Lidt mere om amning

Den svære 2’er

Vi har stornydt de sidste par dage – og særligt i dag, årets første sommerdag, hvor solen har skinnet igennem. Jeg elsker, når vi alle tre har fri sammen og har TID til at nyde hinanden uden de helt store planer. Det er sådanne weekender og lommer af tid, der giver os plads til at falde i sync igen, når hverdagene bliver lidt (for) travle.

I dag startede vi med at tage på barselsbesøg hos dejlige venner på Amager i deres lækre, nye rækkehus. Bean og deres store pige, der er 8 måneder ældre, havde en fest og legede så fint sammen i flere timer. Det er så skønt at se, hvordan Bean efterhånden er stor nok til at indgå i fælles lege og samvær på den måde. Og det er svært ikke at blive helt skruk når man er i umiddelbar nærhed af et lækkert spædbarn – hvilket bringer mig tilbage til overskriften.

For hvornår er det tid til en 2’er? På den ene side kunne det være skønt at være gravid igen, og at genopleve den fantastiske (og udfordrende!) rejse som det er at blive forældre – denne gang bare med en masse erfaring i bagagen. Kæreste og jeg er og har fra start af været klar på at få mere end 1 barn, hvis det var muligt. Økonomien kan også holde til det, og vi har pladsen. På den anden side er Bean kun lige blevet 2, og hun har gang i en rivende udvikling, der for os som forældre i stigende grad betyder frihed, fordi hun bliver mere og mere selvhjulpen. Jeg elsker at kunne give hende min udelte opmærksomhed, og jeg elsker at vi kan mere og mere med hende. Eller, som i formiddags, sidde mageligt i en havestol og snakke, mens børnene leger hyggeligt sammen. En ny baby er lidt at blive slået tilbage til start.

Så. Hvad siger I? Er der en magisk alder, en bestemt mavefornemmelse (no pun intended) eller noget helt tredje, der afgør, om man er klar til at tage en tur mere med en ny verdensborger?

 photo DSC_0089_zps854d236d.jpg
 photo DSC_0090_zpsf1bd8d16.jpg
De her to, altså. Åh, dem kan jeg godt lide!
 photo DSC_0080_zpsfdbb3454.jpg
Overskudsagtigt barselsbesøgs-bord, der endda blev udvidet til frokost senere
 photo DSC_0099_zps41c24bb9.jpg
 photo DSC_0098_zpsba01fe1d.jpg
Seje Am’ar piger med nye tuscher. Beans kjole er fra Soft Gallery, og er simpelthen så smuk. Du kan finde den her. Sandalerne er fra Bilka.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

18 kommentarer

  • Altså Folke var jo kun lidt over 1 år, da jeg blev gravid med Vega. Jeg er så sindssygt glad for at der ikke er længere imellem dem. Men jeg kan huske at der var flere i min mødregruppe der talte om 3 år som det eksperterne mener er det ideelle. Jeg synes personligt bare, at man skal gå efter sin mabvefornemmelse. Hvis man har lyst til flere, hvorfor så ikke bare komme i gang. Jo yngre æg jo bedre, ik? 😉 Siger sonografen

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Haha, jo, biologien spiller også en rolle, men nu er jeg jo heldigvis ikke ligeså ‘gammel’ som Kæreste 😉 1 år og gravid – det havde jeg ikke haft overskuddet til, og jeg er nok også præget af, at der er 4 år mellem mig og min søster. At der altid var forskellige roller til os.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhhh ved du hvad Stine det var mig der kunne have skrevet det. Bortset fra at jeg altid har været overbevist om at jeg kun skulle have et barn. Men nu melder lysten sig alligevel til at få en til, og så alligevel ikke. Som du også skriver så har man fået sin frihed, sin søvn… ja hele sit liv igen, og ja så har man bare et barn som er i en helt fantastisk alder. Tør man sætte det på spil? Hvis nu et barn mere fucker det hele op??? Og hvis nu jeg får endnu en skrige skinke, og endnu værre hvis nu jeg føder for tidlig igen, og måske endnu tidligere. Det tør jeg slet ikke tænke på.

    Så jeg forstår dine tanker så meget.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det ER faktisk sværere end man skulle tro – også selvom jeg altid har haft lyst til mere end et barn. For de er virkelig i en virkelig skøn alder nu.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Som psykolog vil jeg sige, at det er er godt tidspunkt at få nummer 2, når forældrene har ressourcer/overskud til det. Jeg har selv ventet med at få barn nummer to til min søn var fyldt 3 år ved min datters ankomst. Når børn er 3 år, kan de føle empati, og de forstår nogenlunde at andre kan have mere presserende behov end dem selv (fx en baby). Min søn var lige fyldt 3 år, da hans søster kom, og han kunne mange ting selv og havde smidt bleen om dagen, kunne se tegnefilm 1/2 time af gangen osv. Man kan altså tale med en 3-årig og forklare ham ting, som han forstår på sin egen måde. Det er hårdt at få et barn mere – som i virkelig hårdt arbejde, men det er også vidunderligt at se de to børn lege, og det hele er mere fuldendt. I kan ikke forberede jer på det, men vi andre kan, og så kan I også! God vind!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      God pointe med overskuddet. Kæreste har 3 år mellem sig selv og sin lillesøster. Jeg har 4 år mellem mig og min søster, og jeg synes altid, det har været fint at der er forskel på den store og den lille.
      Lysten er der bestemt. Det er timingen, jeg er enormt meget i tvivl om!
      Tak for input. Det sætter jeg stor pris på.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er af den overbesvisning, at der ikke er noget perfekt tidspunkt at få børn på, hverken nr. 1 eller nr. 2. (eller flere). Der vil ALTID være noget der taler for eller imod, og jeg tror virkelig bare at man lade mavefornemmelsen tale og komme igang når lysten er der. Man ved jo heller ikke hvor lang tid det tager før man bliver gravid.

    I mit tilfælde er der 3 år og 9 mdr. imellem vores ældste og yngste, og det har været været en god aldersspredning for os. Vi har nydt at have den ældste “for os selv” i de år, og ikke mindst kunne være der 100% for ham i den voldsomme udvikling et barn gennemgår i den alder. Jeg skulle derudover virkelig finde lysten til at være gravid igen og ikke mindst at skulle igennem endnu en fødsel, som 1. gang var meget traumatisk. For os betyder det også meget, at storebror er relativt selvhjulpen og kan forstå, hvis man ikke lige kan give ham opmærksomhed når han kræver det. Vi har ihvertfald ikke oplevet den klassiske søskendejalousi endnu.

    Og ja, vi nåede at vende os til at sove godt og alt det der, for så at få det hele smadret totalt igen. Og det har været MØG hårdt og er det stadig, men vi ved jo at det ikke varer evigt og at vi nok skal få søvnen tilbage på et tidspunkt. 😉

    Så min konklusion må være, gør det når I har lyst, og ikke når I “bør”. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det er en virkeligt fornuftig konklusion. Problemet er bare, at jeg faktisk har lyst til begge ting! Både at få en ny baby nu og til at vente lidt… tsk. Gad vide om det er ægløsningen, der taler?

      Der er 4 år mellem min søster og jeg, og den aldersforskel har jeg altid været glad for. Jeg havde lykkeligvis en god graviditet og fødsel, så der er ikke dér at skoen trykker for mit og vores vedkommende. Dejligt at du nåede dertil, at du var klar til endnu en omgang. Jeg håber, anden fødsel var en bedre oplevelse!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg tror, at jeg med sikkerhed kan svare at det ikke er ét rigtig svar på det spørgsmål.
    Det er nok en blanding af mange ting. Hvor man er i livet, mavefornemmelsen, overskud, ønsker, drømme mv.
    Vi valgte at få dem tæt på hinanden af flere årsager, men primært det passer ind i vores liv nu. Nu da vi så står i det, så føles det helt rigtig. Selvom jeg har gruet meget for hvordan det vil blive med to børn der IKKE sover igennem om natten. Men der er så meget godt der vejer op for den manglende søvn. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Tak for input, Ida – det er det dér med at gøre, som føles rigtigt. Jeg tror det rigtige for os er at vente lidt endnu. Der er nok fordele og ulemper ved alle slags aldersforskelle… 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cæcilie

    For mig handler det også rigtig meget om livsplanlægning. Hvordan forestiller man sig sit liv om 5-10-15 år?

    Det kan både være drømme for en selv (karriere, oplevelser mv.), men lige så vel oplevelser med familien. Ligesom kæresten/mandens drømme og forestillinger om fremtiden har betydning for, hvornår det rette tidspunkt er.

    Nogle vil nok mene, at det er en meget rationel tilgang – og ikke særlig mavefornemmelses agtig. Men det er min tilgang.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      – og så er det den rigtige tilgang for dig! Det er jo kun os selv, der ved, hvad der er rigtigt for vores liv. Tak for input 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er en spændende snak og gode input i kommentarfeltet. I min omgangskreds virker det som om at nummer et og hvordan det lige er gået med den bestemmer hvornår man begynder at snakke om nummer to. Personligt har jeg været klar til en mere få dage efter fødselen af den første. Jeg er siden blevet klogere… Hvem sagde hormoner?! Men for os passer det bare godt ind i livet at få dem tæt og jeg vil gerne have en 2-3 stykker mere indenfor de næste år. Heldigvis(?) kan man ikke helt selv bestemme den slags, så vi tager de børn vi kan få, når de kommer 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det har helt sikkert noget med barn 1 at gøre. Og hvad der passer til den enkelte… det gør det bare ikke lettere, synes jeg 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hvor er der mange dejlige erfaringer her at trække på! Det pudsige for vores vedkommende er nok at tilløbet til 2’eren er en ligeså stor beslutning som 1’eren, men også ligeså langsomt en modnings proces. Da A var omkring 18 mdr stejlede jeg nærmest, når folk (velmenende) spurgte “hvornår skal I så have nr 2?”. Tja…Det må mavefornemmelsen, lidt fornuft og biologien vist afgøre. Jeg synes jo stadig der er så meget at nyde sammen med 1’eren (og fart over feltet!) og har ikke helt kunnet forestille mig at rumme en lille ny, men for nylig hørte jeg et godt argument -for med 2’eren er man så hele 3 om at nyde og holde af det lille nye væsen og den tanke synes jer er skøn 🙂 Meeen, der skal altså lige gå lidt tid endnu…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det er faktisk et rigtig sødt – og sandt! – argument! Den havde jeg heller ikke hørt før.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Den drøftelse havde vi også. Der var mange meninger; tættest muligt på hinanden, 2 år, 3 år eller 4 år. En del havde hørt deres sundhedsplejerske nævne 3 år. Hvorfor husker jeg ikke, men noget med at førstebarnet så er stor nok til at forstå og udsætte sine egen behov en lille smule, når mor skal bruge tid på den nyfødte. Nå, men vi besluttede at gå i gang på det tidspunkt, vi som par følte os klar til det. Det var nemlig rigtig rart at have lidt tid til at finde hinanden igen og være kærester igen, efter førstebarnet var blevet lidt større. Vi syntes nemlig det var hårdt for parforholdet de første to år af førstebarnets liv, så vi havde brug for at finde ind til hinanden igen. Så vi fik nummer to, to uger før førstebarnet fyldte fire år. Og nummer to var ligeså meget et ønskebarn som førstebarnet. Det passede rigtig godt ind i vores lille familie og parforhold. Så jeg vil klart anbefale: når I som par føler jer klar til det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Jeg tror, du har helt ret. Det er bare svært at finde du af, hvornår det lige præcis er… #firstworldproblems

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lidt mere om amning