Vokseværk og noget om at Google alt for meget

En perfekt dag med dårligt vejr. Nu med finkultur

Egentlig havde vi ikke tænkt, at denne lørdag skulle fyldes med planer eller aktiviteter. Men så var det, at Bean vågnede glad og frisk, og det var for sløjt vejr til rigtigt at være ude. Jeg kunne egentlig også virkeligt godt tænke mig at se Olafur-udstillingen på Louisiana. Og det var ret længe siden, vi var der sidst. Så.

Efter en fin nat og eftersom middagsluren ikke længere er alfa og omega for en god dag, kørte vi afsted for at ramme Humlebæk halv tolv og starte med frokost inden kunst. Ha! 2,5 år senere har vi åbenbart stadig ikke lært, at man fint kan lægge planer, men det er barnet, der dikterer virkeligheden. Bean faldt i søvn undervejs, og der var ligesom ingen pointe i at vække hende efter hverken 5 eller 15 minutters sød søvn, så Jonas og jeg fik mulighed for at snakke voksensnak i bilen på en regnvåd parkeringsplads, der langsomt fyldtes op, mens Bean snorkede stille ved siden af. Uafbrudt samtale er en sjældenhed i dagtimerne (og om aftenen også, når først tv eller Macs er fundet frem), så det er en hverdagsluksus, vi i allerhøjeste grad nyder. Kan du huske, hvordan det var at falde roligt i søvn til dine forældres dæmpede samtale? For både Jonas og jeg vækker det skønne, bløde og halvtågede minder.

Når Bean vågner efter sin middagslur skal hun altid lige komme til sig selv (det er klart Jonas’ gener, der slår igennem), så vi endte med at se den enorme ‘Riverbed’ installation som det første. Kæmpe, kæmpe succes. For alle. Jeg er sådan helt overordret ret fascineret af Olafur Eliassons univers og installationer; ikke mindst når de bliver interaktive og som tilfældet er her, site specific. Jeg synes, det er fantastisk at få lov at opleve og blive del af værket i kraft af vores færden igennem det på en langt mere konkret og håndgribelig måde end når vi ser på skulpturer, malerier etc.. Ikke mindst i forhold til børn er det vidunderligt at se deres umiddelbare tilgang til værket. Bean gik med det samme hen og samlede en lille sten op for at kaste den i vandet – som hun ville gøre med enhver anden lille strøm eller flod. Og så blev der ellers klatret på sten og hele tiden videre, videre, videre. Hun var opslugt, og krævede i flere omgange af vores besøg, at vi skulle se ‘mere sten, mere sten’.

 photo DSC_0130_zps743ab6d4.jpg
 photo DSC_0137_zps094a3685.jpg
 photo DSC_0126_zps25aa6be4.jpg

Generelt har det altid været en fornøjelse at være på museum med hende, og jeg mener bestemt ikke, at små børn (eller babyer for den sags skyld) ikke kan få glæde af stor kunst. Der er farver, former og alternative måder at se verden på – det er da, om noget, børnevenligt. Beans første møde med finkultur i institutionaliseret form var da hun 16 dage gammel var på Statens Museum for Kunst og nåede igennem både Hammershøi og ‘Whistler’s Mother‘, og vi var der også flere gange med mødregruppen til stor fornøjelse for alle.

Efter første runde ’sten’ var vi alle sultne, og Louisianas buffet er en god investering. Bean var mere end tilfreds med at spise med og slugte de syltede græskar, spidsbrystet, kyllingtimbale, suppe, rødbeder med peberrod – og selvfølgelig masser af brød med endnu mere smør. Vi glemmer helt, hvor god hun faktisk er og altid har været til at være på restaurant, når der går ‘for længe’ imellem besøgene. (Jaja, det er morpral, men det er mig faktisk lidt en gåde, at Bean, der i den grad har krudt i røven, altid har udvist mere end god bordskik, når vi har været ude med hende.)

Hvis du har børn med på Louisiana er børnenes museum absolut også et visit værd – der kan tegnes, males, læses historier og laves forskellige kunstprojekter. Fx er jeg nu den… ahem… stolte indehaver af en klump ler, der i udpræget grad ligner en hundelort. Værkets titel er vist også – forstod jeg på kunstneren: ‘Lort. Adr’

 photo DSC_0128_zps878a8f62.jpg
 photo DSC_0151_zpsa33f711e.jpg
 photo DSC_0157_zps3d0d2c5b.jpg

Nå. Men inden afgang rundede vi ‘Riverbed’ endnu en gang, og så fik vi også trukket frisk luft i skulpturparken og snuset havluft ind. Beliggenhed går de ikke ned på deroppe.

Der er i øvrigt også andet Olafur end ‘Riverbed’ installationen på Louisiana pt., men det var så absolut den, der vakte allermest begejstring og genklang hos os alle tre. Den alene er turen og et besøg værd. (Og nej. Jeg er på ingen måde sponsoreret. Desværre!)

 photo DSC_0140_zps66c06420.jpg
^^Ja, det er lidt rystet og uskarpt, men SE lige, hvor glad Bean er! Bean: Jakke og ‘bouclejakke’ – Zara // Chelseaboots med zebrastriber – Angulus // Bluse – Marmar // Nederdel – hjemmesyet // Uldstrømpebukser – NameIt. Mor: Tørklæde – H&M // Lang skjorte – Notice // Jeans – Filippa K // Boots – AA Copenhagen // Skuldertaske – Ganni // Briller – foof.dk (model Spears)

… under alle mulige andre omstændigheder ville jeg i øvrigt have brugt en lørdag som i dag på at stå på hovedet i køkkenet og forberede mig til rykind af skønne damer i morgen til brunch. Men der er nogen, der har gjort arbejdet og kommer med maden. Det glæder jeg mig til at fortælle mere om!

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

   

6 kommentarer

  • Har I gjort noget som helst for at lære hende restaurant-opførsel? Eller er det bare kommet af sig selv? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Vi har ikke gjort det mindste. Men jeg tænker, at hun fornemmer stemningen og hvordan vi agerer – og at vi udstråler, maden og stedet er noget vi kan lide. Måske. Måske er hun bare født restaurant-gænger? Når det er sagt, så slæber vi hende naturligvis ikke med hvor som helst og vælger tidspunkter, der passer med hendes spisetider – OG middage, der ikke varer timevis.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • He he, der var vi i søndags, og ja den af udstillingerne ungerne syntes var sjovest 🙂 Og maden var super lækker. http://hvorsvaerterdetlige.dk/en-eftermiddag-med-kunst-og-et-smut-til-island/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Maden er nemlig god – og jeg synes altid, der er noget at komme efter, men Olafur er generelt interessant for alle aldersgrupper.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Spændende udstilling. Vi var der igår med vores tre drenge i alderen 5-11 år. De synes det var enormt sjovt at hoppe over det lille vandløb, imens forældrene hele tiden havde et øje på kustoden, som kiggede med et vagtsomt øje og ikke mindst på børnene. Heldigvis skete der ikke noget – ingen våde bukser 🙂 En fed oplevelse med børnene og godt at man kan give dem en finkulturel oplevelse på en sjov måde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Haha – jamen pointen er jo netop også at lade sig selv fysisk være en del af værket. Enten ved at gå, løbe eller undersøge stenene. Dejligt I også havde en god oplevelse.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vokseværk og noget om at Google alt for meget