Heldagstur til Odense - ZOO

To tablet or not to tablet – that is the question

Jaja, jeg ved godt, jeg parafraserer den absolut mest slidte replik i teaterhistorien, men bær over med mig. For det er faktisk et spørgsmål, vi går og overvejer herhjemme. Og har gjort noget tid.

Så vidt vi kan se på diverse sociale medier, har *alle* andres tumlinge adgang til iPads, og når vi er på besøg hos mine forældre, får Bean også lov at lege med deres, og hun er lynhurtig til at finde rundt. Vi er et hjem uden en eneste tablet (giiiiisp! Ikke et ord til de sociale myndigheder), men vi har heller ikke brug for nogen. Vi har hver vores MacBook og hver vores smartphone. Hvad skulle vi bruge en tablet til? (Jeg spørger faktisk helt oprigtigt her, for måske har jeg overset det helt indlysende sådan en fætter kan)

Den eneste grund, vi kan finde, er Bean. For selvom hun får lov at lege med Rasmus Klump, Cirkeline og Ramasjang-apps på min iPhone (de er i øvrigt alle ret fantastiske!), så er det 1) alligevel en udfordring for små fingre med en lille skærm. Ikke en hindring. En udfordring. 2) MIN telefon. Og af og til ringer den eller nogen skriver en besked, som fx kunne være arbejdsrelateret. Det er lidt svært at forklare den unge dame, hvis hun er godt igang med at bygge pandekager med krabbekløer og tang.

Nu er det bare sådan, at vi simpelthen ikke gider smide tusindvis af kroner efter et stykke (albeit megalækkert) elektronik med den primære funktion at være Beans legetøj. Vi har overvejet andre tablet, der kommer ned i et mere rimeligt prisleje, men vi vakler stadig. ER det noget pjat, eller giver det faktisk mening. Der er ingen tvivl om, at Bean vil elske det. Og jeg kan få min telefon i fred. Men er det grund nok?

Hvad er jeres erfaringer? To tablet or not to tablet?
 photo DSC_0003_zpsd03e06c9.jpg
Det kan jo fint lade sig gøre med telefonen – Rasmus Klump er klart favoritten

BTW – jeg er typen, der daffer et smut med Bean til Solskinsøen for at få det allersidste ud af min sommerferie og besøge Beans oldemor, der blev 94 i onsdags, så der bliver lige lidt stille på bloggen de næste par dage. Jeg gider nemlig ikke slæbe Mac’en med. Mon ikke, der bliver smidt billeder op på Instagram af sommerhus- og ø-idyl?

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

22 kommentarer

  • Hvis det kun er til Bean: not. Men det er måske bare en kæphest jeg har, at jeg synes det virker så latterligt forkælet at børn har for 4000kr Rasmus Klump-spillemaskine (og her mener jeg forældrene når jeg siger forkælet – børnene har jo ingen anelse om økonomisk værdi)

    Når det så er sagt, så kan jeg godt se fidusen i en tablet. Vi har ikke selv en, men det er en økonomisk prioritering – vi har jo en computer og hver vores telefon. For os ville fordelene ved en tablet være at den er mere transportabel, at den ikke skal startes op inden vi kan bruge den og at vi “mangler” en skærm når Manden er på arbejde (han har som regel computeren med)

    Jeg ville primært bruge den til spil og tegninger, hvis vi havde en – så afgjort mere rekreative end praktiske formål.

    Hvis I begge to har Mac og iPhone så giver det mest mening med en iPad. Så kan I jo bruge apps og indstillinger på tværs af enheder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Jamen, vi synes jo også det er vildt mange penge at bruge på legetøj. Og vi har hver vores Mac, så der er aldrig skærmmangel – men vi bruger ikke computerne til at se film mv. Det er lettere at gøre over Apple-TV.

      Jeg bliver ved med at vakle mellem for og imod…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi købte en til Alexander, da han blev 3 år. Vi snakkede længe om hvorvidt vi skulle gøre det, for han havde jo ikke rigtig brug for den, vel? Men han havde heller ikke brug for nyt legetøj eller tøj, og så syntes vi, at han rent faktisk brugte den fornuftigt, når han lånte den, som jeg har til arbejde. Han ser ikke kun tegnefilm, han bruger den mest til apps, som han lærer en hel masse af (kan anbefale ‘Læsekoden’, hvor man kan lære at skrive bogstaver – selv Philip på 2 år kan lide den:-)). Så vi blev enige om at bede familien om at slå sig sammen om en fælles gave (iPad), og det har vi ikke fortrudt endnu 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Nej, det er kedeligt så få ting, de FAKTISK har brug for. Selvom jeg forsøger at begrænse mig, så kan jeg ikke lade være med at slæbe lidt nyt tøj og legetøj hjem af og til… det er jo også lidt for min egen skyld, når legekøkkenet for mere lækkert lir!

      God idé med fællesgave. Og det lyder som en spændende app! Den må jeg se, om jeg ikke kan finde til telefonen i første omgang.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Det er et virkelig godt spørgsmål! (Vi har heller ikke en ipad/anden tablet,,, schhh!) Faktisk har jeg slet ikke begivet mig ud i det med spil til min lille my på 20 mdr – jeg troede (igen tydeligvis slet ikke med på noderne) at det var alt for tidligt? Du må endelig fortælle om Beans favorit-app’s, og om jeres beslutninger i fht. nyt dyrt legetøj!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Haha – dejligt, at vi ikke er alene, Stine!

      Jeg er sikker på, at du kan finde apps, som falder i barnets smag. Bean har været glad for helt simple ‘spil’, hvor det gælder om at ramme balloner på skærmen og så siger de ‘bang’ – eller spil med dyr, hvor dyret siger sin lyd, når man trykker på billedet.

      Pt. (flere måneder, faktisk) er Rasmus Klump-appen det absolut største hit. Den er gratis, og selvom man kan tilkøbe dele, er gratisudgaven rigtig fin med masser af leg. Bean er lige begyndt at elske puslespillene højest, men ellers har hittet været at lægge fyld på pandekager og spise dem. Kan KUN anbefale den app.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vi ELSKER moobaa (min datter er 19 måneder, men vi har brugt den fra hun var 8-9 måneder) som er fine dyrebilleder – akvareller – der siger en lyd og laver en lille bevægelse når man klikker. Den koster godt nok lidt, men det er pengene værd.

      Det er først for nylig hun har lært at swipe selv – vi har brugt det som en ekstra billedbog.

      Der er også spil fra Owlieboo som er samme koncept men ikke helt så lækkert. Og så spiller vi Dumb Ways to Die som egentlig overhovedet ikke er til børn, men bare rammer et eller andet universelt (og når man når et vist antal point unlocker man musikvideoen som er GULD)

      Der er vist ret stor forskel på børneapps til android og iPhone – i hvert fald er der rigtig mange rigtig dårlige babyapps til android. Og en hel masse som ser virkelig lækre ud til iPhone men som jeg ikke kan få på Android.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Takker for input! Altid rart med inspiration. Dumb ways to die lyder som noget, vi lige skal have kigget på, mener Kæreste 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvis ikke det var fordi mine forældre overraskede med en iPad til hver af børnene i julegave (!) så havde vi nok valgt at vente til skolestart. Inden de fik dem, kunne jeg nemlig heller ikke helt se fidusen i at købe et så dyrt stykke legetøj, som ikke er det mest robuste. Og jeg ejer heller ikke selv en, for som du selv siger, så har jeg både Mac laptop og iPhone. Jeg må dog indrømme, at jeg har været helt vildt glad for at mine forældre begavede børnene med dem, for de er gode i rigtig mange situationer. Fx da Folke var indlagt sidste år og skulle faste i MANGE timer og havde et irriterende drop i hånden, eller da vi var på en fem timers lang flyvetur i januar. Her er en iPad altså fantastisk til at redde turen fra at ende i skænderier og brok. Og som du selv siger, så er det ikke særlig fedt at skulle tage telefonen fra dem, når de sidder midt i noget godt. I kunne evt. købe en iPad mini. Det har min niece, og den er super fin til formålet og en smule billigere end den almindelige…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      En iPad mini… du siger noget, Signe. Arh, nu blev beslutningen jo endnu sværere! Hmm. Det er bare stadig mange penge, og jeg kan ikke lade være med at være hende den irriterende type, der tænker at ‘da JEG var barn…’ Vi klarede fint flyveture, bilture og andre kedelige ting uden konstant underholdning, og det er nok også derfor jeg bliver ved med at vakle. Skolealder giver mening – der skal man jo BRUGE den til noget. (Vild julegave i øvrigt!)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Har du/I overvejet og finde dem brugte? Der må da være noget og spare tænker jeg? 🙂
    Det andet kan jeg desværre ikke bidrage så meget med, da jeg ikke selv har børn endnu!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      God pointe! Men kan man så ikke risikere at de er skadede eller har alt muligt virus og uheldige downloads på sig?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Not to tablet. Just yet.

    Vi gjorde det før jul. Købte en brandny IPad air med det ene formål at sønnike, 4 år, skulle have lov til at lege med de forskellige app’s. Se Dora og Diego ind imellem. Det kunne vi godt styre, fornuftige forældre som vi er.

    Men det skulle vise sig at blive lidt svært, da han er enormt interesseret i spil, film osv. Så det har også givet anledning til konflikter. Han legede fint før jo, men spørger ( efter min mening) nu alt for meget efter Ipad’en, hvis han “keder” sig det mindste.

    Lillesøster på 2 vil også gerne være med. Hun har (endnu) slet ikke samme behov og trang for at have den mellem hænderne som storebror har …. Men hun begynder også langsomt at tiltrækkes mere og mere af den.

    Så jeg vil sige … Vent lidt endnu. Nogle år i hvert fald. Så udsætter man den eventuelle afhængighed så længe 🙂

    Og hvis I køber, så køb kvalitet fra start (ipad). Det fortryder man aldrig. Vil også sige IPad mini, så er der sparet en 1500 kr. der 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Tak for input og erfaringer. Jeg frygter nok også lidt, at det bliver for tilgængeligt og for let. For jeg mener (jep, sådan en skidt mor er jeg) at det er helt ok at børn keder sig af og til. Og selvom jeg er rigtig god til at underholde og lege med Bean, så øver jeg mig også i at træde et skridt tilbage og give hende plads til selv at finde på. For det er hun faktisk rigtig god til, og det bedste i verden er at opdage hende fordybet i en selvopfunden leg.

      Jeg tror, vi venter. Til hun selv har behovet – eller til det er relevant i forhold til børnehave eller indskoling.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg forstår din tvivl og det er virkelig mange penge at bruge – men alligevel er jeg en for-taler. Ja, det er sindssygt at bruge så mange penge på de små, men uanset hvordan man vender og drejer det og hvor dårlig en ide man måske synes det er, så er de maskiner vejen frem – også for vores yngel, måske endda specielt for vores yngel.

    Jeg synes det er utrolig vigtigt at børn får et kontrolleret forhold til teknik og også lærer at der er andet legetøj i livet end spillemaskiner – men jeg tror ikke vi kommer udenom at vores kære små på et tidspunkt i livet, om det så er når de er 3, 7 eller 10 år, så bliver man nødt til at beregne en eller anden form for tablet lignede ting ind i budgettet.

    Min mening :).

    Og ps. så kunne moren jo have blogget på iPad’en mens man er på ferie og ikke orker slæbe sin computer med ;).

    Rigtig god ferie 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Tak for det fine, velovervejede input! Ja, det er helt sikkert en teknologi, der er kommet for at blive et godt stykke tid endnu – og det er bestemt heller ikke fordi vi er teknologi-fornægtere. Men jeg synes nok alligevel det er for tidligt. Hvis hun får lyst (og lov) spiller hun på min telefon – og ellers er alt muligt andet legetøj og bøger også lige ved hånden.

      Jeg vil hellere vente til hun selv udtrykker ønske om at få en – eller det bliver relevant ift. børnehave og indskoling. Siger jeg nu. Måske mener jeg noget helt andet om et halvt år!

      … og jeg slæber med vilje ikke computeren med på ferie, fordi jeg også trænger til lidt blog-fri af og til. Hvis jeg havde en ubændig trang til at blogge kunne jeg (hvis der ellers er netdækning!) gøre det fra telefonen 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Vi har en, men det er vores og vores datter på 15 måneder bruger den, når hun får lov. Er ikke sikker på vi havde købt en hvis det KUN var til barnet 😉

    Men når du så skriver at du ikke vil blogge fordi l skal på tur, så ville du jo netop tage en iPad med

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Nja, lige præcis på den her tur var der ingen netdækning, og så synes jeg egentlig også ret godt om at trække stikket (næsten) helt af og til.

      Jeg vakler stadig… for hvis vi køber en padde er det jo kun for Beans skyld. Vi kan fint klare os uden

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Betina

      Hvis det KUN er for Bean så ville jeg nok trække den!

      I forhold til at hun skal aflevere din telefon når der er et opkald eller lignende er da træls, men forhåbentlig lærer hun at dele af det eller noget 😛

      Det er da befriende at koble helt af uden at være på nettet, det tror jeg vi alle kunne have godt af 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det ER kun for Beans skyld, og jeg tror også, jeg efterhånden har snakket mig frem til, at vi venter. Jeg synes ikke, Bean har behovet endnu, og hun har jo muligheden for at lege med apps på min telefon. Og ja. Så må man jo lære at dele.

      Jeg tror også, vi har godt af at være helt offline af og til. Det er sbært at være mindfull når man liiiige skal se, hvad der er sket på Instagram 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Molly My har hendes egen iPad, vi har selv slet ikke brug for den, vi har nemlig som jer også selv MacBook’s og iPhone’s…. Men hun ELSKER den og vi er af den overbevisning at det ikke er for tidligt at lære hende at bruge den teknologi, det er jo trods alt det hun skal vokse op med, mange spil og app’s er meget lærerige og ikke kun “sjov”. De har desuden indkøbt iPads i vuggestuen, men ikke fået dem i brug endnu, for pædagogerne skal først lære at bruge dem og lave en strategi for hvordan de vil bruge dem med børnene.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det er bestemt heller ikke fordi, jeg ikke vil give Bean adgang til teknologi (hun får jo lov at lege med min telefon og mine forældres iPads, når vi er på besøg hos dem), men jeg mener nok i virkeligheden ikke, at der er et reelt behov endnu.

      Hun gider ikke se film, men vil meget gerne lege med puslespil, bygge med klodser, tegne etc., og jeg er all for læringspotentialet i elektronikken. Men alt med måde, og på det punkt er både jeg og Kæreste nok lidt gammeldags, for hvad er der nu galt med at lege i den virkelige verden. Selvom der er læring og øvelse i at styre skærmen, så er der også behov for 3D stimulering. Det får alle børn jo også, for mon ikke vi alle har et fornuftigt forhold til skærmtid?

      Anywho. Jeg tror, jeg er ved at have talt mig selv frem til, at vi venter. Fordi det lige nu mest af alt ville være vores behov for at kunne ‘slukke’ for børnetid af og til end det er Bean, der har lyst til at få en iPad (selvom jeg er sikker på, hun ville være lykkelig for en)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Heldagstur til Odense - ZOO