Dame-weekend og final countdown

Jonas forlod matriklen i går først på eftermiddagen , og jeg vil ikke påstå, at jeg var ellevild med tanken om at være alene på børnefronten indtil et ikke nærmere defineret tidspunkt søndag. Ikke mindst fordi ‘nogen’ er inde i en reeee-lativt konfronterende del af sin udvikling. Afhængigt af mit eget overskud kan det både fremkalde smil og panderynk at blive spurgt ‘Hvad MENER du, mor?’, når jeg fortæller barnet, at jeg synes, hun er en balladebøf (jo, det er et ord herhjemme). Er det bare mig, eller er hun ikke lige lovligt tidligt ude med den slags argumenteren? I går burde jeg have kapituleret, da hun endelig sov, men i stedet stod jeg op, spiste halvt i søvne det fredagsslik,...

Modeuge og radiostilhed

Her har været stille. Jeg ved det godt. (Så stille, faktisk, at min mor ringede her til aften for at høre, om alt var ok, når nu jeg slet ikke skrev noget om noget) Jeg – og vi – er absolut ok, og det er heller ikke fordi, jeg ligefrem mangler noget at skrive om. Eksempelvis om børnemodemessen, om et spændende arrangement og Miljøstyrelsens nye kampagne, om at der nu bare er en uge til Bean hhv. skal have gipsen af (og vi kan få vasket armen igen! Den lugter en anelse harsk efterhånden) OG til at vi skal sige farvel til verdens ultimativt bedste pasningstilbud. Eller om en øl, der er mere end almindeligt god. Jeg har imidlertid haft...

#TGIF

Jeg kan ikke huske hvornår en fredag og weekend sidst har været SÅ velkommen og SÅ tiltrængt. Jeg er så flad at jeg har set Ramasjang sove i næsten et kvarter før det gik op for mig, at jeg nok selv aktivt var nødt til at skifte kanal (bortset fra det, så er jeg vild med Signe Lindkvists idé med at lade figurerne sove hele natten. Det er så hyggeligt. Og pædagogisk) Hvis der blandt mine læsere skulle sidde nogen, der er uoplyste nok til at mene, at lærerne arbejder alt for lidt og har alt for meget ferie, så er der kindheste og trælår til fri uddeling herfra. Det kan godt være, at en arbejdsuge er normeret til 42...

Godt spil til små børn – helt og aldeles usponsoreret!

En af Beans julegaver var et rigtig fint, lille spil. Vi havde ønsket os spil til hende og os, som vi sammen kunne lege med – men når man er et sted mellem 2,5 og 3 år, så er udvalget begrænset og det bliver let enten for svært eller for meget for babyer. Derfor denne anmeldelse, for Djecos spil rammer helt perfekt. Det er let at forstå, let (og hurtigt) at spille og der er indbygget et fint spændingselement. Det er et samarbejdsspil, hvor alle spillere skal få 4 polardyr sikkert hjem til deres iglo fra en isflage og over en bro. Broen er dog i fare for at smelte, og terningen bestemmer, om alle dyr når sikkert hjem eller...

Hverdagslykke

Lykke er mange ting. Lige fra det helt store momenter, overvældende oplevelser, den store kærlighed til hverdagslykken, som jeg sætter mindst lige så stor pris på. I dag har været fuld af hverdagslykke. Fordi: – vi har sovet bedre i nat end den sidste uge – Bean var glad, da jeg afleverede hende og glad, da jeg hentede hende og havde haft en dejlig dag – eftermiddagen blev brugt på yndlingscafé med et hold skønne damer i str. mor og str. barn. Pigerne blev SÅ glade for at se hinanden (og kagen er altid god) – Bean uden opfordring hjalp til med at dække bord og tage ud igen. Og hun er så stolt og glad over det – vi...
Older posts