lige få barnet gjort klar. For derefter at tage til en fest, hvor man – hvis man er heldig – kan sidde ned i 5 minutter ad gangen med andre voksne inden man skal forholde sig til et eller andet barnerelateret.

Men. For et par uger siden oplevede vi for første gang at være til fest på en helt igennem afslappende måde – med Bean. En fest, hvor vi alle tre havde det rigtig hyggeligt. En decideret børnevenlig fest (nu var det jo også en barnedåb hos de her søde og toptjekkede mennesker), hvor der var tænkt i legehjørne og snacks og ikke mindst plads til at børnene kunne løbe omkring og lege både frit og sikkert.

Det var helt fantastisk at opleve Bean være så selvhjulpen og selvstændig og nyde selskabet med sin veninde og de andre børn. Et kram i ny og næ, løbende optankning af mad og drikke og et toiletbesøg – så kunne Jonas og jeg sidde sammen med andre voksne resten af tiden og faktisk nå at tale sammen.

… og nu starter vi så forfra lige om lidt med nogle år, hvor der i al fald er en forælder på konstant baby-vagt. Det går nok. Nu ved vi, at på et tidspunkt får man samtalerne igen og når et punkt, hvor fester med plads til børn faktisk er en fest. For alle.

 photo DSC_0477_zpskaamnctk.jpg
 photo DSC_0486_zpstw2cwlgn.jpg
^^Dagens mor. Kjolen fra Isabella Oliver har jeg vist før – den fås stadig i en champagnefarvet variant i strutshop.dk. Endda på udsalg. Kimonoen er fra ASOS. Michael Kors-tasken min 30-års gave fra Jonas, hjembragt fra New York. Jeg har set lignende i Illum. Stiletterne er en oldie, but goodie fra klædeskabet og vist efterhånden 7 år gamle. De er fra ETRO og absurd gode at have på. Selv med en stor mave er de behagelige – og uden en babybule kan de sagtens bruges til at danse i natten lang.
 photo DSC_0472_zpsmhmghh9r.jpg
 photo DSC_0488_zpsea598zuw.jpg
 photo DSC_0474_zpswqit9uqx.jpg
^^Værtsparret er et par madører, og det kom alle os gæster til gode. MUMS, der var mange lækkerier.
 photo DSC_0492_zpsym5u0cwh.jpg

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Barsel, akut træthed og spontan Girls Night Out

Fra og med kl. 15 i dag har jeg officielt været på barsel. Jeg blev begavet med en kæmpe buket smukke pæoner, babyessentials og kage, fik sendt de sidste mails, lavet autoreply til det næste lille års tid (!) og færdiggjort den allersidste overdragelse til min barselsvikar. Krammet farvel og afleverede nøglerne. Jeg ved, at nogen har svært ved at efterlade jobbet og ansvaret i så lang tid, men øj. Jeg var KLAR.

Og SÅ slog trætheden mig som en gigantisk hammer. Lige midt i panden. Hvis nogen havde stillet en seng på fortovet, kunne jeg snildt have taget en lur. Imidlertid er jeg græsenke i dag, fordi Jonas fejrer skoleårets afslutning med sine kollegaer og har sendt alle 3. g’erne videre ud i livet. Og nogen skulle jo hente Bean fra børnehaven. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at den lille kilometer hjem føltes som et maratonløbs 29. km, hvor man er træt, men der stadig er virkeligt lang vej til mål. Som energiboost tog Bean og jeg et udsalgs-stop på vejen i vores yndlings børneskotøjsbutik. Bean valgte et par fine blå sneakers, og så gik vi hjem, mens jeg overvejede, hvad jeg orkede at lave til aftensmad.

… svaret var ‘absolut intet’, så Bean og jeg udnyttede solskinnet og gik på restaurant. Nærmere bestemt den Cocks and Cows, der er åbnet inden for en farlig tæt afstand. Bean fik i dagens anledning en af deres (virkeligt gode) milkshakes, og var tæt på lykkelig. Lidt ligesom mig, som jeg sad der i solen med min dejlige, store pige, lækre burgere og udsigten til (relativ) frihed til at lave absolut ingenting de næste x antal uger frem til babys ankomst.

Så. Hvad skal jeg bruge min barsel på?

De sidste forberedelser, for eksempel. Jonas har langt om længe båret baby-kassen ned fra loftet, og den skal gennemgås. Jeg har en mistanke om, at der er mindre i, der kan genbruges end jeg husker og mere, der er gemt af ren nostalgi. Nåja, og så skal vi liiiige have købt en babydyne, et sted baby kan sove, en autostol og have aftalt og fået styr på… diverse.  Som for eksempel en call liste med potentielle Bean-sittere, når baby synes, det er tid til at blive født.

Jeg har også nogle hyggelige strikkeprojekter og syprojekter, som jeg glæder mig til at have overskud til. Og så vil jeg nyde at have tid. Tid til at lave ingenting eller alting afhængigt af dagens humør og overskud. Tid sammen med Jonas og Bean. Jeg elsker den lovgivne mulighed, vi har i Danmark for at gå fra før fødslen, at få løn under barsel og ret til barselsdagpenge. Selvom vi er et uland i forhold til vores nordiske søsterlande, så er det trods alt markant bedre end i eksempelvis USA.

maternity collage

Hav en dejlig weekend

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Når 3 bliver 4 – hvad skal vi læse?

Selvom jeg konsekvent har sagt ‘et par måneder’ det sidste stykke tid, når jeg bliver spurgt om hvornår baby forventes at ankomme, så er jeg nok nødt til at finde et nyt svar. Snart. For om ikke alt for mange uger er det snarere ‘inden for de næste 5 uger’, der er det korrekte svar.

Jeg glæder mig mere og mere (ikke mindst fordi jeg bliver mere og mere fysisk flad af alle de her ekstra kilo), men jeg kom også til at tænke på, at vi snart skal finde noget god børnelekture om det dér med at blive storesøster og at gå fra 3-somhed til 4-somhed. Om at leve med en baby i huset og det skønne OG bøvlede, der følger med sådan en lille størrelse.

Derfor spørger jeg nu jer – alle mine skønne, kompetente og erfarne læsere – hvilke bøger kan I anbefale? Vi har ‘Per, Ida og Minimum’-tegneserien og den er helt igennem skøn, men også relativt avanceret. Så. Storesøster (eller -bror) bøger til 3-årige?

 photo IMG_0448_zpsyeab2bbb.jpg

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Older posts