Graviditetsvrede

Ønsker til en 3-årig

Den dér 3-års fødselsdag nærmer sig med hastige skridt, så måske er det ved at være på tide, jeg finder på en ønskeliste. Jeg synes faktisk, det er rigtig svært i år. Bean mangler jo ikke ligefrem hverken tøj eller legetøj, og hun er ikke gammel nok til at være bevidst om at ønske sig noget materielt. Udover den lyserøde kagefest, naturligvis, og den får hun selvfølgelig også.

Alligevel er der lidt, jeg forestiller mig vil vække lykke hos min store, lille pige. Der i øvrigt er vokset knap 5 cm på 3 måneder, og derfor pludselig stort set ikke har nogen bukser, der passer!

ønsker 3-årigDe små spil fra Djeco har jeg skrevet om før, og de er simpelthen så gode, så det ville være fint at udvide samlingen med lidt nyt derfra.

Vi har ikke plads til en decideret klatrevæg, men jeg er helt sikker på, at min tumleglade kæreste og barn vil have en fest med solide gymnastikringe. Det er motorisk leg, der styrker balance, muskler og koordination.

Jeg har allerede købt den fine børnekunstbog fra The Tiny Universe – her skal Beans tegninger sættes ind løbende med forklaringer og kunstnerens egne kommentarer.

Bean elsker at bage kager og brød. Sammen med mig, i legekøkkenet og på iPadden, så børneforklædet fra By Nord er jo nærmest et must. Måske sammen med børnevenligt køkkengrej.

… og apropos legekøkkenet, så er det stadig et kæmpe hit, og lidt tilføjelser falder altid i god jord. Bean fik øje på smøreosten og de små kiks forleden, da vi besøgte en legetøjsbutik og var ret solgt til konceptet.

Derudover er tilføjelser til børnebogsreolen altid velkomne. Vi nyder alle tre at læse sammen. Strids bøger er herlige, og Bean kan nærmest Mimbo Jimbo laver kunst, Min Mormors Gebis og pære-bogen udenad. Lotte og Totte-bøgerne holder også stadig – og vi er altid åbne for nye input til (god) børnelitteratur.

Når man vokser mange centimeter på kort tid, betyder det et væsentligt indhug i garderoben, så lidt nyt tøj kan barnet faktisk godt bruge. Et væsentligt kriterium for Bean til tøj er, at man skal kunne danse i det. Kjoler og nederdele bør ifølge hende have skørter, der svinger flot rundt, når man danser. Efterhånden er en del af hendes kjoler lige til den friske side af kort – ikke mindst den absolutte yndling; glimmerkjolen fra Mads Nørgaard, (der er blevet skambrugt det sidste år og som stadig er pæn. Den ryger i kategorien: et vildt godt køb). Skulle forældrene ønske på barnets vegne, så mangler hun faktisk et par bukser eller to, der passer til lange, lange smalle ben og små numser.

Oplevelser er altid et hit, og teater, koncerter, biografture og alt muligt andet vil falde i Beans smag, er jeg sikker på.

Har I andre gode idéer til 3-års gaver? Jeg er åben for forslag!

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

5 kommentarer

  • Rikke

    bøger af Marianne Iben Hansen.
    Hun laver nogen sjove bøger med rim, rytme og er generelt bare god til at lege med ordene og gøre det sjovt og fjollet for børn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    bøger af Marianne Iben Hansen.
    Hun laver nogen sjove bøger med rim, rytme og er generelt bare god til at lege med ordene og gøre det sjovt og fjollet for børn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Dem kender jeg slet ikke – tak for input 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvis I savner børnebøger, som både børn og voksne kan læse igen og igen, så kan jeg kun anbefale jer at købe/låne/ønske jer de to nyfortolkninger, der findes af de tre bukke bruse, De tre Bukke Bruse i Badeland og De tre Bukke Bruse vender tilbage.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Dem kan jeg godt huske, du har skrevet noget om på et tidspunkt. Det må vi lige kigge på 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Graviditetsvrede