Bornholm, Bornholm, Bornholm…

Jeg er halvt bornholmer. Jow, jow, den er god nok. Der er vist endda et VHS-bånd et sted af mig, der som 4-årig performer en ærkebornholmsk vise med rekvisitter und alles engang i slut 80’erne til et sølvbryllup. Min mor er født og opvokset på solskinsøen midt i Østersøen, men har ikke boet der siden hun var omkring 20, og der er ikke en eneste smule ø-dialekt tilbage i hendes talte sprog (medmindre hun bevidst taler bornholmsk). Den familiære tilknytning betyder, at jeg har været på Bornholm flere gange end de fleste andre i løbet af min barndom. Jeg har set det meste, øen har at byde på. Bl.a. det største vandfald. I tørketiden. (Spoiler alert: not that interesting!) Jeg...

Jeg er virkeligt tæt på at slå mit barn, når…

… hun karter rundt og rundt og rundt i sengen og går fra at være almindeligt træt til at blive uhyggeligt overtræt og en putning tager op imod 90 minutter, hvor jeg SKAL være ved hende. Helt tæt på, så hun kan nive mig i armen undervejs. Jeg er god de første 40 minutter. 50 måske. Men derefter bliver jeg – særligt hvis jeg selv er træt og flad efter en lang dag – vred indeni. Jeg må erkende, at det er mig, Bean har fået temperamentet fra, og det er sket mere end en gang, at jeg har talt med STORE bogstaver og lagt hende ned i sengen igen (for 556. gang) lidt mere fast end det strengt taget er nødvendigt....

Nyeste Netflix-crawings

Mens vi feder den på Bornholm kommer lige et planlagt indlæg til alle jer, der har slået r*ven i sædet her søndag aften: Det er ret sjældent, vi ser tv herhjemme (andet end Ramasjang, i al fald). Til gengæld Netflix’er vi en hel del. Både Bean, der elsker Dora og SuperTrio – og stort set kan gengive de syngende dyrs temasang på en blanding af tumlingesprog og dansk. Kæreste har set MANGE superhelte/post-apokalyptiske/zombie/vampyr/thriller-film efterhånden. Når jeg ikke er til stede. Og når jeg har haft en aften alene hjemme – som for eksempel forleden, hvor Kæreste og Bean var afsted på en spontan overnatning i telt i en skov med en ven og hans datter. Jeg har flere gange foreslået...

To tablet or not to tablet – that is the question

Jaja, jeg ved godt, jeg parafraserer den absolut mest slidte replik i teaterhistorien, men bær over med mig. For det er faktisk et spørgsmål, vi går og overvejer herhjemme. Og har gjort noget tid. Så vidt vi kan se på diverse sociale medier, har *alle* andres tumlinge adgang til iPads, og når vi er på besøg hos mine forældre, får Bean også lov at lege med deres, og hun er lynhurtig til at finde rundt. Vi er et hjem uden en eneste tablet (giiiiisp! Ikke et ord til de sociale myndigheder), men vi har heller ikke brug for nogen. Vi har hver vores MacBook og hver vores smartphone. Hvad skulle vi bruge en tablet til? (Jeg spørger faktisk helt oprigtigt...

Heldagstur til Odense – ZOO

Jeg lovede at skrive lidt mere om vores heldagstur til Odense – og vi nåede indtil flere ting, så jeg deler den op i et par indlæg, for at det ikke bliver alt for langt. Vi havde overvejet forskellige ting til dagens itenerary, heriblandt Brandts Kunsthal, der ofte har virkeligt gode sanseudstillinger med børn som målgruppe, men ikke lige i øjeblikket, så vi endte med at vælge Jernbanemuseet (selvfølgelig!) og ZOO. Det var meningen, at Bean skulle have en middagslur undervejs, men ligesom i Berlin ZOO sidste år, lykkedes det hende simpelthen ikke at lukke øjnene. Hun klarede den nu flot resten af dagen alligevel – omend hun gik kold i bilen på vejen hjem så snart motoren blev startet....