Dokumentation eller selviscenesættelse?

Barneleg – og børns fantasi

Jeg ELSKER børns fantasi. Simpelthen. Ikke mindst i den alder, Bean har nu, hvor hun for alvor tager hul på konceptet rolleleg, og vi af og til kan høre og observere hende igang med komplicerede lege med bamser og dukker, der skal have mad, til middagsselskab eller puttes og sove. Eller liiige skal have fikset noget i hjemmet med børne-værktøjskassen. Det er helt vildt at vi af og til kan sidde i stuen i en halv time, mens hun leger selv. Og vil lege selv – gå VÆK, bliver der sagt, hvis man forstyrrer. (So soon?)

Efter aftensmaden i dag gik Bean igang med en leg, hvor hun surfede på havet (på sin bObles-larve, der fungerer fint som surfbræt og bølgegang), og den udviklede sig til at vi alle var delfiner, der svømmede rundt på gulvet i havet og fik øje på et skib – Beans ideer, ikke mine – i form af hendes legekøkken. Vi fandt en skat derinde bestående af en kongekrone og vandmeloner – og så var der også et sørøverskib, hvor Jonas blev til en farlig sørøver, der skød med kanoner. Bean endte med at jage piraten rundt i hele huset og visa versa og hun blev til Bad Cop (fra LEGO-universet), der bandt Jonas (aka Pirat-Far) fast med noget bånd, så han ikke kunne lave mere ballade.

Det var så skægt – for os alle tre. Det er sjældent, trods alt, at vi kryber rundt på gulvet og skraldgriner, fordi alle ser så skøre ud. Beans krybe-skills er i øvrigt vores langt overlegne. Vores og, vil jeg påstå, de fleste nye rekrutters!

Jeg elskede at lege som barn, og havde – hvis jeg selv skal sige det – en meget veludviklet fantasi. Jeg skyder (bl.a.) skylden på alle de mange, mange bøger jeg fik læst og senere læste selv. Der er intet som bøgers magiske universer til at tænde fantasien og give rum for videre leg, og det glæder mig at Bean også er fanget af læsning og fortællinger. Ikke mindst nu, hvor hun har nået en alder, hvor vi kan læse længere historier. Som for eksempel Strids ‘Den Utrolige Historie om den Kæmpestore Pære’, som hun fik i julegave af sin moster. Jeg glæder mig til om et par år, hvor vi for alvor kan introducere hende for klassikerne og den store børnelitteratur, der findes – Astrid Lindgren, Bjarne Reuter, Grimm – og de mere samtidige af slagsen også.

Det her minder mig i øvrigt om, at jeg stadig skylder et indlæg om barneleg. Nærmere om den forskning, der bedrives om det, og hvad den viser. Det kommer på den anden side af kalenderbladet. Jeg tænker ikke at det er noget, nogen gider læse om hverken i morgen eller d. 1.1.!

balanceleg ^^Billedet er fra starten af oktober, og egentlig kan hun sagtens ‘surfe’ selv, men det er nu så hyggeligt at holde i hånden. Bean har et par glimmerleggings fra Petit by Sofie Schnoor på og en lækker sweat fra Soft Gallery (kan findes HER). Larven er fra bObles’ julekollektion 2013. Og ja. Der er masser af rod i baggrund, forgrund og mellemgrund. Sådan bor vi også af og til.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

4 kommentarer

  • Karina

    Har lige få larven i jule gave min datter og søn er rigtig glad for den

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det kan jeg godt forstå – det er virkelig en af de rigtig gode ting. Den kan så meget. Næste skridt er flagermusene, der er lige en tand mere udfordrende, men der er masser af masser af timers leg i larven 🙂 God fornøjelse!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder bare rigtig hyggelig med fællesleg. Vi har også larven herhjemme, og det er en af de bObles, der bliver brugt allermest 🙂

    Godt nytår til jer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Den er nemlig rigtig, rigtig god. Næste skridt var for os helt naturligt flagermusene, der er en tand mere udfordrende og til hvin og latter. Men larven er også bare god at sidde og vippe stille på.

      Et rigtig godt nytår til jer også.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dokumentation eller selviscenesættelse?