Priviligeret type
I torsdags var Bean ikke i VHD. Min søster og hendes kæreste havde nemlig spurgt om de måtte lege med hende i stedet. Hele morgenen havde hun været pylret (det er generelt en virkelig *dejlig* fase, hun er igang med at arbejde sig igennem), men så snart hun så sin moster og onkel blev hun helt overstadig og hoppede rundt (undskyld, søde underbo!)
Igennem dagen fik jeg sendt billeder fra deres udfoldelser, og det var en træt, men glad pige, der blev returneret om eftermiddagen (minus et relativt stort tantrum på vejen hjemad, men altså… i store træk, ikke!)
De var trillet op på Blegdamsremisen, hvor der hver tirsdag og torsdag er legeland for de 0-3 årige. Bean er kommet der med jævne mellemrum fra hun kunne kravle, og jeg ved, at VHD også af og til besøger stedet. Bean E.L.S.K.E.R. det. Kravle, klatre, løbe, hoppe, gynge, rutsche – og min søster fortalte, at der gik 2 timer, før hun satte sig ned og legede med noget stillesiddende! Ikke noget at sige til, at hun sov i 2 timer til middag.
Det er enormt priviligeret og helt igennem skønt at have mennesker i vores liv, der er i stand til og har lyst til at bruge tid med Bean på den måde.
Tak til Søsterlil for de fine billeder, der var på mit kamera, da jeg kom hjem!
PS: Det er sidste chance for at være med i konkurrencen om lækkert hår fra TRESemmé! Deltag HER – jeg trækker en vinder i morgen.
Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram
Det lyder virkelig skønt, sådan nogle tilbud mangler der altså lidt udenfor København. Det lyder i hvert fald som en dejlig mulighed, og sikke en sød moster og (lege)onkel.
Bean er simpelthen for nuttet på det første billede, hvor hun står på tæer 🙂