Let’s talk about Christmas…
… eller synes I, det er for tidligt?
Kæreste og jeg var helt in sync i aftes, hvor vi nærmest i munden på hinanden foreslog at tage ‘julesnakken’.
De sidste par år med Bean har vi rejst land og rige rundt og besøgt begge hold bedsteforældre. De er skønne at være sammen med og vi har nydt selskabet. Men det har været for meget. Både sidste år og forrige. Jeg var klar til at ændre set-uppet efter Beans første jul, med en skøn 8 måneders pige, der endte med at blive vildt, vildt overstimuleret og (måske) syg. Det var i al fald en mellemørebetændelse, der gjorde nytåret og dagene omkring mindre en sjove.
Sidste år var det også hyggeligt både hos mine og Kærestes forældre. Men igen. For voldsomt. Både for Bean og for (nok mest) mig. Jeg elsker jul. Elsker. Derfor er det så vigtigt for mig, at den ikke drukner i logistik og alt for mange arrangementer.
Så. I år er vi i god tid og overvejer, hvordan vi ‘løser’ julen på bedste vis. Om vi starter en helt ny tradition og selv er værter – eller om vi vælger et hold bedsteforældre fra – eller noget helt tredje. Sikkert er det i al fald, at vi ikke gør som de sidste par år.
Det bliver på sin vis vemodigt, for det er bardommens jul, der forsvinder for mig i år. Til gengæld er tiden og jeg moden til en anden slags jul – en jul, hvor jeg er den voksne og mit barns jule skal til at finde deres form.
Hvordan gør I?
Jule-Bean sidste år i den skønneste kjole fra Wolf&Rita
Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram
Tror vi begyndte snakken sidste jul og så vendte vi den lige igen før sommerferien og har vedtaget at vi holder jul hjemme i år og inviterer de andre her – hvordan det så end skal gå…