Regnvejrslørdag uden planer

Tøsehygge, tøjkrise og tv-debut

Det var lidt en blandet landhandel af en overskrift, hva’? Ja måske, men sådan er hverdagen i en børnefamilie jo også af og til.

Efter arbejde hentede jeg Bean og vi kørte afsted til en dinner date med et par dejlige damer, som vi snart har kendt i 3 år. Det er nemlig et APA-bekendtskab, vi har fortsat, så de to små piger har bogstaveligt talt kendt hinanden hele deres liv plus et par måneder før de blev født.

De har forskellige personligheder (og den ene har en fantastisk manke af hår. Det er ikke Bean), men de har altid nydt hinandens selskab – det samme gælder for mødrene! – og der blev også udvekslet kram da vi skulle hjemad efter en dejlig eftermiddag, lækker middag og hyggelig aften. Hvor er det skønt at kunne sidde i ro og spise færdig, når børnene har forladt bordet til fordel for legetøjet.

Nå. Men nu, hvor Bean sover sødt og sikkert drømmer om den smukke regnbue, vi så tidligere, er jeg i full blown tøjkrise. Jeg skal nemlig inden om Go’ Aften Danmark i morgen aften og tale lidt om, hvordan man fylder sit news feed – både IRL og på diverse sociale medier – med baby, når man er blevet nogens mor. Og det outfit, jeg havde planlagt duer ikke, for hvidt er faux pas på skærmen. Så. Det er tilbage til tegnebordet, for planen er at se både relativt intelligent ud uden at være kedelig. Og helst også se bare lidt smålækker ud. Derfor skal look og outfit helst spille sådan ret godt for at undgå et potentielt virkeligt awkward tv-moment! Man kan naturligvis godt argumentere for, at det er enormt overfladisk at gå op i form i stedet for udelukkende at fokusere på indhold, men fakta er, at det betyder noget, hvordan man ser ud, når man leverer sit budskab. Ikke mindst på nationalt tv. (Og så satser vi på, at det er en myte, at kameraet adder ti kilo, ikke?!)

Så. Det kunne være SÅ hyggeligt, hvis I så med i morgen på TV2 mellem 18.30-19. Så ved jeg, der er nogen, derude der hepper på mig. Kæreste og Bean er nemlig til bestyrelsesmøde i vores andelsforening, så de har ikke adgang til fjernsyn. Og – som en cliffhanger, så bliver Beans sande identitet også afsløret 😉

Ses vi?

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

16 kommentarer

  • Uhhh hvor spændende. Jeg kigger med og hepper på dig :-).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Tak, Camilla. Det er lige lovlig spændende synes sommerfuglene i min mave, må jeg indrømme 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg kigger i hvert fald med – du er den første som kan få mig til at se god aften Danmark 😉 Ikke mindst for at høre Beans navn, jeg har et par gæt, og det bliver sjovt at høre, om jeg har ramt plet 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Haha – så må du lige skrive om du gættede rigtigt, Ida!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Merete

    Neii, hvor spændende. Jeg må straks skrive i kalenderen, at jeg skal kigge med i aften. Held og lykke med tøjvalget – jeg er helt sikker på, at der findes noget i garderoben som kan bruges 🙂
    Og god fornøjelse på skærmen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Tak! Jeg er gået efter det sikre valg – men overvejer stadig om jeg kan nå lidt panikshopping!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Ej det må jeg se – og det vil så for mig være første gang i 5 år jeg ser go’aften Danmark (er det strengt at sige at udsendelsen normalt går under navnet “Dybt godnat Danmark hjemme hos os? 🙂 ). Er spændt på at høre dine betragtninger. Jeg kan rigtig godt lide din blog og jeg synes den adskiller sig ved at være mere reflekteret og interessant at læse end de fleste andre – du er god til at tage spændende børnefamilieemner op. Rigtig meget pøj, pøj med tv!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Haha, nej – det må man gerne sige! Og tusind tak for de pæne ord!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Knæk og bræk! De siges at være meget søde, de der værter og er sikker på du ser dødgodt ud på skærmen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      TAK! Og tak for tilliden. Jeg kan mærke eksamensnerverne, men det bliver også en skæg oplevelse, er jeg sikker på.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Merete

    Det gik da meget godt! 🙂
    Jeg er nu lidt skuffet over, at Bean ikke hedder Bean i virkeligheden 😉 Og jeg er især spændt på hvad hun kommer til at hedde her på bloggen fremover ;o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      TAK! Haha, jamen der er flere, der har troet, at Bean var hendes rigtige navn. Jeg har aldrig tænkt at man kunne hedde det i det hele taget! (Mere spelt er jeg åbenbart heller ikke) Jeg har ikke helt besluttet mig mht. blognavn fremover, faktisk.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Jeg ser først det her indlæg nu desværre! Må man få at vide på skrift hvad Beans rigtige navn er?.. Jeg må nu indrømme at for mig vil hun vist altid hedde Bean..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Jeg har ikke bestemt mig endnu om hendes virkelige navn også skal på bloggen. Men du kan se klippet på TV2 Play og få ‘hemmeligheden’ der 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Senia

    Øv, jeg så det ikke 🙁 Nogen der ved om det bliver genudsendt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det kan ses på TV2 Play, men det bliver ikke genudsendt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Regnvejrslørdag uden planer