Verdens Hyggeligste Dagpleje – lidt om flerbørnsdagpleje

Bean og Kæreste er netop nu på vej med toget så langt vestpå, som de kan komme – vi skal til bryllup i Esbjerg i weekenden, så de er taget afsted i god tid. Jeg følger efter i morgen efter arbejde. Bean er i bedring, så vi satser på at der ikke bliver problemer, når bedsteforældrene skal passe hende lørdag.

Nå. Der er efterhånden et par stykker, der har spurgt til Beans dagpleje, som det bestemt ikke er nogen hemmelighed, at jeg ELSKER. Hands down, så mener jeg, at det er den absolut optimale pasningsløsning for små børn.

Vi var så svineheldige at få plads der hvor vi allerhelst ville, og stort set til tiden. Gennem hele min barsel havde jeg set den lille flok af børn og pædagoger, og det, der særligt slog mig var, at de voksne tydeligvis nød deres job og at være sammen med børnene. Det er hovedårsagen til at vi skrev Bean op netop her som førsteprioritet.

Bean går i en såkaldt ‘kommunal flerbørnsdagpleje’, som der er en håndfuld af i Københavns Kommune. Konceptet er grundlæggende en mini-institution, og i ‘vores’ guldgrube er der 3 dygtige, engagerede og fantastiske voksne til at udfordre, lege med og yde omsorg for 8 børn. Det gør de helt, helt fantastisk. Bean elsker at være der og vi er aldrig nogensinde i tvivl om, at alle børn er blevet set, hørt, hjulpet, krammet og udfordret hver eneste dag.

Jeg synes, det er optimalt i forhold til en kæmpe institution (selvom der er mindre grupper) hvor hverken forældre eller børn eller pædagoger alle kender hinanden, men også i forhold til en dagplejemor, fordi den løsning er mere sårbar i forhold til sygdom eller ferie.

Dagplejens lokaler er 2 mindre legerum, et større køkken med spiseplads og et stort badeværelse. Der er ingen legeplads, men til gengæld kommer de så ud hver dag (medmindre vejret er håbløst) Med den lille størrelse er der plads til at være spontane, så hvis det føles rigtigt, så kan de hurtigt pakke alle sammen og tage teltene med til en middagslur i det fri i en park i nærheden. Eller måske er det bare et par af børnene der skal på udflugt, fordi resten er småsnottede. Det kan også sagtens lade sig gøre.

Jeg er klar over, at det ikke er en reel mulighed for alle, og hvis ikke jeg først skulle være på kontoret kl. 9, ville vi også have svært ved at få åbningstiderne til at passe med arbejde. Dagplejen åbner kl. 8 (og som regel er der kun et enkelt eller to børn afleveret kl. 8.30), og lukker kl. 16.30 (fredag kl. 16)

Det kan ikke lade sig gøre i alle familier, det er jeg godt klar over. Men i betragtning af, at det er en dagpleje til børn under 3 år (nogle under 1 år), så synes jeg faktisk at timerne rigtig fint afspejler, hvad der er ‘rimeligt’ for små børn. Vi prioriterer at kunne aflevere omkring kl. 8.30 og hente omkring kl. 15 hver dag. Det kan vi, fordi vi begge har job med indbygget fleksibilitet (og gode arbejdsgivere og kollegaer) – men også fordi vi begge har fravalgt at skulle gøre stor karriere med 80 timers arbejdsuge nu mens vi har små børn (eller, barn. I ved, hvad jeg mener)

Det er ikke den rigtige beslutning for alle – eller en reel mulighed for alle. Men det er det helt rigtige for os og Bean og jeg har allerede lidt krise over, at vi snart skal til en såkaldt ‘børnehaveparathedssamtale’… Det betyder jo, at vi om under et år skal sige farvel til den mest fantastiske institution og de dejligste pædagoger i verden.

Uanset hvad, så vil jeg altid anbefale at besøge de institutioner, man overvejer – og så mærke efter med både hoved og mave. Det skal saftsuseme føles rigtigt det sted, man afleverer sit barn langt de fleste hverdage om året.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram