VIND: 500 kr til shopping på Fisketorvet

Et pip fra sygdomsland om lækre, sunde snacks

Nå. Men det var åbenbart ikke kun Bean, der skulle ned og vende med forkølelse, og selvom jeg fyrer den af med Echinaforce, så er jeg godt nok flad og har været nødt til at tage en sygedag i dag.

… sygdom betød, at jeg udover at misse arbejde ikke kom til et hyggeligt event i dag, ikke fejrede Bundgaards fødselsdag og ikke sagde hej til en masse søde med-bloggere. I stedet har jeg ligget på sofaen. Udover at vi generelt er fans af Beans flerbørnsdagpleje, så er et af de tidspunkter, hvor jeg virkeligt er glad for at have et institutionsbarn, når jeg en sjælden gang er syg. Det er en uhørt luksus ikke at være nogens mor eller have noget ansvar i 6 timer – og bare have lov at være syg og give kroppen ro og mulighed for at restituere og komme sig. Hertil hører også nærende mad, der er let at spise, for når jeg er sløj, er det ikke de store måltider, jeg orker at indtage.

Uden alt for mange snacks i huset var det derfor mere end velkomment med en pakke fra Urtekram med alskens lækkerier, som jeg glæder mig til at lave efterårs- og julesnacks ud af. (Godt timet af postbuddet, i øvrigt, at komme forbi i det øjeblik, jeg var trådt ud ad badet. I det mindste huskede jeg morgenkåbe, modsat engang, hvor jeg i et tilfælde af ren ammehjerne tog imod en pakke fra buddet med en lille Bean på armen og blottet ammebarm…) Der var også en ordentlig omgang rålakridspulver med, og det var den perfekte anledning til at afprøve en opskrift, som jeg har luret på, siden jeg læste den i en bog, jeg har haft fornøjelsen af at læse, og som jeg gerne vil sige lidt mere om når jeg igen kan samle tankerne.

ANY-who. Det var ristede mandler med lakrids, der fangede min opmærksomhed, og selv med sløjhed i kroppen, så var det er projekt, jeg kunne overskue. And I’m glad I did, for nuij, de er lækre. Og lette. Og sunde. Det er tre gode grunde til at selv kaste sig ud i dem, så her er opskriften. Tyvstjålet fra ‘Ser jeg tyk ud i den her mave’ af Marie Steenberger (men det er ikke raketvidenskab, så jeg tænker, at det nok skal gå)

 photo lakridsmandler_zpsedda4342.jpg

Til en god portion skal du bruge:

100 g mandler
1 tsk rålakridspulver (IKKE lakridsrodspulver. Det er to forskellige ting)
1 spsk olivenolie

Rist mandlerne ved lav varme på panden. Hæld lidt olivenolie ved, så de bliver blanke.
Tag mandlerne af varmen og lad dem køle af. Bland dem med det rå lakridspulver – og spis.

Perfekt til lækkersulten – eller inden middagen, når gæsterne er kommet. Og du behøver ikke engang være gravid, for at spise den!

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

 

2 kommentarer

  • Line K

    Yay, tak for opskrift! Glæder mig til at prøve den af 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Velbekomme – de er SÅ gode. Og sunde og lette.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VIND: 500 kr til shopping på Fisketorvet