• Caroline Jacobsen
  • Triplets of Copenhagen *
  • Fit Mom
  • Østfronten
  • ···
VIND: et halvt år med Netflix

‘Sort ske’ og andre guldkorn

Det er vist ved at være et stykke tid siden, jeg sidst kom med en update på Bean på sprog-fronten

Dengang i marts skrev jeg om, at hun mest af alt taler i onomatopoetika – lydord. Jeg havde nærmest ikke trykket ‘post’ på indlægget, før det ‘rigtige’ sprog kom væltende. Hulter til bulter flyder ordene ud af barnet. Vi kan slet ikke følge med, og vores lille papegøje gentager ALT, hvad hun finder interessant. Dyrene fik pludselig både navn og lyd og der går ikke en dag, hvor vi ikke forundres over, hvilket nyt ord, der pludselig blev slynget ud og brugt korrekt. Jeg glæder mig allerede til de fortalelser, selvopfundne ord og vendinger gengivet med et barns klare logik, der er i vente de kommende år.

Men sprog er en kringlet størrelse. Specielt når ens mund-motorik endnu ikke er helt klar til alle de mærkelige lyde, som vi har på dansk. Så det er altså ikke alt, Bean siger, vi forstår. Ofte kan vi regne det ud i forhold til sammenhængen. Af og til må Bean forbarme sig over sine snotdumme forældre og ulejlige sig med at VISE os, hvad hun mener.

For eksempel var hverken Kæreste eller jeg med på, hvad en ‘sort ske’ var for noget. Vi har et par sorte grydeskeer, men det var BESTEMT ikke dem, hun efterspurgte. Da Kæreste bad hende vise det, gik hun resolut ud i køkkenet og hentede en lille skål i en af køkkenskufferne – og pegede på den skuffe, der gemmer på kaffebønner, müsli, rosiner – og slik. ‘Slikskål?’, spurgte faderen. ‘Sort ske!’, svarede barnet. Javel.

Det kan utroligt nok også være vanskeligt at gætte, hvad man skal gøre, når man står foran en halvåben dør, og Bean kommanderer ‘ÅBNE’.

Bean: Åbne
Mor: (åbner døren)
Bean: NEJ, mor! Åbne! ÅBNE!
Mor: Jeg har åbnet døren, skat
Bean: Ikke, ikke mor! ÅB-NE!
Mor: Lukke?
Bean: JA! (ruller nærmest med øjnene)
Mor: (lukker døren)

Derudover er vi ved at dø af grin (indvendigt, selvfølgelig!) over at blive irettesat af en meget streng tumling, når vi kommer til at tage den forkerte Lego-isvaffel. ‘Nej, far. Ikke, ikke!’ bliver sagt med en viftende pegefinger, ghetto-style.

 photo DSC_0008_zps20339b46.jpg
 photo DSC_0016_zpsf78d5950.jpg
 photo DSC_0020_zps91aa7a8c.jpg

Lidt billeder fra 1. maj, hvor Søsterlil og Bean havde dagen sammen og nåede forbi Disney-butikken med det magiske spejl og i Tivoli, hvor den absolut største attraktion for Bean er instrumenterne i Rasmus Klumps legeland.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

2 kommentarer

  • Åh, børn er så sjove. D taler også helt vildt meget i øjeblikket. Vi kan slet ikke følge med. I går var han lige alene et par minutter, mens vi har på badeværelset. Da jeg går ind til ham igen, ligner det bare RAG-NA-ROK!! Stolt proklamerer barnet “Mig roder helt vildt!” oh yes, indeed!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor sjovt, at hun også siger ‘åbne’, når hun mener ‘lukke’:-)
    Det har Philip gjort i noget tid, og jeg har virkelig grinet af det mange gange, for Alexander gjorde det aldrig. Det er en ‘Philip’- ting, og det er super nuttet, når han bliver eddikesur, fordi man ikke forstår, hvad han mener med ‘åbe’ (som det hedder hos os).
    Det er en herlig tid, nu hvor de for alvor begynder at tale. Jeg elsker det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VIND: et halvt år med Netflix