Pink Cake Party - moodboard, version 3.0

I øvrigt skal jeg blive bedre til at…

… tage en slapper. Virkelig. Som i: en fysisk time out med fødderne oppe. I går sendte Jonas mig til tælling på sofaen, underholdt Bean og lavede mad. Som han (sandt nok) sagde: ‘Du glemmer altså, at du ikke er 0 måneder gravid, men 5,5.’ Det har han helt ret i, og fordi jeg ikke har nogen gener og endnu ikke en stor nok mave til at være hæmmet  mine bevægelser, så kører jeg jo bare på som vanligt. Selv når jeg ikke er igang med at gro et barn er jeg virkeligt dårlig til bare at sætte mig ned og lade stå til, og det kan være hårdt nok i længden, men der er strafpoint fra kroppen til overskuddet, når man samtidig er vært for et lille væsen.

chillin'

… dyrke motion. Jamen, fordi jeg jo elsker de dér løbeture og kan mærke, hvad de gør ved mit humør og overskud! Jeg kan bare slet ikke se, hvordan jeg skal finde tiden til det, uden at det går ud over tid til og med Bean og/eller Jonas. Suk.

excercise_before_pregnancy

… ‘let it go’. I nat brugte jeg næsten en time på at falde i søvn på sofaen, fordi jeg var så edderspændt rasende over at manden i huset kom sent hjem fra en biograftur – i en sky af alkohol – ramte puden og begyndte at snorke. Og ikke reagerede på mindre og mindre venlige henstillinger om at flytte r*ven ind i sofaen selv. Med det resultat at jeg er pænt træt i dag.

sleep

…  lade være at stresse over, at jeg ikke må male i øjeblikket (eller de næste måneder, for den sags skyld). For der er et projekt eller 4 herhjemme, der liiiige kunne trænge til en pensel og opgradering, men Jonas hader det. Medmindre, at det dér smarte MI-fri maling faktisk er tilladt for gravide? Nogen, der ved noget om det?

DIY-woman-painter

… læse mere. Bøger, that is. Fordi det er så afstressende og giver mig noget helt andet end at læse eller se på en skærm.

think books

… komme igang med at undersøge, hvilken fødselsforberedelse, jeg gerne vil gå til denne gang. Selvom jeg synes, der er 100 år til min termin, så er jeg i realiteten mere end halvvejs igennem denne graviditet allerede. Dels kunne jeg godt trænge til et rum, hvor alting handler om at blive tykkere og hvor jeg mentalt kan zone ind. Dels kunne jeg godt trænge til at genopfriske åndredrætsteknikker, visualisering og ve- og hvilestillinger, selvom alting gik så fint sidst.

… insistere (overfor mig selv!) på noget ‘me time’. I sidste uge var jeg inviteret til Skodsborg Kurhotel af Netflix-teamet for at blive forkælet og se lidt af den nye komedieserie ‘Unbreakable Kimmie Schmidt’ sammen med en flok andre, skønne mor-typer. Det er nok (desværre!) overkill med en dag fuld af spa og massage, hver gang jeg skal koble af, men nuij hvor var det skønt. Så nu – mens mand og barn sover middagslur i skøn forening – vil jeg logge af Mac’en og koncentrere mig om at gense første sæson af SatC <3

keep-calm-mums-having-me-time

God søndag!

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

2 kommentarer

  • Kathrine

    Jeg kan klart anbefale mamaprofylax med partner. Altså jeg har ikke født endnu, men det er lige før jeg glæder mig til fødslen efter at have gået der. Det er meget konkret på netop vejrtrækningerne og visualiseringsbilleder. Og så er det kun tre gange, så det er til at overskue 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det tjekker jeg ud! Tak for tip. Jeg glæder mig til fødslen – og det gjorde jeg også første gang 🙂 Det var vildt, men fantastisk, og selvom ingen fødsler er ens, så er jeg sikker på, at denne gang også bliver en rigtig god oplevelse.

      Held og lykke med din fødsel – jeg håber, den bliver dejlig!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pink Cake Party - moodboard, version 3.0