Passende reaktioner, når nogen fortæller dig, at de er gravide

Mor-pral: børnehave edition

Bean er efterhånden faldet rigtig godt til i børnehaven. Den sidste halvanden uge har overskuddet også varet hele eftermiddagen og aftenen (selvom hun stadig er så baldret, at hun sover på ingen tid), så vores teori er, at børnehavelivet er blevet hverdag for hende i en sådan grad, at hun ikke er nødt til at bruge al sin mentale energi på det.

I eftermiddag var Jonas og jeg til indkørings-samtale med hendes primære pædagoger. Bare en uformel samtale for lige at høre, om alle overordnet var glade – og for at afstemme forventninger og dele vores oplevelser af, hvordan Bean har det.

Vores indtryk af stedet er fortsat rigtig godt – de voksne har en god måde at interagere med børnene på; de er tydelige og der er klare regler og grænser, men også plads til krammere, fis og ballade.

Bean er igang med at socialisere og vender sig mod nye venner og udfordringer allerede. Hun er blevet en del af et lille trekløver med et par fireårige piger – og hun leger meget gerne med de store på 5-6 år, når hun må være med. Så er det rollelege, der udforskes og mest forskellige varianter af ‘familie’. Bean får som regel rollen som kat, og hun går op i det med liv og sjæl. Pædagogerne fortalte, at hun arbejder hårdt på at gå ind i rollen og holde øje med, hvad der forventes af hende og hvor legen er på vej hen. Det har vi også observeret, når vi er kommet for at hente ved et par lejligheder, og vi har egentlig ikke tænkt mere over det.

Det er sjovt, som oplevelsen af ‘normalen’ er forankret i vores egen virkelighed. Hjemme hos os er ‘normal’ betinget af Bean og hendes udvikling, ligesom begrebet er hjemme hos alle andre. Men egentlig er knap 3 år relativt tidligt at være ude med full on rolleleg. Pædagogerne mente, at det dels var Beans væsen og dels hendes sprog, der havde betydning for, at de store godt gider inddrage hende i deres leg. Og var i øvrigt imponerede over hvor godt hun allerede indgår i gruppen, hvor tryg hun blev lynhurtigt og hvor god hun er til at forstå kollektive beskeder. Derfor er hun officielt en del af det hold, der hver uge kommer på tur. I det hele taget syntes de, at hun var et positivt element på Alfestuen.

Det er slet ikke så svært at gøre forældre glade, vel? Vi vil bare gerne høre, at vores børn er vidunderlige og klarer sig godt, er glade, vellidte og trygge. Det fik vi i dag. Og så er man jo næsten nødt til at fejre med eftermiddagsis, ikke?

Da vi sad i solen på en bænk uden for Østerberg på Rosenvængets Allé (hvor de laver virkelig god is. Og vafler), og spottede den nyrenoverede Cocks & Cows overfor, var det noget i retning af umuligt ikke at booke bord til i aften. Mmm. Det er ikke sidste gang, vi spiser der. Ikke mindst fordi muligheden for at customize en børne-burger er vældigt tiltalende. Nåja, og fordi Salt & Vinager-pommes frites er en genistreg.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Passende reaktioner, når nogen fortæller dig, at de er gravide