Verdens Hyggeligste Dagpleje – lidt om flerbørnsdagpleje

Bean og Kæreste er netop nu på vej med toget så langt vestpå, som de kan komme – vi skal til bryllup i Esbjerg i weekenden, så de er taget afsted i god tid. Jeg følger efter i morgen efter arbejde. Bean er i bedring, så vi satser på at der ikke bliver problemer, når bedsteforældrene skal passe hende lørdag.

Nå. Der er efterhånden et par stykker, der har spurgt til Beans dagpleje, som det bestemt ikke er nogen hemmelighed, at jeg ELSKER. Hands down, så mener jeg, at det er den absolut optimale pasningsløsning for små børn.

Vi var så svineheldige at få plads der hvor vi allerhelst ville, og stort set til tiden. Gennem hele min barsel havde jeg set den lille flok af børn og pædagoger, og det, der særligt slog mig var, at de voksne tydeligvis nød deres job og at være sammen med børnene. Det er hovedårsagen til at vi skrev Bean op netop her som førsteprioritet.

Bean går i en såkaldt ‘kommunal flerbørnsdagpleje’, som der er en håndfuld af i Københavns Kommune. Konceptet er grundlæggende en mini-institution, og i ‘vores’ guldgrube er der 3 dygtige, engagerede og fantastiske voksne til at udfordre, lege med og yde omsorg for 8 børn. Det gør de helt, helt fantastisk. Bean elsker at være der og vi er aldrig nogensinde i tvivl om, at alle børn er blevet set, hørt, hjulpet, krammet og udfordret hver eneste dag.

Jeg synes, det er optimalt i forhold til en kæmpe institution (selvom der er mindre grupper) hvor hverken forældre eller børn eller pædagoger alle kender hinanden, men også i forhold til en dagplejemor, fordi den løsning er mere sårbar i forhold til sygdom eller ferie.

Dagplejens lokaler er 2 mindre legerum, et større køkken med spiseplads og et stort badeværelse. Der er ingen legeplads, men til gengæld kommer de så ud hver dag (medmindre vejret er håbløst) Med den lille størrelse er der plads til at være spontane, så hvis det føles rigtigt, så kan de hurtigt pakke alle sammen og tage teltene med til en middagslur i det fri i en park i nærheden. Eller måske er det bare et par af børnene der skal på udflugt, fordi resten er småsnottede. Det kan også sagtens lade sig gøre.

Jeg er klar over, at det ikke er en reel mulighed for alle, og hvis ikke jeg først skulle være på kontoret kl. 9, ville vi også have svært ved at få åbningstiderne til at passe med arbejde. Dagplejen åbner kl. 8 (og som regel er der kun et enkelt eller to børn afleveret kl. 8.30), og lukker kl. 16.30 (fredag kl. 16)

Det kan ikke lade sig gøre i alle familier, det er jeg godt klar over. Men i betragtning af, at det er en dagpleje til børn under 3 år (nogle under 1 år), så synes jeg faktisk at timerne rigtig fint afspejler, hvad der er ‘rimeligt’ for små børn. Vi prioriterer at kunne aflevere omkring kl. 8.30 og hente omkring kl. 15 hver dag. Det kan vi, fordi vi begge har job med indbygget fleksibilitet (og gode arbejdsgivere og kollegaer) – men også fordi vi begge har fravalgt at skulle gøre stor karriere med 80 timers arbejdsuge nu mens vi har små børn (eller, barn. I ved, hvad jeg mener)

Det er ikke den rigtige beslutning for alle – eller en reel mulighed for alle. Men det er det helt rigtige for os og Bean og jeg har allerede lidt krise over, at vi snart skal til en såkaldt ‘børnehaveparathedssamtale’… Det betyder jo, at vi om under et år skal sige farvel til den mest fantastiske institution og de dejligste pædagoger i verden.

Uanset hvad, så vil jeg altid anbefale at besøge de institutioner, man overvejer – og så mærke efter med både hoved og mave. Det skal saftsuseme føles rigtigt det sted, man afleverer sit barn langt de fleste hverdage om året.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Noget om sygdom og medicin – og tak til jer!

Bean er blevet syg. Jeg hader at have ‘barn syg’. Mest af alt fordi det gør ondt på mig, at se hende have det skidt, men på den logistiske front og på overskuds-kontoen generelt trækker det også veksler.

Heldigvis har Kæreste stadig ferie, så ‘hvis møde er mindst vigtigt’-spillet slipper vi for i denne omgang. Så må han bare have ekstra tryk på forberedelserne til det kommende skoleår i næste uge! Tænk engang, hvis det var sådan, at forældre havde ret til mere end den første, snoldede dag med ‘barn syg’. Hvor mange børn er det lige, der nøjes med en enkelt dag inden de er klar til institutionslivet igen?

Nå, men det er en helt anden diskussion og en af mine kæpheste omkring samfundets indretning – another time.

En ulykke kommer, som bekendt, sjældent alene, så Bean døjer med øm hals, udbrud af kindtænder OG dertil små blist-lignende ting i hele munden og på læberne (og som enten er noget svamp eller noget herpes. Lækkert), der tilsammen gør hele mund- og halsområdet ømt og betyder, at det er smertefuldt at spise, synke og tale. I dag har ikke været sjov. Ikke for Bean, ikke for Kæreste, der har været hjemme med et grædende, ulykkeligt barn – og ikke for mig, der har brugt en god time med grædende, ulykkeligt og overtræt barn, der ikke kunne falde i søvn. Bean kunne slet ikke overskue noget som helst, da jeg kom hjem fra arbejde, og hun gik helt i selvsving over, at hun ikke måtte få en is, som hun ikke ville spise. Vi endte med at køre en længere tur i Bugaboo’en og Bean faldt i søvn undervejs – det er muligvis et år siden, det sidst er forekommet! Det var faktisk meget hyggeligt sådan at gå tur med Kæreste, mens vi trillede Bean afsted. Man får snakket rigtig godt på sådan halvanden time i hinandens selskab, og vi nåede endda indenom den lokale kunsthandel og kigge på søstykker og guldalderkunst.

TAK til alle jer, forresten. For at I læser med i det hele taget, men specifikt for de gode råd og tanker, der dumper ind, når det hele af og til er svært. Både de overordnede betragtninger, de virtuelle kram og de helt konkrete råd. Vi skal KLART på apoteket efter en spray, der dulmer i munden, for mundskyl kan barnet ganske simpelt ikke finde ud af. Tak også for alle inputs til lægeskift i starten af året. Vi er endnu engang blevet bekræftet i, at vi har valgt helt, helt rigtigt. Nu har vi efterhånden nået at besøge alle klinikkens 3 læger, og de er alle tre udover at være fagligt dygtige også behagelige og empatiske mennesker, der i høj grad er i stand til at tackle Bean (og børn), så et lægebesøg ender med at være en hyggelig affære.

I dag fik lægen lov at rode rundt inde i den ømme mund og Bean blev inddraget undervejs og hjalp med at holde forskellige instrumenter og at sætte podepinden (eller hvad sådan en nu hedder) ned i beholderen, så den kunne sendes til test. Den slags giver pote, og det giver god mening at bruge et ekstra minut på at gøre den lille patient tryg – det minut er måske endda i virkeligheden sparet, når man ikke med vold skal fastholde barnet for at få taget de skide prøver. Bean synes i al fald, at det er helt fint at skulle til lægen, og hun var pavestolt over sine egne evner som medhjælper.

Der var i øvrigt en, der spurgte på Instagram, hvorvidt vi sørger for at holde Bean smertedækket? JA! For pokker. Vi er kæmpe fans af muligheden for at give børnepanodil, når Bean er syg og har ondt eller feber. For os med vores barn giver det ingen mening IKKE at hjælpe hende og den lille krop med at få ro og slappe af, når halsen eller ørerne gør ondt eller feberen raser. Det er ikke noget, der sker ofte, og vi giver selvsagt ikke medicin hvis hun klager over ondt i maven pga. lidt forstoppelse (sveskemos. I tell you. Dét er edderbankeme effektivt!) Men når behovet er der, og hun kan få det bedre med hjælp fra Panodil, så skal hun selvfølgelig også have det. I øvrigt synes hun, det smager fantastisk.

… jeg ville egentlig have smidt et billede på, men nu, hvor Bean har sovet en lille time, kalder hun igen. Så. Ingen billeder i dag. God aften i blogland.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

BREAKING NEWS: Børnefamilie tager på spontan udflugt!

Jo, jo. Den er god nok. Det KAN faktisk godt lade sig gøre at være spontan og tage derhen, hvor humøret, dagsformen og mulighederne nu byder sig med en tumling i hånden. Uden klapvogn og uden en middelstor rygsæk fuld af udstyr. Spontanitet er ellers ikke det, der i allerhøjest grad kendertegner livet i en gennemsnitlig, dansk børnefamilie, så vidt jeg er orienteret.

Der er spisetider, sovetider, daglige rutiner og alt det andet, der giver børn (og Bean) trygge, faste rammer, og det er jeg helhjertet tilhænger af. Jeg fungerer også selv bedst med faste spise- og sovetider, og når jeg har overblik over, hvad dagen og ugen bringer – men det er skønt at der også af og til er mulighed for og plads til at ændre lidt på det hele.

I går kørte vi en tur forbi Bonderen på Amager og klappede geder og ko, gyngede og spiste medbragt eftermiddagsmad (hestene var desværre for os på sommerferie, men vi kommer gerne igen en anden gang) – men det var bare så varmt, at vi ikke orkede at blive i særligt lang tid. Så vi udnyttede at vi var på Amager og tog forbi strandparken til Beans udelte fornøjelse og glæde. Uden badetøj, svømmeble eller håndklæder for den sags skyld. Men så var det heldigt, at en ren stofble kunne fungere som minihåndklæde-slash-superheltekappe, at Beans numse er sød og lille nok til at være i fri dressur – og at jeg tilfældigvis havde tækkelige, sorte trusser på. En frisk blondesag havde jeg nu nok frabedt mig at flashe i offentlighed.

Vi sluttede med at være spontane med en anden børnefamilie og tog på ‘er I hjemme, for så kommer vi om 5 minutter’-visit hos skønne venner, der bor lige om hjørnet fra stranden. De to ’store’ piger løb rundt og legede, mens vi svedte på terrassen og nød nem mad og gode take away pizzaer… og leftover kage som værterne lå inde med.

Det behøver ikke at være så planlagt altid. Eller så svært at være spontan. I al fald ikke, så længe man kan være hjemme til sengetid!

 photo DSC_0004_zps5a06fc6a.jpg
 photo DSC_0011_zps2b79d6a7.jpg
 photo DSC_0025_zpsc4b248df.jpg
 photo DSC_0030_zpsa22cb34c.jpg
Søde ‘kappe-geder’ på Bonderen // Plads til både store og små legebørn // Lykken er… // Super-Bean (med improviseret håndklæde/kappe)

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Den lille forskel – og en lækker fredag

Nåmen, det er da lige til at holde varmen, hva’? Jeg elsker sommer og sommervejr, men når man sidder på et lummert kontor, kan knap 30 grader også blive for meget af det gode. I morges havde jeg en ‘praktikant’ med på arbejde – Bean og Kæreste har holdt ferie sammen mens jeg har arbejdet denne uge, og efter 3 dage trængte de vist begge til en lille pause! Det var en meget dygtig og uhyre stolt lille pige, der kunne hjælpe mig med forskellige opgaver (og ellers teste vores legetøjskasse, mens jeg gik igennem mailboksen). Det var lige før Kæreste ikke kunne få hende med hjem igen, da han kom et par timer senere, men da hun fik ansvaret for at poste dagens pakker, kunne det ikke gå stærkt nok med at komme ud ad døren og hen til posthuset. Det er skønt at opleve hende sådan – og se, hvordan hun vokser med opgaverne.

I eftermiddags mødtes vi alle tre ved Tivoli for at kramme Rasmus Klump, lege lidt, tage en tur i karrusellen og ellers bare slappe af. Jeg elsker, at vi har årskort – tak, mor! – det er herligt og uforpligtende at bruge en time eller to i den gamle have, og Bean kan vist efterhånden selv finde fra indgangen og ned til Rasmus Klumps fine univers. Vi sluttede dagen på Mother i Kødbyen med et par lækre pizzaer og en lille soppetur på vejen tilbage til Hovedbanegården og s-toget hjem mod 2100 Spelt.

Nåja. Den dér ‘lille forskel’ mellem kønnene? Hjemme hos os kommer det mest af alt til udtryk i vores forskellige oplevelser af hvad ‘rod’ og ‘orden’ er. Lad mig illustrere med lidt tilfældige billeder fra det store internet.

Hvad Kæreste ser:
 photo nordic-house4_zps0d77f9bd.jpg
Hvad jer ser:
 photo messyhome_zps57c03ade.jpg
Hvordan der snarere ser ud (plus diverse tomme kaffekopper, glas og en tallerken eller to placeret rundt omkring. Og et par herresokker. Sandsynligvis i nærheden af sofaen)
 photo actuallylookslike_zpse4adea76.jpg

 

Kender I også det?

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Bornholm – en lille, hyggelig udflugt

Der er mange muligheder for små, hyggelige udflugter på Bornholm – bl.a. er pittoreske Svaneke altid et besøg værd (bl.a. for lakridskongens godter, kølig is hos Svaneke Is, søde bolscher eller læskende øl i Bryghuset – eller lækker keramik, smykker og grafik hos MUD. I det hele taget er Bornholm et keramik-mekka)

NaturBornholm ved Aakirkeby er en rigtig flot oplevelse – og så er de naturlige seværdigheder bestemt heller ikke at kimse ad. Men måske nok bedre med lidt større børn, der orker at traske rundt i Almindingen på jagt efter Rokkesten, skovtrolde og Ekkodalen.

Hvis det skal være en lille outing, perfekt til en formiddagstur med en tumling, der stadig skal have sin middagslur, så anbefaler jeg et besøg i hyggelige Snogebæk. Det lille fiskerleje har de skønneste små huse og hytter, og der er en lækker strand (når det ikke blæser!), og masser af muligheder for at få lidt godt indenbords. Vi nød en hjemmelavet, økologisk is hos Boisen og købte chokolade med til aftenkaffen fra Bech – og røget laks og fiskefrikadeller fra røgeriet. Det er altså en anden ting, man ikke skal snyde sig selv for – der er mange små røgerier rundt omkring på øen, og priserne er gode. (Specielt hvis man er vant til at handle i Torvehallerne!) Bean har mæsket sig i fiske-lækkerier på hele turen. Fiskefrikadeller, røget laks, røget makrel, you name it!

 photo DSC_0040_zps4fcae0a4.jpg
 photo DSC_0041_zps560372e5.jpg
 photo DSC_0054_zpsf31f0794.jpg
 photo DSC_0055_zps6aee7264.jpg
Nostalgi i det gamle fiskerleje
 photo DSC_0053_zps3d9cffe8.jpg
Lidt blæsende dag… men pæn, ikke desto mindre.
 photo DSC_0052_zpsb19051d7.jpg
Moster, Bean, Morfar og Mormor – lykke!
 photo DSC_0061_zps4efc80f4.jpg
Mmm. Is. Cardigan fra MarMar.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Older posts