• Caroline Jacobsen
  • Triplets of Copenhagen *
  • Fit Mom
  • Østfronten
  • ···
Lykken er...

Redebyggergen – ready, set, GO

Det er sat tidligt ind denne gang, redebyggergenet. Eller måske er jeg bare sådan indrettet? Sidst var det ikke muligt at gøre noget som helst klar andet end at samle babygear i bunker, fordi terminsdato og flyttedato var stort set ens.

I første omgang har mit redebyggergen udmøntet sig i diverse, detaljerede lister over DIY-projekter i hjemmet. Nåja og så var 15 måneder tilsyneladende længe nok at plage Jonas om at hjælpe med at sætte en enkelt rulle tapet op på en enkelt væg i Beans værelse til at det blev gjort sidste weekend. (Altså. Vi taler ikke kontinuerlig nagging, vel? Mere jævnlige ‘det vil jeg gerne have, vi får gjort snart’-input. Og nu er det gjort. Det tog en god time og resultatet er så skønt. Mor er glad.)

I mandags, hvor jeg var hjemme med en sløj Bean greb jeg pensel og maske og malede en lillebitte væg mellem entré og køkken. En lampe er indkøbt og et tryk til at hænge der.

Næste ting, der bliver gjort – ifølge hende den gravide, emsige type her i huset – er en opgradering af baderummet. Herunder plads til opbevaring af babygear på en noget mere æstetisk og praktisk måde end det hidtil har været. Med en reel finish frem for en ‘nåja, men det virker jo’ tilgang, som var nødvendig. Igen på grund af det tætte parløb mellem flyttedato og terminsdato. Denne gang går jeg all in. Ha! (Jeg skal nok vise inspiration til opgradering af babyområde, proces og resultat. Promise)

 photo DSC_0002_zpse6maqbmp.jpg
 photo DSC_0003_zpseefzu3l4.jpg
 photo DSC_0004_zpsbyn5pyr7.jpg
 photo DSC_0001_zpst4tfrh4j.jpg^^Det skønne tapet (som har ligget klar i over et år!) er fra Ferm Living og var SÅ let at arbejde med. Men derfor er jeg stadig bedst til tapet i lange baner med en partner in crime. Trykket af katten er af Julie Nord og købt i Politikens Boghal, og derudover hænger der et portræt af Bean, 9 måneder, og en hjemmelavet fødselsplakat med alle oplysninger: navn, tidspunkt, vægt, længde, stue, tidspunkt, etc. Beans smukke, smukke seng er en original Juno som nok særligt jeg elsker. Hun har sovet i den som bedside crib og som tremmeseng, men i vel snart 9 måneder har vi alle samsovet i dobbeltsengen. Junoen bliver mest brugt som hyggeseng og legehule – det er også ok. Måske baby er typen, der elsker at sove i eget rum. Det ser vi, når tiden kommer. Plys-løve trofæet er købt på loppis for 20 kr og Bean synes det er så hyggeligt, at løven passer på hende, når hun en sjælden gang vælger at sove på eget værelse. På den lyserøde væg troner et par absolutte yndlingssko – bubblegum-koral lak fra Angulus – en hjemmesyet regnsky og et flamingoprint.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

 

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lykken er...