Kortisol, kolik og kontroversielle emner på en regnfuld fredag

På dansk hedder metoden ‘Godnat og sov godt’. På engelsk hedder den det, som det egentlig handler om. ‘Cry it out’. Det skriger til himlen at det er en helt forfejlet løsning at lade et lille, hjælpeløst barn græde sig selv i søvn som en metode (og ja, jeg ved godt, den modificerede udgave handler om at man skal gå ind til barnet efter faste minutintervaller og forsikre det om, at man er der. Men ikke tage det op. For gud forbyde, at man skulle komme til at forkæle barnet ved at trøste det og give nærvær og omsorg, når det trænger til hjælp!)

Billedet er lånt herfra

Jeg ved godt, at det her er et lidt kontroversielt emne, og jeg beklager, hvis nogen føler sig stødt. Jeg er ikke ude på at kritisere andres forældreskab og valg, men alt i mig stritter simpelthen, når jeg hører om metoden. Heldigvis har min intuition omkring den rygopbakning af udviklingspsykologer og neurologien. Det er ikke bare forkert men direkte skadeligt at lade børn græde sig i søvn, hvilken man bl.a. kan læse om her med link til flere studier.

What does ‘crying it out’ actually do to the baby and to the dyad*?

Neuronal interconnections are damaged. When the baby is greatly distressed, it creates conditions for damage to synapses, the network construction which is ongoing in the infant brain.  The hormone cortisol is released. In excess, it’s a neuron killer but its consequences many not be apparent immediately (Thomas et al. 2007). A full-term baby (40-42 weeks), with only 25% of its brain developed, is undergoing rapid brain growth. The brain grows on average three times as large by the end of the first year (and head size growth in the first year is a sign of intelligence, e.g., Gale et al., 2006). Who knows what neurons are not being connected or being wiped out during times of extreme stress?

*Dyaden, der refereres til er samspillet mellem mor og barn.

Babyer er aldrig nogensinde manipulerende (selvom det sure as hell kan føles sådan af og til!) Babyer græder for at fortælle, at noget er galt. Måske er de sultne. Også selvom de spiste for en time siden. Måske er de trætte. Måske skal de have en ny ble. Måske trænger de bare til at blive holdt om. Måske ved de ikke selv, hvad der er galt.

Som mor til et kolikbarn, kan jeg af og til godt blive bekymret for om al den gråd (da det var værst, 7 timer i døgnet), kan have nogle følgevirkninger for Bean.

Så er det altså meget rart at læse den her artikel – og særligt den her paragraf

You’re helping your baby, even if she’s still crying
You may not be able to keep your baby from crying. In fact, it’s possible that crying is exactly what she needs to do, and you can best help her by respecting and accepting that. Continue to hold her, rock her, whisper to her – and let her cry, all the while assured of your love.

Det blev lidt tungt. Beklager. Vi gemmer det lette til weekenden, ikke?

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram