Legeaftale

Mean Mommy og dårlig samvittighed

Åh altså. Morgenen endte endnu engang med grædende barn og denne gang også en Mean Mommy i form af undertegnede, der havde Bean med snot og tårer under armen ned ad trappen (efter i 10 minutter at have ventet på at barnet skulle gå selv) og som mere eller mindre slæbte hende fra hoveddøren til cyklen.

Min tålmodighed med de her morgener er ved at være opbrugt, så pinseferien og chancen for mere ro på kommer mere end belejligt. Jeg ved godt, at konflikterne og dramaet og frustrationerne er ægte og reelle i Bean-højde, men. Der er også grænser for, hvad jeg magter at bruge af krudt på at gå igennem det samme igen og igen. Og igen. Tilsyneladende uden at der sker en evolution på nogen måde i konflikten.

Derfor kom Bean også afsted til legetøjsdag i børnehaven UDEN legetøj. Jeg havde bedt hende 20 gange om at finde, hvad hun skulle have med, og hun dels ignorerede mig (jo, hun hørte mig godt, for jeg gik ned i øjenhøjde og havde direkte kontakt med hende) og dels meddelte, at ‘det gad hun ikke’. Det er lige her, at min mor-samvittighed bliver sort. Vidste jeg godt, at hun nok ikke mente det reelt? Det var jeg 90% sikker på. Burde jeg have taget et stykke backup legetøj med? Ja, der burde jeg nok. Hvorfor gjorde jeg det så ikke? Hvis jeg skal være helt ærlig, så er det frygteligt barnligt og ikke noget, jeg er stolt af. Jeg var så træt af hendes opførsel, at jeg jo reelt straffede hende for den.

Resultatet af ‘forglemmelsen’ var (selvfølgelig), at hun brød totalt sammen foran børnehaven og da vi kom ind og hun så alle de andres medbragte legesager.

Så jeg har – udover en livlig baby – haft en knude i maven hele dagen over mig selv og over den dumme måde, Bean og jeg fik startet dagen på. Jeg håber, eftermiddagen og aftenen levner plads og overskud til masser af kram og at få genbekræftet hinanden i, at vi elsker hinanden.

Og at jeg kan bruge miniferien på at tanke op på overskud, så hende Mean Mommy (som jeg bestemt ikke bryder mig om) kan blive pakket langt, langt væk.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

12 kommentarer

  • Åh Stine, det lyder så genkendeligt, både situationen og den efterfølgende elendige følelse, man som mor efterlades med! Men ærligt talt, så kan jeg ikke se du kunne have handlet anderledes i situationen.

    Kram til dig og god pinse <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Tusind tak for det, Signe. En anden gang tager jeg nok et ‘backup’ legetøj med i tasken, men lige her var alle mine røde knapper trykket i bund. God pinse til jer – jeg håber, det bliver en dejlig bryllupsfest, I skal til.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stort kram til dig – og så et “du skal ikke være så hård ved dig selv” skulderklap – eller hvordan man siger…

    Jeg forstår godt, at du synes det var synd for bean at hun ikke havde legetøj med – men herhjemme er det sådan, at man får et valg – som jo er meget rimeligt (tit med to synlige ting og et “vil du have x eller y med”? Så kan man selv vælge. Det hjælper – tit… og hvis man ikke vælger og fortsætter med at være sur og tvær, så er der konsekvens = ingen legetøj med.) Efter et par gange – raseri osv og en synlig konsekvens tror jeg den fiser ind. Og dermed ikke sagt at jeg læser i er inkonsekvente osv. 🙂 for jeg synes helt klart “fasen” mellem 3-4 år er den absolut hårdeste jeg har prøvet med de der skønne børn – hvor alle grænser skal afprøves ikke bare en men tusindvis af gange.

    Jeg har nok været lidt det samme sted som dig for et år siden med vores to twins, at jeg ikke synes jeg skulle være fysisk (jf indlægget for nogle uger siden), og brugte også ret mange ord for at snakke børnene til fornuft. Resultatet var nu her et år efter – at børnene troede alt var til diskussion. Så her i maj har jeg taget tyrene ved hornene (når der nu er to børn må det være tyrene… 😉 og brugt færre ord og været mere konsekvens. Og nu – ca tre uger senere er der virkelig ikke behov for at tvinge dem til at tage tøj på ell.lign. /diskutere osv. med børnene – de har forstået når jeg siger noget – og de ikke retter ind, har det en konsekvens, og jeg mener hvad jeg siger. Men hvor kræver det bare så meget arbejde og tålmodighed og rummelighed 🙂

    Jeg håber I får en skøn og god weekend/pinse – uden vulkanudbrud af raseri – og så’n. Kram!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Tak for virtuelt skulderklap. Åh, man gider jo heller ikke, at alle beslutninger på den måde skal efterprøves og diskuteres. Godt, I er nået til en løsning, der fungerer bedre for jer! Sejt kæmpet.

      Jeg må også sige, at bortset fra det første halve år, har denne nye fase været noget af det mest træls, vi har oplevet. Måske også fordi at en 3-årig kognitivt er i stand til at forstå nogle konsekvenser og godt ved, hvad der er god og dårlig opførsel. I al fald et langt stykke af vejen – jeg tror, det er det her med, at barnet gør ting ‘med vilje’ og med fuldt overlæg, der er ualmindeligt provokerende for mig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anneli

    Du er så oprigtig og hudløst ærlig, Stine! Jeg synes det er så fantastisk beundringsværdigt. Jeg kan godt forstå du har følt dig som mean-mommy, men det jeg læser er nærmere et indlæg om en Nu-kan-jeg-ikke-mere – Survival-mommy, og sådanne kan godt nogle gange komme til at være lige til den strenge side og opføre sig irrationelt. Du skal vide (selvom du sikkert faktisk udmærket ved det, for det kan være rart at blive bekræftet heri) at du er slet ikke alene. Faktisk, så tror jeg ikke på, at man kan gennemleve livet som utrolig god mor, uden nogle gange at ramme denne mur. Det vigtigste er jo netop den dårlige samvittighed og higen efter genforening, der har fulgt dig hele dagen, for det er netop den, der gør dig til verdens bedste Mor til verdens bedste Bean! Jeg håber I har haft en dejlig eftermiddag/aften, og at I får en underskøn pinse. Kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Tak for den søde kommentar, Anneli. Indtil videre går det bedre – vi krydser fingre! En dejlig pinse til jer også.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ok, en lidt sjov kommentar til en ikke så sjov situation. Men jeg ELSKER de her indlæg. Du ved hvorfor! Jeg håber på snarlig update! Kram til dig og Bean

    Ps. Jeg var af alle steder endt på Fisketorvet i dag. Da jeg ikke kunne få M med fra en indendørs legeplads efter at have kaldt, lokket, insisteret maaaange gange måtte jeg til sidst bære hende af sted. Hun skreg og hylede og vred sig som en ål. Åh ja!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Jamen, det ER jo rart og bekræftende at vide, at man ikke er alene derude i det dér forældreskab og de udfordringer, der følger med.

      Altså, af og til er man jo nødt til at fjerne barnet fysisk fra en situation. De skal ikke have lov at bestemme alting. Trods alt 😉 Men øv hvor er det træls, når man har skrigende, ormende børn med sig ud i verden…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina

    Puha du har godt nok fået din sag for dig!!! Men det lyder nu som om at lille Bean også sit at slås med – har du læst “de kompetente forældre” ? den hjalp mig rigtigt meget. En klog kvinde sagde engang til mig “Vælg dine kampe med omhu – dem du er dømt til at tabe (ulvetimen) – gå en stor bue uden om dem”.
    Pøj pøj med det…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Hun er mindst lige så stædig og egenrådig som sin navnesøster – min farmor. Jeg tænker, det kommer hende til gode når hun som ung og voksen skal tage sine egne kampe.
      Ulvetimekonflikter er dømt til at fejle – men hvad gør man lige, når hele døgnet er en lang ulvetime. Jeg har godt hørt navnet før, men det kunne da være, jeg skulle kigge nærmere på bogen. Tak for input!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh det er så hårdt med de kampe… Jeg bliver også sommetider mean mommy. Vores udfordring ligger i en 4-årig der bare ikke altid er sød ved lillebror. Og når man gentagende gange (skiftevis råbende, anerkende eller truende) har bedt ham om at lade lillebror være, og HAN igen skubber ham, så kan man blive desperat. Som den dag jeg aflyste Disney Show og fredagsslik. Æv jeg havde dårlig samvittighed der. Men han elsker mig umiddelbart stadigvæk, og vi er kun mennesker. Også mødre 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Jeg tror det er svært helt at undgå – og jeg tror absolut også på konsekvenser af handlinger! Min udfordring er klart at blive på egen banehalvdel, når mine grænser er ved at være nået (eller er overtrådt) kan jeg mærke. Det er vist en læringsproces for alle, det her forældreskab…

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Legeaftale