DIY: Legekøkken/skammel

Vidunderlige weekend

Kæreste og Bean ligger og sover middagslur, og jeg sidder ved skrivebordet og er helt glad indeni. Jeg ELSKER dage, hvor vi har tid til bare at være os 3 og til at følge dagsformen, humøret, vejret. Hvor der ikke er nogen faste planer, dagsordner eller tidspunkter (altså bortset fra sove- og spisetider)

Hele morgenen og formiddagen har vi haft den skønneste, gladeste pige. Også selvom vi stod op samtidig med Ramasjang. Babydukken er blevet nusset om og Bean har stylet sig med min hat og støvler og valset rundt (#modebloggerinthemaking?), vi har bagt rugboller til barselsbesøg i morgen, været i nabolagets skønne, hemmelige, offentlige park med legeplads og masser af krat og bakker at gå på opdagelse i – og spist frokost ude. Kæreste fik lov at vælge blandt Østerbros mange, mange lækre spisesteder, så vi endte på… Jensens Bøfhus. Hvor musikken havde Best of the 90’s tema. Jeg tror aldrig, jeg bliver rigtig imponeret over sted, koncept eller mad, men mand og barn var glade for mængderne af dip og Bean var vildt optaget af det lille hæfte med hånddukker, tegninger, historier og små opgaver, der fulgte med. Og så snakker vi ikke mere om det.

 photo IMG_1226_zpse299441c.jpg

Morgenstund har hygge i mund herhjemme, hvor der puttes i sofaen til Dora the Explorer på Netflix med dyne, yndlingsbamsen til 7 kr fra IKEA og en mor-arm til at trygheds-nive i.
 photo IMG_1227jpg_zps1f3175ac.jpg

Vi har malet flere påskeæg (‘g-ÆG-ger’ på Bean’sk), og mens hun alligevel sad med den lillebitte pensel mente barnet, at hun da ligeså godt kunne give mig en negle-makeover med fin marmoreret kulør (læs: alle fire farver sammenblandet) Jeg lover, der var dyb koncentration, mens hun meget omhyggeligt lagde ‘neegl-gak’
 photo IMG_1233jpg_zps55c8d232.jpg

Åhr, forår – blå, blå himmel og bristefærdige knopper på træerne. I <3 it!
 photo IMG_1231_zps8029b9e4.jpg

To-go kaffe på den hjemmelavede måde og min største kærlighed igang med at udforske og udfordre legeplads og motoriske færdigheder.
 photo IMG_1224jpg_zpsed27b28b.jpg

Store piger gynger da på store gynger. Jow, jow. Der er helt styr på det dér med at holde godt fast.
 photo IMG_1234jpg_zps369a36b6.jpg

Fader og barn med hver sin hånddukke og badet i solskin (der var pænt varmt, så det inderste lag uldbody var rigeligt tøj!) Vi ventede på maden mens resten af byen gjorde sig klar til at løbe langt.

Jeg glæder mig allerede til resten af dagen med kunst og mere legeplads.

God weekend <3

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DIY: Legekøkken/skammel