Let's talk about Christmas - opfølgningen

Little Miss Popular – et par vindere og lidt om fisk

Nogen er en Little Miss Popular her på Østfronten. Og det er ikke mig, kan jeg afsløre. Altså – jo, Kæreste og Bean synes vist nok ret godt om mig, men så bliver det heller ikke vildere. (Selvom jeg faktisk blev flirtet på forleden af en nydelig ung mand på cykelturen hjem fra arbejde… selv med barnesæde på cyklen! Det er sgu ikke hver dag, det sker, så jeg bliver altid lidt forfjamsket)

Det er Bean, der er en eftertragtet ung dame, og jeg tror, vi er nået til den første kæreste. Ahmen altså – det er da for nuttet! I går aftes skulle Kæreste agere en af drengene fra dagplejen og så skulle de to lege og holde hånd. Drengen (som er SÅ sød) er også ret vild med Bean. Hendes navn bliver nævnt en del hjemme hos dem, fortalte moren. Can’t blame him! Nu er jeg muligvis partisk, men hun er altså et catch. De der store blå øjne kan jo smelte enhver.

… og han er vist heller ikke den eneste, der har et Bean-crush. En anden af drengene har talt om hende på hele sin ferie, og i sidste uge var hendes navn det eneste han sagde hele dagen i dagplejen, mens han fulgte i hendes fodspor og nussede hendes hår.

Den ungdom, den ungdom.

 photo DSC_0240_zps0ffc8219.jpg
Jeg kan sagtens forstå de (meget) unge mænd. Jeg er også helt vild med hende her!

… og for nu at lave et komplet emneskifte, så har vi de sidste par uger testet fisk hjemme på Østfronten. Eller. Fiskeprodukter fra Bornholms, for at være mere specifik. Bean er generelt fiskefan, så det var ingen overraskelse, at hun også synes om de nye fiskehapsere, der kommer i en sjov indpakning. Perfekt til madpakken, tænker jeg, for dem, der pakker den slags (hurra for madordning!) Vi har delt ud i dagplejen og der faldt hapserne også i god jord blandt de små smagsdommere. De kommer i to varianter, og jeg synes altså også, at I skal have muligheden for at smage dem.

 photo bornholmsgawfb_zpsb33e6c59.jpg

Derfor har jeg samlet en goodiebag med en madkasse, 4 pakker fiskehapsere og lidt andre produkter fra Bornholms. Vil du vinde? Så smut ind på Østfrontens Facebook, follow (og del gerne!) og smid en kommentar til opslaget. Jeg finder en vinder på mandag.

Nåja, og så har jeg endelig fået trukket et par andre, heldige vindere. Tillykke Maj og Nathalie – tjek lige jeres mail, så jeg kan få hhv. smoothies og vaskemiddel afsted til jer! Og TAK til alle jer, der deltog. I er seriøst vilde med Neutral og med Innocent, og det er der ingen, der kan fortænke jer i. Jeg er selv kæmpe fan. Til alle jer, der endnu ikke har prøvet kapslerne – DO IT! De er altså skidegode.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Let's talk about Christmas - opfølgningen