VIND: to billetter til De 3 Musketerer

For et par uger siden tilbragte jeg fredag aften med en rigtig god veninde på Østre Gasværk for at opleve De 3 Musketerer. Det var en sjælden luksus for det første at være ude og for det andet at tilbringe 1-1 tid med hende. Hun er den eneste af mine veninder, jeg har kendt siden gymnasietiden, og vi er vokset fra at være rebelske 16-årige til at blive voksne sammen. Vi taler ikke sammen hele tiden – det har vi aldrig gjort. Men jeg ved, hun er der. Uanset hvad. Og jeg ved, at jeg kan stole på hende. Også til at sige det, der skal siges, selvom det ikke altid er rart. Det er en fantastisk gave, at vi har kunnet følges ad igennem de udfordringer og udviklinger, der er sket igennem de sidste knap 14 år. Kærestesorger, udlandsrejser, flytninger, studieliv og nye venner – vi har holdt fast hele vejen igennem.

Det var faktisk ikke det, jeg ville skrive om her… en anden gang. De Tre Musketerer er selvsagt ikke den slags stor kunst, som sætter tanker og dilemmaer på spidsen, men det er heller ikke meningen. Det er underholdning – god underholdning – og det er masser af 80’er rock og rul. Ikke mindst bandet er skidegode og ‘dronningen’ synger ret fantastisk. Østre Gasværk er et imponerende rum, og det kan bære meget – også scenografisk. Vi var begge fans af den enkle, men alligevel effektfulde scenografi. Kostumerne er en fest ude ‘more is more’ filosofien; både til herrer og damer.

Jeg har fået lov at udlodde 2 billetter til en af jer – til en valgfri forestillingen i resten af spilleperioden. Måske var det en julegaveidé til en, du holder af?

Læs meget mere om forestillingen HER

For at deltage skal du smide en kommentar til indlægget her og skrive hvad du anbefaler af teater, biograffilm, koncert eller udstilling – jeg trænger til inspiration! Jeg trækker en vinder på fredag d. 5.12.

de tre musketerer

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Mine bedste juletraditioner

Jeg elsker jul. Jeg ved godt, der er mange, der har blandede følelser omkring julen – ikke mindst d. 24.  Og december kan også let ende med at drukne i stress og jag og alt for mange planer og ambitioner. I know. Det ændrer ikke ved den grundfølelse af (barnlig) glæde, jeg har bare ved tanken om, at vi i morgen kan åbne de første adventsgaver og på mandag pynte op. I år glæder jeg mig ekstra meget. Dels fordi jeg (og vi) for første gang skal holde jul ’selv’ og på egne præmisser. Dels fordi Bean nu er stor nok til at begribe en del mere af konceptet. Sidste år blev hun fan af jul sådan generelt, men hun forstod ikke andet end at det var hyggeligt og skønt. I år kan hun huske noget om juletræer og gaver og nisser.

Der er nogle ting, der hører fast med til min december og jul. Det er mine allerbedste traditioner, og dem vil jeg gerne dele med jer:

De sidste 4-5 år har jeg og Jonas holdt en julestue den første søndag i december for vores venner. Det er altid den hyggeligste dag og hvert år glæder det os, når der prioriteres tid til at kigge forbi, spise konfekt, drikke gløgg og ønske hinanden en dejlig jul. Konceptet er åbent hus, og der er plads til både børn og tømmermænd. Ja, det er et relativt stort arbejde at lave småkager, brød og konfekt til omkring 30-40 mennesker, men arbejdet står ikke mål med fornøjelsen, så vi bliver ved, så længe vores venner gider at komme.

Noget andet, jeg holder meget af, er at synge Lucia og julen ind med en frivillig gruppe, Lyspigerne, der mødes hvert år i slut-november, repeterer julens sange og siden til forskellige koncerter synger julen ind på bl.a. plejehjem, til Hjemløses Jul og på Reden. Det er ikke alle koncerter, jeg kan synge med i – men hver gang er en stor, varmende oplevelse. Luciakjolerne er bestemt ikke til forsiden på noget modeblad, og vi er ikke professionelle (omend flere af os har en fortid som korsangere), men det er ligemeget, når man kan mærke julestemningen brede sig blandt tilhørerne.

Min jul handler en del om musik. Ikke mindst en af de absolutte klassikere. De sidste mange år har jeg hørt Händels ‘Messias’ opført et sted i København. Oftest er det blevet Mogens Dahls kammerkor i Holmens Kirke, men Sokkelund Sangkor kan absolut også anbefales, og et år var det DRs Musikhus og orkester, der, sammen med et imponerende hold solister – herunder en kontratenor, var rammen om en smuk koncert. Jeg er hende den nørdede, der har eget partitur med til koncerten, så jeg kan følge med i noderne…

Jeg håber, jeg har tid til at komme forbi et julemarked eller to – gerne på Designskolen og Kunstakademiet – og jeg glæder mig også til årets julehygge i dagplejen. Årets damejulefrokost hos Jonas’ kusine er også en høj prioritet. Men derudover? Der tager vi det, som det kommer. Er der lyst og overskud tager vi måske en tur i Tivoli og ser lysene – eller ud i Dyrehaven og kigger på hjorte.

I løbet af de kommende år, forestiller jeg mig, at der kommer flere traditioner til med Bean. Nøddeknækkeren, fx. Det må tiden vise. Hovedsagen er, at vi bliver ved med at gøre det, der gør os glade. Ikke stressede eller for travle. Det er sådan, tror jeg, at december bliver den hyggeligste måned i året.

– husk i øvrigt, at du stadig lige kan nå at være med i konkurrencen om juleteater for børn HER

DSC_0100 DSC_0107

Juleaften 2013 – og et overvældet og benovet barn (der ser så bittelille ud på billederne!)

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Julegaveidéer til far

Ovenpå gårsdagens rimeligt teksttunge omgang mor-praleri, så rykker jeg lige over i den helt anden ende af skalaen med en lille overspringshandling collage og et par julegaveidéer til mænd, som jeg selv ville elske at lægge under træet.

(Ikke mindst fordi Jonas helst bare vil have outdoor-gear, og det er måske meget praktisk og alt det dér. Men pænt? Det er det sgu ikke.)

julegaver mænd1 – Jeg elsker en mand i en maskulin, lækker jakke. Den her, fra Zara, er endda til at betale.

2 – Mikkeler er svinedygtige til at fremstille spændende øl. Jeg er sikker på, at deres spirits er ligeså gode. Og når de kommer i en pæn gaveæske med et tilhørende glas og til julepris er vi alle glade, ikke?

3 – Victorinox laver ikke kun knive. De står også bag (alt for lækre) kufferter og så ure. Det er ikke just inden for vores gavebudget, men hey. Man kan jo drømme.

4 – Det er endelig lykkedes min venindes kæreste at få alle… ahem… brikker på plads og hans spil ‘Sommelier’ er lanceret og blevet taget rigtig vel imod. Det er lettilgængeligt og en god og underholdende måde at lære mere om vin på – og spilles oplagt over netop en god flaske vin og et lille tapasbord.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Børnehaveparathed (disclaimer: indeholder mor-pral!)

Som nogen måske husker, så var jeg til forældre-eksamen forleden – måske bedre og mere rammende kendt som ‘børnehaveparathedssamtale’. Jonas kunne desværre ikke få arbejdet til at gå op, så det blev mig alene, der hørte alle de pæne, dejlige ord, der blev sagt om vores Bean.

Og ja. Det her bliver en regulær omgang mor-pral med lidt almen lovprisning af hendes fantastiske pasningsordning smidt ind på må og få. Det må der også være plads til. Læs i stedet med HER, hvis du ikke orker det lyse men hellere har lyst til at dykke ned i moderskabets mørkere sider. Hvis du hellere vil vinde noget, så læs med HER – og hvis du bare kunne tænke dig at se en giraf-leopard ridde på en gris, så scroll ned i bunden af indlægget. Det er public service, du!

Inden mødet havde Beans pædagoger brugt 2 (!) timer på at svare på en kæmpe bunke spørgsmål om hende og hendes kompetencer ud fra NUZO-metoden (‘Nærmeste UdviklingsZOne’). Det gør de i øvrigt mens børnene sover, så det er ikke tid der bliver taget fra børnene, men tid der bliver taget fra deres eneste (velfortjente!) pause midt i en dag fuld af børn med krudt bagi. 2 timer er åbenbart lidt i forhold til denne kompetence-udredning. Børn med forskellige problemer eller vanskeligheder kan tage op til 3×2 timer. Jeg synes, det er vildt imponerende, at de prioriterer at komme så grundigt omkring alle børn i en standardiseret undersøgelse i deres ‘egen’ tid (og det selvom jeg generelt ikke er tilhænger af diverse tests og papirarbejde når det handler om normalfungerende børn)

Fordi vi er sammen med hende hver dag, så er Beans kunnen og generelle gemyt og opførsel standarden for os. Det er det, vi måler og forstår 2,5-årige ud fra. Det er ikke altid, vi er bevidste om hendes udvikling, fordi den sker glidende. Derfor er det rigtig spændende at se, hvordan hun ‘performer’ i forhold til sine jævnaldrende. Forstå mig ret. Jeg ser det bestemt ikke som en konkurrence og kunne ikke drømme om at pace mit barn i en eller anden retning, fordi hun ikke lå i toppen af en kategori. Det er så uendeligt ligegyldigt, og alle børn (og voksne) har deres spidskompetencer og felter, hvor de ikke er særligt dygtige. Det interessante er at blive oplyst om, hvad børn generelt kan og dermed blive klarere på Beans interessefelter – og alternativt, at blive klar over, om der er områder, hvor hun har brug for, at vi støtter hende mere.

Det var ingen overraskelse, at Bean lå højt i katogorien ‘Musikalsk kreativitet’. Hun (og jeg) ELSKER at synge og jeg kan ikke huske, at der har været en eneste dag siden hun blev født, vi ikke har sunget. Først for hende og siden sammen. Nu er det af og til hende, der insisterer på absolut tystnad, mens hun optræder for os. Enten med et bredt repertoire af børnesange eller med hendes egne tekster på kendte melodier. Det har hun længe gjort, så jeg blev faktisk overrasket over, at det er ret langt fremme i skoene for børn på 2,5 at digte egne sangtekster. Nånå.

Det var heller ikke overraskende, at hun scorer højt i de motoriske kategorier. Hun er en modig og eventyrlysten lille dame og allerede i foråret kravlede hun op ad rutschebaner og i ‘edderkoppespind’. Siden hun blev født har hun haft, hvad jeg tror, man kalder en ‘høj kropsspænding’, og hun har fra start af været opsat på at komme ud over stepperne. Og så er hun simpelthen så stærk. I øjeblikket ligger hun sig i planke og øver sig i armbøjninger, sådan bare for sjov… Sin (idrætsglade) fars pige er hun bestemt også.

Det imponerende er, at hun er rigtig dygtig i evner og egenskaber, som både Jonas og jeg kan genkende fra os selv, og som egentlig peger i modsatte retninger: hun er motorisk stærk, men samtidig god til at fordybe sig og fastholde sig selv i en (stillesiddende) aktivitet.

Sprogligt var hun en sen starter – jeg tror hun var omkring 2, før der kom et egentligt sprog. Hun sagde nogle få – nøje udvalgte – ord, men hun ventede med resten, indtil hun mere eller mindre kunne tale i sætninger. Siden har hun aldrig set sig tilbage, og jeg bliver til stadighed imponeret over, hvad hun kan formulere og forstå. Ifølge skemaet ligger hun (ligesom med motorik og musikalsk kreativitet) på et niveau, man kan forvente af en 4,5-årig. Det er jo helt vildt! Vi har mest ældre børn i omgangskredsen, så for os er hendes sprog jo ikke noget særligt – de andre kan jo mere. Men helt ærligt? Det er da flot.

… det dejligste at høre var dog, at hun er ‘meget vellidt i børnegruppen’. De andre finder ikke på at stjæle hendes legetøj, men de vil meget gerne hendes selskab. Nogle gange for meget, og hun kan godt blive overvældet af de kys og kram, der kommer hendes vej. Så vi skal øve os i at hjælpe hende med at sige nej og stop, når noget overskrider hendes grænser. Det hjælper de hende også med i dagplejen. Jeg har lagt mærke til, at hun af og til integrerer grænser og ‘nej’ i sin leg, så vi er på vej. Hun markerer også af og til overfor os, når kysseriet tager overhånd. Man må godt have lidt spidser på albuerne for at kunne tage ansvar for og vare på sig selv.

Konklusionen på mødet og på hovedspørgsmålet – er barnet børnehaveparat – var et rungende ja. Hun kan alt det, hun ’skal’ kunne. Hun er renlig og hun kan selv tage tøj af og på. Og har gjort det siden før sommer, åbenbart. Herhjemme er det ret nyligt, at hun ikke kræver at ‘moar (h)jæl-der’. I dagplejen er hun også rigtig dygtig til at forstå kollektive beskeder – herhjemme har hun noget mere selektiv hørelse. Det er vist meget naturligt. Det er trods alt her, hendes base er, og heldigvis er det tegn på en tryg tilknytning at hun fyrer den af med grænsesøgning over for os. Uagtet at det kan være jævnt irriterende.

Jeg er ikke i tvivl om, at der kommer en reaktion og en tilvænningsperiode i forbindelse med et skift. Men mest af alt er det vist moderen, der ikke er børnehaveparat og i stand til at forholde sig til, at vi KAN risikere at få tilbudt en plads pr. 1.2., som er den måned, hvor Bean fylder 2 år og 10 måneder. I mit hoved var det tidligst omkring påske, at vi skulle forholde os til den slags.

Phew. Det blev en ordentlig omgang mor-praleri. Jeg håber ikke, jeres øjne bløder alt for meget og jeg er imponeret, hvis I har læst med helt hertil. Det er bestemt ikke fordi jeg objektivt tror at Bean er bedre end andre børn (subjektivt er det en anden sag, men sådan er mødre jo), og der er absolut felter, hvor hun bare er helt almindeligt alderssvarende og hvor andre er langt foran hende. Til gengæld er der også områder hvor hun er mere end gennemsnitligt sej. Jeg blev simpelthen så stolt over min lille, seje pige, der kan så meget – og er så god en ven for sine små kumpaner venner.

 photo DSC_0108_zps07668608.jpg
 photo DSC_0104_zps718dee6b.jpg
 photo DSC_0107_zps7213fd4e.jpg
… lidt billeder må der til. Bean synes, girafmasken i træ er så sjov. Og jeg elsker, elsker, elsker stadig leo. Ikke mindst de bløde leggings fra MarMar har været et hit (i forskellige størrelser) siden hun var helt lille. De matchende sutsko er fra Angulus, og er lette at få på (og af!) for en tumling. Og har skridsikre såler til hurtigløbere. Blusen er fra Soft Gallery og grisen er en Wheely Bug.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Giv det videre – IKEAs tøjdyrskampagne kører igen

Det er vist efterhånden ingen hemmelighed, at vi er glade for IKEA herhjemme. Ikke mindst for muligheden for #ikeahacks og at få tanket maverne op på köttbullar – siden hun var en lillebitte, kolikramt baby har IKEA faktisk også været et decideret happy place for Bean. Jeg skal ikke kunne forklare hvorfor, men hun blev og bliver altid tæskeglad af at komme derud, og hun er ikke til at drive hjem igen.

Når man er så stor en spiller på verdensmarkedet, som IKEA er, så forpligter det. Ikke mindst i forhold til bæredygtighed og arbejdsvilkår for både ansatte og flokken af arbejdere rundt omkring hele verden, men også i forhold til en bredere social forståelse af de samfund, man er tilstede i. I 12 år har IKEA kørt tøjdyrskampagner, og i år donerer IKEA igen 1 euro til UNICEF og Red Barnet for hvert tøjdyr eller bog, der bliver solgt. Det betyder, at når vi og I lægger en bamse eller en børnebog i en blå pose og tager det med hjem, så er vi samtidig med til at – indirekte – forbedre uddannelses- og levevilkårene for fattige og marginaliserede børn rundt om i verden. Ikke mindst skolegang og uddannelse er et væsentligt element i børns fremtid.

Tøjdyrskampagnen er et partnerskab mellem IKEA, IKEA Foundation, Red Barnet og UNICEF og siden den startede i 2003, er der globalt indsamlet omkring en halv milliard danske kroner. Pengene er blevet brugt til indsatser i 46 lande i Europa, Afrika og Asien, hvor mere end 11 millioner børn har fået bedre uddannelsesvilkår.

I år løber kampagnen til og med 3. januar, så der er rig mulighed for at nå indenom et af varehusene. Igen i år er der bamser og dukker som passer til årets børnebog, Frøprinsen.

Men faktisk behøver du ikke engang at slæbe bamser hele vejen med hjem for at hjælpe et barn. Hvis du, som jeg, synes, at barnet har rigeligt tøjdyr, så kan du lægge den nyindkøbte bamse ned i de indsamlingskasser, der står i varehusene – på den måde kommer du faktisk til både at støtte globalt og lokalt, for de indsamlede bamser bliver givet til fattige og udsatte børn i dit lokalområde. Læs mere om kampagnen HER

PH122160 DSC_0134 DSC_0137
Se selv, hvor glad Bean er for at være i IKEA (Og ja, det havde været et endnu bedre billede, hvis hun havde haft sin all-time yndlingsbamse med, men pt. er vi inde i en Bertil-fase…)

Indlægget her er skrevet med inspiration fra IKEA – men jeg har hverken modtaget penge eller tøjdyr for det. I stedet synes jeg at pengene og de bløde bamser skal gå til nogle, der har meget mere brug for dem end os.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Older posts