Fravær forklaret for en tumling (dag 5 uden far)
Vi er nu nået til dag 5 uden Kæreste, og vi har det godt, Bean og mig. Overraskende godt, faktisk. Forstå mig ret. Der har aldrig været tvivl om, at vi nok skulle klare ugen, men da Bean var lille var hun benhård at være alene med bare en enkelt dag, og den fornemmelse sidder der nok stadig en rest af i mig. Men det er på ingen måde er det samme at have en hverdag med en relativt selvhjulpen tumling som at tage sig af en krævende baby.
Jeg er ved at være træt. Fredagstræt, selvom det kun er onsdag. Jeg er vild med mit job og jeg elsker Bean, men imellem de to ting, har jeg bogstaveligt talt kun en time (eller to, hvis jeg går alt for sent i seng) for mig selv om aftenen for mig selv. For når Bean først sover er der diverse huslige pligter, som skal klares, og som jeg med vilje skyder foran mig i løbet af eftermiddagen og aftenen for at kunne lege, hygge, putte og tumle med min store pige. Pligter som vi normalt er to om at dele, hvilket alt andet lige frigiver en del mere tid.
Bean har taget fars fravær i stiv arm. Sådan da. For jeg kan mærke, at hun er noget mere opmærksom på mig, end hun plejer, og der har været antydningen af bævende underlæbe i VHD ved aflevering. Generelt er det tydeligt, at hun har brug for ‘mere mor’. Mere fysisk nærhed, mere interaktion. I det hele taget bare mere. Hun taler stadig om, at far er ‘pist væk’ og efter de første par dages ‘pist væk’er’ har jeg lavet en lille, grafisk fremstilling til hende, der forklarer, hvor far er henne, og som vi kigger på og snakker om flere gange dagligt.
For hvordan forklarer man lige en tumling, at far kun er væk en periode og hvor længe er en uge egentlig i tumlingetid? Jeg tror ikke, hun forstår eller skelner mellem koncepterne fortid, nutid og fremtid endnu, så det hele er lidt abstrakt. (Og ja, der er en grund til, at jeg ikke krea-blogger!)
Bean lader til at forstå ideen, og peger fra ‘mig og hende’ over på ‘far’ via flyet. Jeg er spændt på at se hendes reaktion på fredag, når vi sammen henter hende i VHD, Kæreste og jeg. Om hun bliver overstadigt glad, lidt genert eller giver ham den kolde skulder. Jeg ved, han har det på samme måde.
Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram
Her sidst i januar var min mand på skiferie i 4 dage og vores på det tidspunkt 19 måneder gamle tvillinger reagerede lidt forskelligt på det. Egentlig tog de fraværet godt og vi hyggede os – heldigvis også sammen med mormor og morfar, men når vi så på billede af far, så pegede sønnike bare hen på døren, som de normalt gør med alle, der ikke bor her. Men vores datter gav tydeligt udtryk for at det var forkert at han ikke var her.
Da han var hjemme igen fik han lidt en kold skulder. De ville godt lege og pjatte med ham, men når de var kede af det og trætte, så var det kun mor, der duede.. Det tog altså lige nogle dage, hvor jeg blev liiidt mere træt – håber det går nemmere for jer og forstår dig så godt i forhold til træthed og alenetid. God snarlig weekend!