Hjælp søges – en juicer er en juicer er en juicer?

Jeg lurer på at investere i en juicer. Stadig. Jeg har faktisk luret i et par måneder efterhånden. Jeg har stadig konstant lyst til frugt og grønt, og er kronisk dårlig til at huske at drikke nok væske i løbet af dagen. To fluer, I ved.

Men. For sådan et er der nødvendigvis. Ellers ville der på nuværende tidspunkt være flyttet en juicer ind på Østfronten, og I ville være blevet bombarderet med friskpresset juice-billeder på Instagram.

Jeg ANER simpelthen ikke, hvor jeg skal begynde og slutte min eftersøgning. Derfor søger jeg med lys og lygte gode råd og anbefalinger. Mine krav er relativt beskedne. Håber jeg.

1. Juiceren skal være let at betjene og kunne klare relativt groft tilskåret frugt og grønt.
2. Den skal ikke koste en halv månedsløn.
3. Den skal være relativt let at rengøre. Jeg er med på, at det altid er lidt noget bøvl at rense madmaskiner. Uanset hvordan man vender og drejer det. Det er ok. Men jeg gider ikke skulle skille alting ad og bruge halvanden time med en special-børste for at gøre en juicer klar til næste batch.

juicer

Umiddelbart læner jeg mest til slowjuicer-udgaven, der behandler råvarerne mest skånsomt, og jeg har hørt godt om Wilfas slowjuicer, men jeg er så absolut åben for forslag. Mor vil ha’ juice!

Så. Skyd. (Tak!)

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Weekend

[ANNONCE]

Påskeferien er skudt i gang, og selvom jeg har brugt en del af weekenden på at ligge på sofaen, har vi også haft lidt dejlige planer. Bl.a. en påskeæggejagt i Frederiksberg Have, som Kinder for 4. år i træk arrangerede. Det var første år, vi deltog, for i år var Bean stor nok – og hun havde en fest med at finde posterne og de udklædte figurer. Ikke mindst de kæmpestore, fluffy påskeharer var et hit, og det var nærmest ikke til at vriste hende ud af favnen på dem. Pålidelige kilder siger, at det var et klogt træk at komme først på dagen, for køen til præmier og diplomer blev vanvittigt lang senere.

I formiddags besøgte vi min dejlige veninde og hendes kæreste for at møde deres lille, nye pige for allerførste gang. Små, sovende væsner er naturligt nok ikke vanvittigt spændende for en 3-årig, men Bean ville gerne ae og kysse, da hun vågnede op. Og var relativt god til at forstå, hvor forsigtig man skal være. Selvom det ikke helt gav mening for hende, at man ikke sådan bare kan give babyer en ordentlig krammer, når man går. I går aftes aede hun helt spontant min (efterhånden ret runde) mave og sang en godnatsang for baby. Åh, altså. Lille, store pige.

 photo DSC_0127_zpsy6rdw5yx.jpg
 photo DSC_0121_zpsrw4hm9zv.jpg
 photo DSC_0137_zpsqdl61ezb.jpg

 

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Krops-karantæne eller ‘Det er jo ikke en sygdom at være gravid’

Jeg glemmer løbende, at jeg er gravid. Ikke forstået sådan, at jeg ikke er klar over det. Det er i stigende grad vanskeligt at overse maven her omkring uge 22(ish) – ikke mindst fordi nogen bokser rundt derinde og har gjort det i lang tid efterhånden. Det, jeg glemmer, er de begrænsninger, der følger med graviditeten. De fysiske af slagsen, vel at mærke. Fordi jeg har det så godt, endnu ikke er generet eller føler mig voldsomt stor og tung, og ikke har andre gener end næseblod (oh the joy at sidde på kontoret med papir stoppet op i det ene næsebor…), tænker jeg sjældent over, at det måske er ved at være tid til at skrue lidt ned for ambitionerne. Denne uge var en reminder og en kontant afregning i form af et energiniveau i sofahøjde.

Ugens program var pakket med lutter gode, hyggelige begivenheder – udover almindeligt arbejde og familieliv, naturligvis. Fredagen blev afsluttet med at være ung og smart i en lille sort kjole og høje hæle sammen med de unge og smarte på Sunday i Indre By for at se Jane Kønigs nye magnetiske smykkelinje (der er vældigt seværdig, i øvrigt). Eller. Snarere at føle mig relativt malplaceret blandt fashion-crowden og træt af muligheden for at vælge mellem ‘øhm-sprite-eller-danskvand-eller-cola’, som den tyveårige bartender sagde med slet skjult foragt, da jeg bad om en Virgin Cocktail i en eller anden form. (Seriøst, danske barer, restauranter og diverse etablissementer. IND i kampen med de alkoholfri alternativer!) Selvom jeg var hjemme og i seng inden 23, så var jeg alligevel rimeligt baldret lørdag – som stod på påskeæggejagt i Frederiksberg Have og en arbejdslørdag på butiksgulvet oveni.

Jeg har brugt resten af weekenden på at være træt i kroppen. Heldigvis var der kontant afregning for ugens overambitiøse planer, så jeg har været ‘tvunget’ til at forholde mig i absolut ro på sofaen. Jeg orkede simpelthen ikke andet, og trods alt er jeg ikke dummere end at høre efter, når kroppen taler med store bogstaver. Og mellemstore også, det meste af tiden. Jeg har endda undladt at rydde LEGO’en op om aftenen OG ladet skraldeposerne stå i køkkenet i stedet for at smide dem ned i containeren. Det er store sager, skal jeg hilse og sige fra Ordens-Else, der bor inden i mig.

 photo DSC_0135_zpscgot8mdn.jpg

Påskeferien er ekstra påskønnet i år, og fremover skal jeg være bedre til at indlægge hviledage i kalenderen. For nej. Som udgangspunkt er det bestemt ikke en sygdom at være gravid. Men det er immervæk stadig en massiv, fysisk (og psykisk) opgave ens krop er på, når man sådan bygger et barn og i stigende grad bliver udfordret på det fysiske. Det, tror jeg, at gravide såvel som vores samfund skal blive bedre til at huske på. For hvis vi tillader os at holde reelle hvilepauser midt i hverdagen, er chancerne for at vi kan holde til vores hverdagsliv og arbejde helt til barslen voldsomt meget bedre, end hvis vi insisterer på at fortsætte i vanlig stil i overhalingsbanen. Graviditet er ikke en sygdom, og det er individuelt hvad vi kan og har lyst til undervejs – men for langt de fleste giver det mening at skrue tempoet ned undervejs. Helst uden at blive stemplet som pylrede, overforsigtige eller slet og ret dovne.

Det kan da godt være, at man i ‘de gode gamle dage’ blev ved med at arbejde i roemarken indtil veerne begyndte, men lur mig om ikke også nogle kvinder dengang døjede med kvalme, bækkenløsning – for slet ikke at tale om den forholdsvis større andel, der aborterede i løbet af graviditeten. Det giver rigtig god mening (også for vores samfund sådan i det hele taget) at passe på sig selv og på sit (ufødte) barn i løbet af de 10 måneder, vi i snit bærer på dem. I øvrigt var der også i ‘de gode gamle dage’ den udemærkede skik, der hed barselspotte og sengehvile for mor og nyfødt i en rum tid efter fødslen. Ikke nogen uvaner med at skulle holde barselsvisitter i et top-rengjort hjem og servere tre slags hjemmebag iført sine gamle skinny jeans og en aura al alment overskud smurt ud over 3 timers søvn på ligeså mange dage, blødende brystvorter og Tenas største bind i trussen.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Drømmetydning for dummies

Normalt husker jeg sjældent, hvad jeg drømmer. Nogle drømmer hænger imidlertid ved i bevidstheden helt indtil morgenstunden, og i nat havde jeg en af dem. Endda en drøm, hvis fortolkning og betydning på ingen måde fortaber sig i tågerne.

Drømmetydning for dummies, du. Det kan jeg lide.

Jeg drømte, at jeg løb et maraton. Et helt fremmed sted med en helt fremmed mand ved min side. Et maraton, hvor jeg (i modsætning til de gange, jeg har løbet det i virkeligheden) på intet tidspunkt ramte muren, men i stedet kørte de godt 42 km igennem på en veritabel omgang runner’s high. 

Man skal ikke være meget skarpsindig for at regne ud, at det nok handler om noget med graviditet og fødsel. Ikke mindst fordi jeg var på et lille barselsvisit hos Signe og hendes dejlige piger i går og vi lige kort nåede at berøre emnet fødsel.

Min første fødsel var en fantastisk oplevelse. Ikke dramatisk, ikke et smertehelvede, ikke 72 timer med småveer før det hele for alvor gik i gang. I stedet et helt almindeligt, normalt (eller, måske lidt hurtigere end gennemsnitligt for en førstegangsfødende) forløb, hvor min krop og Bean arbejdede i perfekt tosomhed og jeg kunne bruge de vejrtræknings-, ve- og hvileteknikker, jeg havde lært på APA i månederne forinden. Bevares, veer kan mærkes. Det er der næppe nogen, der er i tvivl om. Men mine veer og min oplevelse generelt var, at de aldrig var overvældende eller skræmmende. Der er forskel på at noget er smertefuldt og at noget gør ondt eller er hårdt, synes jeg. Min far mener, at netop fordi jeg har gennemført et par maraton og er kommet igennem diverse ‘mure’ og kilometervis med syre i benene og alligevel krydset målstregen i en slutspurt, har jeg nogle erfaringer med ekstreme, fysiske oplevelser. Jeg VED, jeg kan. Simpelthen. Det er der givetvis noget sandhed i.

Min underbevidsthed har arbejdet videre med fødselstanken, der blev startet i går og det var ret skønt at vågne til en mental high five – det skal nok blive rigtig godt, det dér fødsel, igen her anden gang. Også selvom vores plan er at gøre det på en anden måde, et andet sted. Mere om det ved en anden og senere lejlighed.

… eller også handlede drømmen helt banalt om, mine cykelture fra Herodes til Pilatus i går 😉 Fra Nørrebro til Vestamager, fra Vestamager til Islands Brygge – og fra Bryggen hjem til Østerbro med ankomst lidt i syv i går aftes. BUM. Gæt hvem der landede på sofaen, da Bean var blevet puttet, og blev på den resten af aftenen?

(Du kan i øvrigt læse min første fødselsberetning HER, hvis du har lyst. Det er helt, helt frivilligt!)

maraton typen

^^Maraton-typen… med ca. en km til mål og rimeligt god attitude

 

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Gravid uden kemi? NEJ tak! (Anmeldelse af Dove Advanced Hair Series)

Det lyder meget godt (og ret helligt) sådan slynget ud i luften, ikke? At være ‘gravid uden kemi’. Specielt i vore tider, hvor gluten, laktose, sukker og kanel alt sammen kan skabe paniske tilstande i spelthjemmene (og det er en heeeeelt anden snak).

Men. Det er et fuldstændigt meningsløst og forskruet og misforstået budskab at vores liv skal være kemi-fri. Som en klog dame på et tidspunkt sagde i en lidt anden sammenhæng: ‘En baby uden kemi er en død baby’. Hvorfor nu det? Et godt eksempel er et kemisk stof, der hvert år slår mange mennesker ihjel, skaber alvorlige miljøkatastrofer og som vi alle har meget af i kroppen. Den logiske følge heraf er vel, at vi for alt i verden skal undgå og lovgive mod det stof? Svaret er nej, for så ville vi og resten af planeten dø. Stoffet er H2O. Helt almindeligt vand.

ALT i verden er kemi. Pointen er derfor, at vi ikke skal undgå kemi, men at vi skal vide noget om kemi – så vi kan styre uden om det, der er hormonforstyrrende, allergifremkaldende, miljøfarligt eller på andre måder skadeligt. Det er der forskellige gode hjælpemidler til. Eksempelvis de miljø- og allergimærkninger vi har i Danmark og Norden. Eller – hvis man er nysgerrig på et bestemt stof – Kemilex, der er et online opslagsværk (og også fås som gratis app til iPhone og Android)

Vi lever generelt ret Svane- og Astma/Allergi-mærket herhjemme. Vaske- og rengøringsmidler er Neutral, håndsæbe, ansigtscreme og babysalve og olier er Derma og Levevis. Mine neglelakker er KURE Bazaars 4-free udgaver eller ByKs 5-free (med en enkelt afstikker til Chanel i ny og næ). Maven bliver smurt ind i Weledas Mandelolie, når huden føles tør eller stram. Min makeup er også grundlæggende ‘ren’ med Jane Iredale og Tromborg som basisprodukter.

Dog er der områder, jeg ikke har fundet ordentlige alternativer – og hvor jeg ikke gider at gå på kompromis. Det gælder bl.a. hårshampoo og balsam. Her veksler jeg imellem to serier, afhængigt af, hvad jeg har behov for at mit hår skal ‘kunne’. Den ene serie er til hverdagsbrug, og den skriver jeg lidt om her, den anden er til mere festlige lejligheder og får spalteplads senere. Begge er i øvrigt produkter jeg har fået til test, bare så ingen er i tvivl.

oxygen moisture

Til hverdag bruger jeg Dove’s Advanced Hair Series, som jeg blev introduceret til for nogle par uger siden. Eftersom jeg har fint, fladt hår er Oxygen Moisture-serien mit valg, og jeg er blevet meget positivt overrasket. Tidligere har jeg været nødt til at vaske mit hår dagligt hvis det ikke skulle føles ekstremt fedtet og slasket, men i øjeblikket er det faktisk nok med en vask hver tredje dag, hvilket endda skulle være sundere for hår og hovedbund ifølge eksperterne. Det betyder dels, at jeg sparer tid om morgenen (win!), dels at jeg leder mindre sæbe ud i miljøet og bruger mindre vand og dels at jeg udsætter mig selv for mindre hårprodukt-kemi. Serien dufter – men ikke voldsomt og faktisk ret behageligt – og der er faktisk også en hårkur. Men den har jeg endnu ikke testet.

Hvis summen af ens laster er konstant og jeg (sjovt nok) ikke drikker alkohol det næste lange stykke tid – så er min shampoo min mojito-ersatz. Ikke mindst fordi den – hvis vi taler kemi – ikke bliver på eller trænger ind i huden. Jeg har rent hår og absolut ren samvittighed i forhold til mig selv og baby over at bruge produkter, der skylles ud umiddelbart efter brug. (I øvrigt: alle er med på, at conditioner ikke skal bruges i nærheden af hovedbunden, ikke?)

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Older posts