Bær hinandens byrder – og forældre-eksamen coming up

I øjeblikket er overskud ikke det, Jonas har mest af. Bevares, vi er begge trætte efter en lang dag med arbejde og familiehygge (specielt nu hvor det bliver mørkt udenfor alt for tidligt), men han har mange ting kørende pt., der fylder og kræver al hans energi. Både arbejdsmæssigt og på andre ansvarsområder. Det overskud, der kan klemmes ud, går til Bean, for manden er jo helt vild med den pige, og det er gengældt. Hun kan sno ham om sin lillefinger. Hvad er det mon med piger og deres fædre? Det, der fylder mest, er desværre negativt. Det handler om en person, der er meget ubehagelig og det var en væmmelig overraskelse at finde ud af at vedkommende systematisk har...

Barneleg – om at tage fantasi alvorligt

I løbet af den sidste gode måned har jeg haft fornøjelsen af at være inviteret på besøg hos ikke mindre end 2 af de helt store spillere på legetøjsmarkedet. Begge er mærker, der har vist sig langtidsholdbare og begge er mærker, der tager deres brugere seriøst og forholder sig til og ligefrem forsker i børns leg og hvordan man allerbedst fremmer den og de udviklingspotentialer, der ligger i legen. Det drejer sig hhv. om Playmobil og LEGO. Jeg kommer til at skrive mere om LEGO og den forskning, de bedriver, i et andet indlæg – her vil jeg i stedet fokusere på Playmobil, der er fyldt 40 i år. I anledning af fødselsdagen inviterede Playmobil på (uhyrligt lækre) lagkager og...

En kort bemærkning…

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker sko. Højt. Både dem, der mest er smukke og som kun kommer på, hvis jeg ved, der er siddemuligheder fordi jeg altså ikke står og går i 12 cm hæle i en hel aften. Og så selvfølgelig dem, der er rare at gå i OG smukke samtidig. Siden jeg købte mine første Angulus Chelsea-boots sidste efterår har jeg aldrig set mig tilbage. Det er dem, der kommer på, når jeg har ekstra lange dage eller når vi skal vandre by eller skov tynd. Bean har arvet min skoglæde og vandrer gerne rundt herhjemme i mine – også dem med hæle på. I forbindelse med sommerens modeuge var vi inviteret til åbning af Angulus’...

Havregrynskugler med rålakridspulver

Havregrynskugler er en af de typer konfekt, jeg husker fra min barndom – komplette med små klumper af smør og aftryk af fedtede barnehænder. Jeg lavede dem forleden med Bean og de smager jo stadig godt, de små kugler. Faktisk så godt, at vi var nødt til at lave en ny portion igen i dag… Så derfor får I også lige opskriften, så vi kan være flere, der genoplever et stykke af barndom. Havregrynskugler (ca. 30 stk – jeg foretrækker dem små og serveret kolde) 100 g smør // 75 g flormelis // 100 g kokosmel // 100 g havregryn // 4 spsk usødet kakaopulver // 1 spsk vand // rålakridspulver (IKKE lakridsrodspulver!) Rør alle ingredienser sammen og tril kugler...

VIND: juleteater for børn

VINDEREN ER FUNDET. TILLYKKE TIL MARIA. Jeg håber, I får en skøn tur – og tak til jer, der legede med. Der er noget magisk over julen, som jeg elsker. Og jeg ser hvert år frem til at finde alle traditionerne frem igen – både dem, der har varet hele mit liv og dem, der er af noget nyere oprindelse. For eksempel julebag og konfekt, den årlige julestue her i huset, Messias og kuldegys af musikalsk skønhed (og ja, jeg er typen, der medbringer mit eget antikvariske partitur til koncerten) og for mit vedkommende også et par optrædender som Luciapige på hhv. plejehjem, Reden og for Hjemløses Jul. Jeg glæder mig til Bean bliver et par år ældre, og vi kan...