Efterårslykke

Jeg elsker årstidernes skiften og efterårets farver og nedfaldne blade. De kortere, mørkere, koldere dage lever jeg med, og selvom de kan være sure, så er det dealen ved at bo i vores del af verden.

Sidste weekend udnyttede vi efterårets og naturens legepotentialer – og spottede endda et ægte vildt dyr her midt i byen. Bean var meget, meget optaget og stod helt musestille, så længe egernet sad i nærheden af os. Vi brugte hele formiddagen på at sparke i og kaste med nedfaldne blade, løbe op og ned ad skrænter og gemme os og finde huler i buskadset. Natur er altså den ultimative legeplads, og det er så sjovt at se, hvordan Beans fantasi folder sig ud i øjeblikket, når der kommer trolde eller vi skal være de tre bukke bruser.

At have en lille, skøn park lige om hjørnet kompenserer rigtig meget for at vi bor i lejlighed uden altan og med en aldeles uinspirerende gård. Og så meget have envy har jeg altså ikke på nuværende tidspunkt at jeg seriøst overvejer at skifte postnummer ud med flere kvadratmeter privat udendørsareal.

… og for nu at skifte 180 graders retning på emnerne, så er jeg simpelthen nødt til at fortælle lidt mere om det dér projekt ‘smid bleen’ som kører her på Østfronten. I den grad kører, faktisk! Jeg er vildt imponeret over, hvor hurtigt Bean har lært det. Hun meldte selv ud for ikke mere end et par uger siden, at nu var hun færdig med det dér blepjat (med andre ord, men altså, samme overordnede idé), og det tog lige en lille uge, hvor vi spurgte rigtig, rigtig mange gange, om hun skulle tisse og hvor vi tog initiativet til at komme på potten. Så var der ligesom et paradigmeskift, hvor jeg indså, at potter og afføring var mere end jeg gad at arbejde med, og vi introducerede derfor det ægte toilet (bevares med en lille (tudegrim) plastikskammel og et (tudegrimt) plastikbørnenumsestørrelses-sæde monteret. Hvorfor skal sådan noget være så hjernedødt grimt? Idéudvikling, tak! Min æstetiske sans bløder hver gang, vi går bakker derud). Det er gået skidegodt (no pun intended), og barnet kommer nu selv og siger at hun skal på toilettet, INDEN det er for sent. Faktisk er hun nået dertil, at hun synes det er decideret mærkeligt at tisse i bleen. Jeg havde oprigtigt talt regnet med at skulle bruge meeeeget lang tid på det her projekt, men det lader så åbenbart ikke til at være tilfældet. Måske fordi Bean selv sagde til, da hun var klar? Næste skridt er at lære at tisse på random toiletter uden det dér børnesæde, som jeg altså nægter at slæbe med rundt i byen. For uden den evne, så er vi stadig nødt til at have bleen på, når vi er på længere udflugter. Gode råd modtages gerne!

Bean er i hue fra H&M, hjemmestrikket halstørklæde (der trænger til at blive vasket!), jakke fra Zara, mormorstrikkede vanter, leoshorts – syet af leggings fra MarMar, der var blevet slidt på knæene af 1 års leg, tights fra H&M og lækre, lækre chelsea-zebra støvler fra Angulus.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram