Efterårslykke

Rene hænder (… eller noget)

I formiddags var Bean og jeg så heldige at være inviteret ind på Statens Museum for Kunst for at lære noget om håndhygiejne og bakterier af Palmolive. Bean jublede på forhånd ved tanken om museumsbesøg (indoktrinering much?), og hun var bestemt også glad ved dagens program.

Udover lækkerier til maven, så fortalte og viste sundhedsplejerske Inge Nandrup-Bus alle børnene (og deres forældre) hvordan man får vasket hænderne ordentligt (vidste du, at det skal tage 15 sekunder hver gang, og man skal huske at komme ovenpå, indeni og imellem alle fingrene?) Specielt i de kommende sæsoner, hvor forkølelser kommer snigende, er håndhygiejnen vigtig, så vi undgår at sprede bakterier. Ikke mindst er det relevant for os nu, hvor Bean har smidt bleen, at hun lærer at vaske de der små fingre. Det lykkedes i øvrigt i dag for første gang, at tisse på et ‘stort’ toilet. Mens jeg holdt hende og vi sang spøgelsets tissesang (don’t ask!). Kæft, mor er stolt, altså!

Alle børnene vaskede hænderne under kyndig vejledning og fik hver deres diplom som super-vaskere…. og SÅ var det tid til at blive beskidte, for vi var i Børnenes Værksted på SMK og der skulle naturligvis skabes kunst i børnehøjde. Bean elsker at male, og de gør det ret ofte i VHD, så hun var helt med på at male på papir. Og på hænderne. Og lidt mere på hænderne. (Hun fik vist også inspireret et par andre små malere til at lave håndtryk på deres kunstværker)

 photo DSC_0017_zps5fd3bd0b.jpg
 photo DSC_0016_zpsf040f6ed.jpg
 photo DSC_0019_zps22c0b8fc.jpg
 photo DSC_0028_zps88fba309.jpg
 photo DSC_0031_zpsb0c5d9da.jpg

Det var et fantastisk godt arrangement, og jeg kan altså KUN anbefale at tage børnene med på Statens Museum for Kunst – der er også mulighed for at fejre børnefødselsdage derinde. Jeg talte i øvrigt med den søde kunstner, der viste børnene maleriets tips og tricks, om besøg af institutioner, for dengang jeg arbejdede derinde var de yngste grupper af gæster børnehavebørn, men der er også udviklet forløb til vuggestuesegmentet, og for 450 kr kan de små få en times kunstoplevelse med både (alderssvarende!) kunstteori og praksis.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Efterårslykke