En løbecykel er en løbecykel er en løbecykel?
Åbenbart er Bean typen, der bliver 2 år lige om lidt. (2 ÅR – det forstår jeg jo slet ikke. Mere om det en anden gang…)
Vi jeg er så småt igang med at overveje, hvad der vil vække lykke hos barnet, og en løbecykel er en klar overvejelse.
Men. Det er jo en jungle derude! Metalcykler, træcykler, med eller uden alt muligt hejs. Og det er her, I kommer ind i billedet. For jeg vil så gerne høre erfaringer, pros and cons og andre guldkorn fra alle jer, der ved, hvad I taler om.
Jeg har samlet lidt af mine favoritter – helt i toppen af listen for æstetik-mor er ‘Vespaen’ fra Janod i den fine, fine farve. Hvis jeg nogensinde får en Vespa, skal det også være i den kulør.
Grøn løbecykel fra Janod // Pink løbecykel fra Spectra // Gul løbecykel fra Puky // Lilla løbecykel fra Mamamemo // Træløbecykel fra Danaleg // Blå løbecykel fra City Scooter
Så hvad siger I, derude? Hvilken cykel er den bedste til en ret lang pige på næsten to, der i følge sin egen overbevisning har motorik som en 6-årig 😉
Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram
Jeg ville helt klart vælge en model, hvor både sadel og styr kan justeres i højden. Klart en kæmpe fordel at det har den rigtige højde, så de får en ordentlig stilling på cyklen.
Vi har en købt en Puky til vores to-årige datter og den er et stort hit.
Modellen er desuden lav midt på cyklen sådan at hun nemmere kan komme op på den, hvis hun ikke lige mestrer at svinge benet henover cyklen, ligesom man gør på en herre-cykel (giver det mening?).