Sagt på Østfronten

Beans sprog blomster i øjeblikket, og der kommer løbende nye ord og vendinger til. En af de fine, nye ting er ræsonnementer og forklaringer. Det er stort set som at leve med et løbende kommentator-spor herhjemme i øjeblikket. Både når Bean interagerer med os og når hun leger selv. ‘Faktisk’ er ret ofte brugt til at understrege en pointe. Vi får også løbende ’tilladelser’ til at gøre dette og hint. ‘Det er ok, mor’ og ‘Det må du gerne’ siger barnet, når vi eksempelvis fortæller, at nu skal der børstes tænder eller lignende små irriterende hverdagsting. Hun er også imponerende bevidst og verbal omkring sit følelsesliv. ‘Jeg blev lidt ked af det’, ‘jeg er glad’, ‘jeg er SUR’ er nogle...

Brunch med bObles – og Designmuseum Danmark

For nogle uger siden tikkede en invitation ind i min mailboks, der gjorde mig lidt ekstra glad. Forstå mig ret, jeg føler mig altid afsindigt priviligeret over at få lov at ‘være med’ og blive introduceret til nye koncepter, produkter og ikke mindst at bruge nogle timer af og til sammen med en flok, jeg efterhånden kender og altid hygger mig med. Men når en invitation rammer direkte ned i solar plexus af ens interessessfære – både fagligt, personligt og på familiefronten – så er der ikke andet at gøre end at takke ja. I formiddags var vi inviteret til en særlig introduktion (der startede med en let morgenkomplet) af udstillingen Børnenes Århundrede af bObles og Designmuseum Danmark. Udstillingen er...

Her går det godt – status på den brækkede arm

Jeg tænkte, jeg lige hurtigt ville komme med en melding om vores lille patient. Hun har det godt. Overraskende godt, faktisk. Ikke et ord om at armen gør ondt eller at det er dumt kun at have én ‘god’ arm at arbejde med. Tværtimod, så har Bean en (nok i virkeligheden meget børne-karakteristisk) ‘carpe diem’ tilgang til det hele. Hun bruger den arm, der er fuldt funktionsdygtig, spørger om hjælp til det, hun ikke kan selv pt. og kører ellers for fuld skrue. Hun mente endda, at hun fint kunne tumle rundt og balancere på samtlige bObles-møbler uden en voksen i nærheden… Moren tænker, at det er ok hvis hun venter et par dage med at lege alt for vildt. Nætterne er… ok....

Den dag, Bean brækkede armen

– og noget om moder-sensibilitet og når systemet bare virker. Som nogen af jer måske har set på Instagram (@ostfronten), så har dagen i dag budt på noget, jeg ikke behøver opleve igen foreløbig. Ikke nogensinde igen, faktisk. I går – lige inden sengetid – gled Bean i noget, der lå på gulvet og slog sin hånd og arm. Øj, hun blev ked, men hvilket forskrækket, træt barn, der lige er faldet ville ikke græde? Vi ventede og så tiden an og Bean sov fint i nat. I morges ville hun imidlertid ikke støtte på eller bruge hånden – og så ringer alle alarmklokker. Noget af det absolut hæsligste, jeg ved, er, når mit barn er syg, har ondt eller er ulykkelig. Jeg kan ikke...

Tip til ting, du kan se i fjernsynet, der ikke burde virke, men som alligevel er underholdende

… og verdens længste overskrift! I den forgange uge, hvor vi generelt var flade med flade på, gik aftentimerne (inden vi gik omkuld i dobbeltsengen) med Netflix, hvis såkaldte ‘streamteam’, jeg er en del af. (Det er ikke andet end at se noget på skærmen og så skrive hvis der er noget, jeg kan anbefale af og til.) Underholdning, der er lettilgængelig og ukompliceret. Sådan har mit hoved brug for at det skal være af og til, selvom jeg måske burde slukke alle skærme og sætte mig med strikketøj eller en rigtig bog om vægtige emner eller med inspirerende skrivekunst i stedet. Vi faldt ved et tilfælde over en serie, der på papiret lyder som noget, der er frygteligt kikset, men...