Fra 0-100 og en flad familie
Nåmen SÅ gik hverdagen da vist igang, hva’? Børnefamilieliv for fuld hammer med fuldtidsjobs, institutions-genopstart og almen logistik.
Phew. Det er ikke noget med at starte med medvind og ned ad bakke. Vi er gået fra 0-100 med et brag. Og det skal vi lige vænne os til. Alle tre. Det er ikke kun Jonas og jeg, der er maste i hovederne, når vi kommer hjem (2 lange arbejdsdage i streg for mit vedkommende har i al fald gjort mig mere end sofaklar!). Bean er også flad efter en dag i dagplejen.
Ikke at der har været issues med at starte igen – hun glædede sig til at se sine venner, lege sammen og hygge igen. Jeg kunne nærmest få lov at gå igen i går morges, inden jeg var trådt ind ad døren. Og det er jo rigtig godt.
Hvad der så var mindre godt, var det, der skete i nat. Eller. Hvis vi skal være teknisk korrekte, så var det i den meeeeget tidlige morgen. Bean meddelte kl. lidt i 5, at ‘jeg har tisset i bleen. Ny ble, mor’ (red: det er efterhånden meget sjældent, det sker, men i og med at hun havde bællet 5 glas vand lige inden sengetid i går aftes, var det ingen overraskelse at hun ikke holdt tør helt til morgenstunden) Vi plejer bare at tage bleen af og så ligger hun med bar numse i natbukserne resten af natten. I nat mente hun dog, at ‘jeg skal ikke sove mere, mor’. Øhm. Jo. Det tror jeg NOK, du skal, mit barn. Ikke mindst fordi min nattesøvn allerede var kompromitteret og fragmenteret i flere omgange af en snorkende mand. Og så kunne jeg ellers bruge noget, der føltes som 4 timer, men nok snarere var 1-1,5 på at få hende til at sove videre. Jonas er generelt ikke stærk i disciplinen at få sin søvn forstyrret, og han endte med at blive så sur, at jeg smed ham ind på sofaen. Og SÅ lykkedes det at få barnet til at sove igen. Helt til kl. 8, hvor vi var nødt til at komme ud af fjerene. Med gråd og tænders gnidsel over morgenmaden. Det gik heldigvis over, da det gik op for barnet, at den kjole, som hun i HVERT fald ikke skulle have på, fint kunne fungere som dansekjole…
Jeg satser ret stærkt på en mere rolig nat. For hold nu op, hvor er jeg efterhånden ude af træning med at sove dårligt. Jeg ved godt, der er nogle børn (og forældre!), der vågner og står op kl. 5 alt for ofte. Ikke fordi det er nødvendigt, men fordi de kære små er nogle lærke-hoveder. Måske netop fordi søvn har været så stort et issue for os, har vi i lang tid efterhånden insisteret på, at ALT før kl. 6/6.30 er nat. Det har krævet overtalelse (red: jeg har simpelthen holdt Bean fast i ske med mig), blod, sved, frustration og tårer. Men det virkede, og nu lægger hun sig stort set altid til at hvile og sove igen, når vi melder, at ‘det er nat – vi skal sove’.
Og nu vil jeg (og velsagtens en ret stor portion af Danmarks befolkning) følge med i årets første omgang af Årgang 0. Hav en skøn aften og en dejlig nat derude <3
Afslappede (yndlings)typer i nattøj før hverdagen slog til – Bean her med ‘min’ julegave, som hun lynhurtigt fandt ud af at manøvrere rundt i. iPadden er et kæmpe hit. Især hos mand og barn.
Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram
Det er ligepræcis sådan en 0-100 følelse jeg også sidder med 2 arbejdsdage inde i det nye år… Pyh, dejligt at vide man ikke er den eneste! Godt nytår og krydser fingre for en god nat 🙂