Når far kommer hjem igen…

… så er det fantastisk at november viser sig fra sin smukkeste side. Det gav os mulighed for at nyde eftermiddagen udendørs og indvie nyt vinterudstyr til både Bean og mig.

Først og fremmest: TAK for alle jeres kommentarer på mit sidste indlæg. Det er efterhånden ingen nyhed, det her med Bean og søvn, men I skal vide, at det betyder rigtig meget for mig, at have dels ‘lidelsesfæller’ dels nogen, der forstår og støtter på tværs af landet, selvom vi egentlig ikke kender hinanden uden for dette univers. Måske var det særligt vigtigt for mig at få det indlæg ud i går, fordi jeg var græsenke, og fordi Bean savnede sin far og derfor var ekstra ked af det weekendnætterne.

I takt med at hun bliver ældre bliver det dels meget lettere og lidt sværere at være alene med Bean, når Jonas er på herreweekender. Overordnet lettere. Det er klart, at jo mere hun kan, des nemmere er hun at have at gøre med, men samtidig føler hun savnet mere akut og det kommer til udtryk både med ord og følelser. Det gør lidt ondt i hjertet, når hun grædende fortæller, at hun ‘savner faar’, og det gør fysisk ondt i mit håndled og arm lige nu, fordi hun har haft et kæmpe behov for at være ‘oppe mo-ar’. For første gang siden hun var 3-4 måneder gammel og konstant på min arm, så har jeg fundet håndleds-støttebindet frem til min overanstrengte arm.

Det var det dér vinterudstyr, jeg kom fra. I år har vi både en heldragt og en jakke til Beans vintergarderobe. Jakken, som nu er taget i brug med stor succes, er fra Marmar, og den er simpelthen så lækker. Lun og blød og Bean elsker den. Hun har glædet sig til det blev koldt nok til at få den på, og hun befinder sig tydeligvis godt i den. Den er let at bevæge sig i og lang nok til at dække numsen, og så er jeg personligt vild med at lommerne er foret med fleece, så selv vante-fornægtende børn har en chance for at holde fingrene over frysepunktet. Jeg glæder mig til at bruge den resten af vinteren og næste år med (den er en str. 2-3 år), og jeg satser på at komme med en mere uddybende anmeldelse, når vinteren rigtigt rammer.

Støvlerne, som også kun lige er taget ud ad skabet, er (naturligvis, fristes jeg til at skrive!) fra Angulus. Ligesom sidste år, hvor de holdt en hel, lang vinter til slid, slud, sne og insitutionsbrug. Modellen er lidt højere (og tre størrelser større!), men ellers er konceptet det samme. Bean er så vild med dem, og de passer hende så godt.

Min jakke er fra Zara – jeg kunne ikke modstå tilbuddet om en uldjakke til under 300 kr, og jeg er vild med den enkle form, der lyser op blandt alt det sorte i min vintergarderobe. Find den HER. Mine støvler er Angulus’ klassiske Chelsea-boots, som jeg købte sidste vinter og har skambrugt siden. De er stadig pæne, og de absolut rareste støvler jeg har haft på fødderne. Der er altså en grund til, at de er så udbredte. (Lidt ligesom den nye donut-dille, der spreder sig som en steppebrand. De er ikke delikate – men det er comfort food, og SÅ hyggelige.

Nu venter en ny uge, der er helt almindelig. Og en weekend, hvor vi alle tre er hjemme. Det bliver godt.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram