2 års fødselsdag – med billedspam

En lille, træt fødselar er lagt i seng. Det blev ikke helt den fødselsdag, vi kunne ønske os, men alt taget i betragtning, har vi haft en fin dag. Bean har været lidt ved siden af sig selv og relativt pjevset. I modsætning til sidste år, hvor hun havde en fest, men ikke rigtig vidste, hvad det handlede om, har det været så skægt at observere hendes forståelse af konceptet fødselsdag i år. ‘Hurra’, ‘flag’ og ‘pakker’ – og ‘2 år gammel’ er hun helt med på. 2 år. Det er mange. Jeg var (nogenlunde!) forberedt på, at det første år ville bringe en gevaldig udvikling, men jeg synes, det er endnu vildere, hvad der er sket fra sidste år...

Hvad havde vi gjort uden Netflix?

… om morgenen, hvor Bean stille vågner til et afsnit Dora the Explorer mens jeg når i bad og laver morgenmad? (Vi er horrible forældre, I know) … om eftermiddagen, når vi alle trænger til at koble af efter dagen på arbejde og i dagpleje med lidt Shrek? (Igen: hor-RIB-le forældre) … om aftenen, når Bean ENDELIG er faldet i søvn og vi kan slå hjernen fra til Legend of the Seeker (Kæreste har en mørk fortid i rollespils-land. Nuff said) … eller en Oscar-vindende præstation af Meryl Streep som statsoverhovede i Jernladyen … eller når Bean er sløj og kun vil ligge på mig og blunde – eller når jeg har solo-aftener hvor Kæreste er ude med venner og...

Mere rug end spelt

Det er næppe hverken en nyhed eller en hemmelighed, at ‘min’ bydel går under dæknavnet 2100 Spelt. Og sådan generelt kan jeg faktisk ofte godt forstå det – der er masser af 30+ yummy mummys af typerne, der går MEGET op i økologi, sundhed og kost. Ikke mindst på deres afkoms vegne (af og til i lige lovlig voldsom grad). At jeg så også tror, at spelt-segmentet findes andre steder (ladosnubareforeksempelsigefrederiksbergogislandsbrygge) er en anden snak. Jeg bor sammen med en jyde. En vestjyde, for at det ikke skal være løgn. Og han er altså ikke så let at omvende til diverse kostguruers prædiken – eller til at prøve (alt for meget) nyt, for den sags skyld. Fuldkorn er han som...

En krammer i solen…

… til den absolut sejeste pige, jeg kender. Bean har haft en udfordrende og begivenhedsrig dag, men hun har simpelthen klaret sig så helt umådeligt godt. Morpral? Heeeeeell yes! Bean og jeg startede ugen på en helt anden måde, end vi plejer. Nemlig med en cykeltur til Institut for Psykologi og et besøg på deres BabyLab. De første 13 måneder af Beans liv var vi med jævne mellemrum forbi BabyLab’et som forsøgsrotter i et spændende dansk forsøg om det førsproglige barns tilknytning og omsorgsrelationer – det har jeg skrevet om før her. Her skulle Beans og min interaktion dels observeres, og derudover blev Beans motoriske, kognitive og sproglige kunnen hver gang undersøgt. Her, et lille år efter, var det tid...

Tivoli i solskin og en vinder

Vi har nydt, nydt, NYDT solen i denne weekend. Hvor har det været helt igennem fantastisk, og hold nu op, hvor giver det meget overskud. Lørdag efter Beans middagslur tog vi toget til Tivoli, og Bean nærmest dansede en glædesdans på stuegulvet, da vi fortalte, at vi skulle besøge Rasmus Klump Land. Jeg forudser, at vi kommer til at besøge Tivoli maaaange gange denne sæson. Mormor er så dejlig at sponsorere Sølvkort til både Søsterlil og jeg, og med sådan et er det jo ligemeget om vi er i den gamle have i en halv time eller en halv dag. Lørdag blev nærmest til en halv dag, og Bean havde en kæmpe fest. Specielt med musikinstrumenterne hos Klump (me’er spille,...
Older posts