Beans top 3

Livet kan både være en omgang veritabelt absurdteater, ekstremt kompliceret og lysende enkelt. Særligt når man er knap 3 år gammel, lader det til. Midt i rivende udvikling og forsøgene på at forstå og kunne alt på samme tid (RO på, barn! Ingen siger, at du SKAL kunne huske hvilke bogstaver alle dyrene starter med), så er der også noget, der er på Beans helt klare top 3. Ting, der bare er lykken uanset hvad. 1. At putte med BÅDE mor og far. Det er ultimativ lykke, men faktisk en helt ny ting, som vi egentlig mest gjorde on a whim fredag aften, fordi vi alle trængte til at hvile hovedet på puden. 5 minutter tog det for barnet at...

I øvrigt skal jeg blive bedre til at…

… tage en slapper. Virkelig. Som i: en fysisk time out med fødderne oppe. I går sendte Jonas mig til tælling på sofaen, underholdt Bean og lavede mad. Som han (sandt nok) sagde: ‘Du glemmer altså, at du ikke er 0 måneder gravid, men 5,5.’ Det har han helt ret i, og fordi jeg ikke har nogen gener og endnu ikke en stor nok mave til at være hæmmet  mine bevægelser, så kører jeg jo bare på som vanligt. Selv når jeg ikke er igang med at gro et barn er jeg virkeligt dårlig til bare at sætte mig ned og lade stå til, og det kan være hårdt nok i længden, men der er strafpoint fra kroppen til overskuddet, når...

Pink Cake Party – moodboard, version 3.0

Om en god måned fylder Bean 3 år. Simpelthen. Jeg ved ikke helt, hvornår det skete. Jeg synes jo lige, hun havde rundet 2,5. Det er efterhånden længe siden, hun var baby og vel egentlig også decideret tumling, for bortset fra den brækkede arm, så er der ikke meget tumleri over hende. Hverken motorisk, sprogligt eller kognitivt. Det er virkelig kommet bag på os, hvor hurtigt hendes udvikling går i øjeblikket. Hun argumenterer for sin sag, forklarer og uddyber sine forklaringer. Reflekterer og overvejer. Børnehaven og det at lege med de ældre piger har sat raketfart på hende. Dagligt forundres jeg og vi, så det burde vel egentlig ikke være en overraskelse, at hun snart for alvor træder ind i barndommens rækker og...

Mor-pral: børnehave edition

Bean er efterhånden faldet rigtig godt til i børnehaven. Den sidste halvanden uge har overskuddet også varet hele eftermiddagen og aftenen (selvom hun stadig er så baldret, at hun sover på ingen tid), så vores teori er, at børnehavelivet er blevet hverdag for hende i en sådan grad, at hun ikke er nødt til at bruge al sin mentale energi på det. I eftermiddag var Jonas og jeg til indkørings-samtale med hendes primære pædagoger. Bare en uformel samtale for lige at høre, om alle overordnet var glade – og for at afstemme forventninger og dele vores oplevelser af, hvordan Bean har det. Vores indtryk af stedet er fortsat rigtig godt – de voksne har en god måde at interagere med børnene...

Passende reaktioner, når nogen fortæller dig, at de er gravide

Med to ‘pregnancy announcements’ under bæltet har jeg efterhånden oplevet et par forskellige reaktioner. Nogle mere… ahem… heldige end andre. Det er ALTID ok at reagere sådan her: Det er også ALTID ok at reagere sådan her: Det er derimod edderbankeme fesent at reagere sådan her, men kan dog undskyldes, hvis graviditeten virkelig kom bag på dig: … og ovenstående er klart bedre end den her reaktion: I øvrigt er det aldrig passende at spørge ‘om det var planlagt’ som det allerførste, når nogen fortæller dig, at de er gravide. Hverken ved første eller ved anden graviditet. #fact Har I flere guldkorn af passende eller upassende reaktioner? (Alle gifs er fundet på giphy.com) Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram