Penicillin, radiostilhed - og en VINDER

At leve livet på trods – og lidt om gode venner

Bean er ved at være frisk igen. Morgenens penicillin-dosis var den sidste, og ligesom de forgangne par dage, så var det en tapper og sej pige, der beslutsomt trak sutten ud, tog sin ulækre medicin og bagefter en tår saft for at tage den væmmelige smag.

Appetitten er stadig ikke noget at prale af, men i det mindste ryger der en bid ned af og til. Søvnen er… sporadisk. For i tilkøb til mellemørebetændelsen har Bean raget sig en ret grim hoste til. Men alt i alt ser tingene noget lysere ud end de har gjort den sidste uge.

I løbet af vores tid som forældre har vi efterhånden været ude for nogle rimeligt rough spots; startende med kolikken og siden med diverse sygdom, et generelt krævende barn og ikke mindst manglende søvn. Når vi kigger tilbage, så tegner der sig et mønster af DIY-projekter der falder sammen med de særligt krævende perioder. Vi har bl.a. bygget køkkenmøbel, vi har malet – og i denne omgang har vi afmonteret det monstrum af et klædeskab, der fulgte med lejligheden, da vi købte den, og installeret et nyt i stedet. Jeg ved ikke helt, hvorfor vi altid kobler de hårdeste perioder med et større projekt. Måske er det ren og skær trods. At vi nægter at vores liv kun skal handle om det hårde; sygdom, gråd og manglende søvn. At et skab eller andet projekt på en meget håndgribelig måde er bevis på, at der er andet og mere end det.

I går havde vi gode venner på besøg – Beans dejlige skytsmor, der forkæler hende på den fineste måde (i går med et påskeæg fyldt med legetøj og godter), hendes kæreste og deres smukke Shiba-hund, som Bean er helt vild med. ‘Kom, Vov-vov. Vej!’ sagde hun efter at have tilbudt sin hånd som hilsen til hunden, der endda fandt sig i at være ‘påklædningsdukke’ og få fine hårbøjler på! Selvom aftenen blev afbrudt at besøg hos hostende Bean, der partout ville ligge i smørhullet i dobbeltsengen, så havde vi en dejlig aften. Det er skønt med voksenselskab; med drinks og rødvin og børnefri samtaler.

I dag fik Kæreste og jeg en tiltrængt! times alenetid, mens Søsterlil og hendes kæreste var på den lokale legeplads med Bean. Billeder har jeg ikke fået taget et eneste af. Så I må nøjes med lidt af en noget friskere Bean for et par uger siden til Reimas 70-års børnefødselsdag!

 photo reimabean_zps2a268816.jpg
 photo beanreima2_zps471ebe28.jpg

Bean er i jakke og sneakers fra Zara, jeans fra Norlie og body fra Marmar. Og den blå jakke? Det skønneste item fra Reimas forårskollektion, hvis du spørger mig!

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Penicillin, radiostilhed - og en VINDER