Afslappet weekend med skattejagt

Parforhold og kærlighed – nu med barn

Kæreste og jeg kom i dag til at tale om, hvordan det har påvirket vores forhold at blive forældre. Altså vores kæreste-kærligheds-voksen-forhold.

Inden jeg fødte, indgik vi en kontrakt (med håndslag og alting) på, at uanset hvad, så måtte ingen af os baile forholdet det første af Beans leveår. (I øvrigt aftalte vi også at alt, hvad der bliver sagt og gjort mellem midnat og kl 5 ikke tæller). Vi havde hørt og læst alle mulige steder at de første år er de hårdeste og der, hvor forholdene falder fra hinanden som fluer. Well, hånden på hjertet, så VAR det afsindigt hårdt at få Bean. Ikke selve fødslen. Den var fantastisk og jeg glæder mig til at skulle opleve det igen en anden hypotetisk fremtidig gang. Men det at få et barn, der havde et ambivalent forhold til søvn og som græd og græd og var og er både virkeligt udadvendt og energisk og samtidig har et enormt tryghedsbehov. Det var hårdt. Som i 10 år i Gulag-benhårdt. Ikke for vores forhold, men på det personlige plan, fordi vi hver især blev testet og vores grænser blev skubbet, afprøvet og af og til overskredet af et lillebitte, krævende menneske. Hun tog al energi, al tid, alt overskud (og en del af underskuddet). Selv de dage, hvor hun græd 7 timer og hvor jeg var segnefærdig når Kæreste kom hjem fra arbejde. Selv der var det ikke hinanden vi bebrejdede eller hinanden, der måtte lægge øre og ryg til beskyldninger og hårde ord.

Der har været tilpasninger, og det har ikke været uden konflikter og timers snak. Kæreste tager ikke længere på 5-6 herreweekender om året og ud flere gange om ugen med sine venner. Jeg er blevet bedre til at stå ved mine egne behov og holde på, at jeg skal have plads til ego-tid engang imellem. Vi prioriterer at være alene sammen af og til – og at tale sammen uden at der er tændt elektronik i nærheden.

Vi er enige om, at Bean har gjort os stærkere. Vi har absolut ikke samme tid til hinanden, til romantiske middage, spontane aftenudflugter eller en tur på den lokale vinbar. Men vi kysser hinanden hver dag. Flere gange om dagen. Vi er jævnligt ved at boble over af lykke over vores lille familie – også når der er frustrationer og sygdom og manglende søvn.

Det har aldrig været i nærheden af at være på tale, at vi ikke skulle fortsætte sammen i det her projekt. Og jeg er helt med på, at sådan er det langtfra for alle – at der kan være utallige udfordringer undervejs, der kan tippe vægtskålene i en anden retning. Men det behøver ikke at være voksen-kærlighedens og parforholdets undergang, at man får et barn. Jeg får ikke længere sommerfugle i maven af at tænke på Kæreste, som jeg gjorde det første år, vi kendte hinanden. I stedet bliver jeg lykkelig helt ind i knoglemarv og hjernebark ved tanken om ham og om Bean og om os. Det skift kan jeg mere end leve med. Jeg elsker det.

 photo berlinparforhold_zps47697cb8.jpg
– jeg er stadig helt vild med ham den høje mand ved min side (og jeg kan i øvrigt stadig passe den der nederdel!) Også selvom vi ikke længere rejser flere gange om året til fremmede storbyer og spiser dyr mad på fancy restauranter hele tiden. #throwback til Berlin, en sommeraften i 2010

Pssst! Har du husket at være med i konkurrencen om et skønt Michelle Carslund print? Jeg ved godt, jeg selv har været lidt sløv, så I får lige til og med fredag til at lege med.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

   

16 kommentarer

  • Dejligt indlæg 🙂 Inden vores første blev født aftalte vi også, at det første år var undtagelsestilstand. Trods et meget lidt sovende barn lev vores forhold dog kun stærkere. Inden lillebror kom til verden i marts lavede vi igen samme aftale. Og lillebror sover endnu dårligere end storebroren, og der hersker kaos og larm døgnet rundt, men hold kæft vi har det godt. Hvis jeg må være så fræk at rose os, så tror jeg det der har virket her er at der er plads. Faren har fået ligeså meget plads til at være om drengene som jeg har. Mødre vil så gerne gøre det perfekt, og tåler sommetider ikke faren tager over. Det er farligt tror jeg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Plads og accept af hinandens forskelligheder og forskellige måder at tackle baby på er klart et plus. At dele ansvar, glæder og sorger. Selvfølgelig kræver det arbejde, at man lige melder ind på hinanden af og til og sikrer, at man er på vej i samme retning stadigvæk.

      Hvor er det skønt at høre at det (også) går dejligt for og med jer!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lige præcis… Det der er svært synes jeg er, at huske kærestedelen. En ting er vi elsker hinanden, men også lige at huske og vise det. Men af erfaring bliver der lidt mere kærestedel og lidt mindre hold over det, når baby vokser.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Præcis. Jeg tror måske også det er en fejl at satse på at man skal være enormt kæresteagtige i de første måneder. Der er kærligheden meget mere en synergi-effekt samlet om hele familieenheden, og så de kram og holden hænder og kys, man når at smide efter hinanden i stedet for baby.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er I fine, og hvor er det skønt at læse om jeres kærlighed <3 vi har virkelig haft down-perioder i vores forhold efter børnene er kommet til. Men jeg var også kun 24, og det var hårdere end jeg havde forestillet mig at undvære søvn, og at være et andet sted i livet end veninderne. Og det gik virkelig ud over humøret. Heldigvis kom vi igennem det og det er jeg så glad for nu (selvfølgelig)

    Jeg må lige høre di – gik du til noget fødselsforberedelse? Jeg ville også gerne tænkte tilbage på en fødsel som noget fantastisk 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Tak, Signe <3 Ja, det betyder uden tvivl en del at vi havde masser i omgangskredsen, der også havde små børn (faktisk var vi nogle af de sidste i Jonas' kreds, men han er jo også lidt ældre end mig.

      Dejligt at I har holdt ved hinanden – det betyder så meget at man begge er villige til at kæmpe for den gode ting, man har.

      Ja, jeg gik til fødselsforberedelse på APA (sammen med Plummum). Kan varmt anbefales. Vi fulgte også hinanden på et efterfødselshold, og det var dejligt og trygt at være i en gruppe med nogen, man også havde været gravid sammen med. Men ellers har jeg KUN hørt godt om Anja Bay og 'Smertefri Fødsel' konceptet, og overvejer at hvis vi skal have flere, så skal jeg prøve det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Årh, sikke et skønt indlæg! Og heldigvis føler jeg, at jeg bare kan copypaste teksten (bortset fra den heftige rejseaktivitet desværre), for sådan har jeg det heldigvis også.

    På sin vis tror jeg faktisk, at vi er bedre kærester nu end før, fordi vi prioriterer alenetid sammen på en anden måde en før.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Tak, Marina 🙂 Og hvor dejligt at det også gælder for jer. Ja, tid bliver pludselig meget mere kostbart, så man nyder virkeligt hver time man har i tosomhed. Og tresomhed med god tid er også fantastisk. Familiekærlighed er en ret skøn ting.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det skønt at høre at I har det godt sammen og I er blevet stærkere. Når man selv har en voksende mave og glæder sig til at få en lille purk i armene er det betryggende at høre de gode parforholdshistorier og ikke kun de dårlige. Jeg glæder mig til at blive forældre sammen med min kæreste, men det bliver også en udfordring, uden tvivl! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Tak for din kommentar! Det er bestemt ikke altid lige let, og der er absolut forandringer, man skal vænne sig til og kameler, der skal sluges, men i sidste ende kan det altså fint lykkes at blive stærkere og tættere.

      Spændende med graviditet! Hvornår har du termin?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det bliver rigtig spændende! Tror og håber på det bedste og er positiv! Det bliver jo fantastisk! Jeg har termin 26. Oktober så der er efterhånden ikke længe til…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Uh, nye babyer er altid fantastiske! (Og må jeg lige være hende den irriterende type, der fortæller, at vi har virkeligt mange GODE ammebh’er i Strutshop.dk hvor jeg arbejder?!)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hahah, man må altid gerne være den irriterende type når det handler om sådan en fin butik (har dog kun været i webshoppen indtil videre!). Synes dog det er lidt svært med ammebh’er synes de er lidt dyre og så er der det med størrelser…….

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Altså, de starter på 199 kr for de sømløse i microfiber, og det er et rigtig godt sted at starte. De er nemlig vildt fleksible og kan give sig en del cup-størrelser. Så. Men hey – ring, skriv eller kom forbi hvis du er i tvivl 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Astrid

    Nu er det ikke for at være hende den sure, men at sammenligne første år som forældre med 10 år i Gulag er i.m.o. noget nær respektløst. Og jeg har børn. To. Hvoraf den første lyder noget lignende jeres, med uendelige skrigeture, manglende søvn osv osv. Men trods alt ikke Gulag tilstande. Fx får man stadig mad, selvom man har børn. Og bor ikke i Sibirien i en koncentrationslejr.

    Derudover, et fint indlæg, og kan nikke genkendende til meget af det. Nu har vi så fået et barn mere, og heldigvis er det ikke så stor en følelsesmæssig omvæltning som nr 1, og dermed ikke så stor en belastning for vores parforhold. Byture, herreweekends og alenetid var jo lissom væk i forvejen. 🙁

    Det med at komme ud at spise / på kærestetur osv bliver desværre kun mere besværligt når der kommer flere unger til. Og så var vi så heldige at få et utroligt nemt barn i 2. omgang.

    Held og lykke med dit hypotetiske barn nr 2. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Du er bestemt ikke hende den sure, og jeg er glad for, at du skriver, når der er noget, du ikke er enig i! Jeg bruger ironi og overdrivelse med jævne mellemrum for at fremme forståelsen – således også i Gulag-tilfældet, og det håber jeg også skinner igennem. Gulag-arbejdslejrene var uden tvivl helt horrible, men trods alt ikke udryddelseslejre.

      Tak for input – både den kritiske del og erfarings-delings-delen. Hvor dejligt for jer, at to’eren er ‘nem’! Det satser jeg på, at mit hypotetiske 2. barn også bliver.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Afslappet weekend med skattejagt