Har du grinet med dit barn i dag?

Sådan rigtig grinet? Helt ned i maven?

Det slog mig i eftermiddag, hvor Bean og jeg for en gangs skyld havde tid (og lyst og overskud i en skøn treenighed) til at gå en tur på legepladsen, hvor lykkelig det egentlig gør mig at le med mit barn. Det var tydeligt, at hun nød vores tosomhed, og vi endte med begge at le og le af en rutschetur, der tog usædvanligt lang tid på grund af uforudset modstand fra gummisåler og strømpebukser.

Det er den bedste følelse i verden, at dit barn griner helhjertet og hjerteligt sammen med dig – at I to deler et øjeblik af glæde, overraskelse eller ren og skær overgivelse. Jeg kan levende forestille mig, hvordan oxytocinen ræser rundt i blodstrømmen efter sådan en løssluppen og uforfalsket lykke.

I aftes, midt i putningen, satte Bean sig op i sengen og sagde med blid stemme ‘Krammer’, og så fik jeg det mest vidunderlige kram og mange, mange kys. Jeg blev så rørt, at jeg er glad for at lyset var slukket – og hviskede ‘tak fordi du krammer og kysser mig’ ned i hendes bløde hår. Til svar fik jeg en blødt nik og endnu et kram.

Ja, hun er en udfordring til tider, og nej, hun sover ikke optimalt – men jeg elsker hende højere end noget andet i denne verden. Min nattesøvn inklusive.

– hun var også helt uimodståelig, da hun var 5 måneder gammel

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram