I himlen er der kager og sommerfugle

… eller. HVIS nu jeg troede, der var en himmel eller et andet overnaturligt, efter-døden agtigt sted, SÅ ville det være fyldt med kager og sommerfugle. I al fald den helt særligt smukke sommerfugl, som jeg fik utallige kys af forleden. Det er ingen hemmelighed, at både Kæreste, Bean og jeg er glade for Netflix, og vi er også en del af Netflix’ ‘Streamteam’. Det er bl.a. derfor, I af og til kan læse om, hvad vi ser i fjerneren herhjemme 😉 Nå. Men søndag eftermiddag havde det søde Netflix-team inviteret både Bean, Kæreste og jeg (og resten af Streamteamet) til et overdådigt kagebord og almen hygge på Nimb i Tivoli. Ahmen altså. Det var jo himlen. Ikke mindst for mig...

Bryllupsweekend

Kæreste og jeg efterlod Bean i trygge Farmor-hænder i går og tog afsted mod Fyn og et bryllup hos nogle skønne mennesker fra Kærestes studietid. Vi havde en vidunderlig fest med fabelagtig mad og ditto drinks, MASSER af dans, en konge-duo af toastmasters, dejligt selskab og et smukt brudepar (jeg fik endda billeder af mig selv OG af Kæreste og jeg. Win!). Det hele blev kun bedre af, at Farmor og Bean storhyggede sig på Østerbro med Tivoli-besøg, leg og kram. Tænk engang, at vi er så priviligerede, at vi har familie, der rejser tværs over landet for at passe et barnebarn. Vi kunne ikke være mere taknemmelige, og det var fantastisk at komme hjem og høre, at de havde nydt hinandens...

Store piger og travle uger

Pheeeeew! Så blev det – to state the obvious – fredag. Og weekend. Det trængte vi til herhjemme. Det har været en hæsblæsende uge, og vi var alle ualmindeligt fredagsflade, så der gik mere tv-dinner med Animal Planet end bøf og vin i den. Så. Det bliver ikke det store, forkromede indlæg her, men i stedet en hurtig recap af ugen, der gik, inden jeg falder omkuld i sofaen med et glas rødvin. I morgen skal vi afsted til Fyn og bryllup og søndag skal jeg spise uhyrlige mængder af kage på Nimb. (Mere om det senere!) Damen i den grønne skjorte indtog sendefladen i godt selskab i Go’ Aften Danmark i tirsdags og havde en virkeligt god oplevelse. Det er edderspilleme...

Om et (tilsyneladende) ømtåleligt emne

For ikke så længe siden læste jeg en artikel om, hvorvidt det er ok eller ej at blive skuffet til scanningen hvis babys køn er et andet end man havde regnet med eller håbet på. Det fik mig til at tænke en ekstra gang over hvordan det nu lige var med mig selv og hvordan jeg reagerede ved gennemscanningen i uge 20 (for snart 3 år siden!). Jeg havde aldrig forestillet mig noget andet end at min førstefødte selvfølgelig var en pige. Navnet var også på plads siden jeg var omkring 15 år og blev bevidst om at jeg som voksen gerne ville være nogens mor. Da jeg blev gravid var jeg totalt overbevist om at det ufødte barn havde to...

Tøsehygge, tøjkrise og tv-debut

Det var lidt en blandet landhandel af en overskrift, hva’? Ja måske, men sådan er hverdagen i en børnefamilie jo også af og til. Efter arbejde hentede jeg Bean og vi kørte afsted til en dinner date med et par dejlige damer, som vi snart har kendt i 3 år. Det er nemlig et APA-bekendtskab, vi har fortsat, så de to små piger har bogstaveligt talt kendt hinanden hele deres liv plus et par måneder før de blev født. De har forskellige personligheder (og den ene har en fantastisk manke af hår. Det er ikke Bean), men de har altid nydt hinandens selskab – det samme gælder for mødrene! – og der blev også udvekslet kram da vi skulle hjemad...