‘Det må jeg godt’ og logik for tumlinge

Tumlingelogik er fantastisk. Intet mindre.

Jeg elsker at få lov at være vidne til, hvordan Beans kognitive evner udvikler og udfolder sig med rivende hast i øjeblikket. Hvordan hendes leg stadig indeholder masser af motorisk leg og ballade – men også i stadig stigende grad rollelege, der mimer vores hverdagsliv. I detaljen.

Hvordan hendes sprog og logik tager kæmpeskridt, og hvordan ord og vendinger fra vores sprog kommer ud af hendes mund. (Så er det nu, man skal begynde at vare sin mund, ikke?)

En af de hyppige i øjeblikket er ‘Det må jeg godt’, der kan siges enten konstaterende eller i bydeform – eller, af og til, spørgende. Det kan være svært at holde masken, når hun med for eksempel min telefon i hånden og insisterende øjenkontakt siger ‘Det må jeg gerne’. Næste skridt er vist at lære hende et ‘MÅ jeg gerne’…

For små to uger siden, efter en dag hvor hun blev ringet hjem fra dagplejen, havde vi en samtale, der giver det smukkeste glimt af, hvordan en 2,5-årig logiske sans fungerer. Den var så god, at den kom på min private facebook-profil, og der skal alligevel noget til.

Bean: ‘Mig lidt syg’

Mor: Ja, du var lidt syg i går

‘Ja, mig lidt syg’

Ja, du blev lidt syg i maven.

‘NEEEEEJ, mor! Ikke syg i maven. Syg i sandkassen!’ (red: barnet kastede op Exorcisten-style på udflugt med dagplejen. I en sandkasse. Viste det sig.)

… (indsæt undertrykt latter)

^^Jeg er nødt til også at dele den her opstilling. Mens jeg vaskede op, blev Bamse og Kat placeret ligeså nænsomt i Beans stol og fik serveret lagkage, pandekage og ketchup. Jeg døde lidt af cuteness overload, da jeg opdagede det, efter hun var faldet i søvn. Jeg bliver fuldstændigt blød om hjertet, når hendes leg handler om at tage sig af sine bamser og dukker. Give dem mad, bad, tøj på, skifte ble og synge godnatsange. Empati er IKKE en evne at kimse ad.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram