Der er salat og så er der salat

For et par uger siden var jeg inviteret til frokost for at smage Graasten Salaters remake af deres klassiske salat-sortiment, og for at høre lidt om, hvad ‘det nye’ er.

Jeg køber og spiser diverse salater fra tid til anden; oftest er det en hønsesalat, der ryger med i indkøbskurven til frokost på arbejde. Men det er lidt en guilty pleasure, for det er jo ikke ligefrem på toppen af ‘sund mad’-pyramiden med sådan en omgang mayo med fyld. Det ved Graasten også godt selv, så de har gentænkt deres salater, således at ingredienser og smag grundlæggende er de samme (efter tesen: if it ain’t broken…), men fyld/mayo-ratioen er skubbet, således at der er mere hønsekød/makrel/skalddyr/rejer/etc. og mindre mayonnaise i de nye, firkantede pakker. Derudover har de ændret emballagen, så den nu er gennemsigtig (så man faktisk kan SE, hvad man køber!) og firkantet (praktisk i køleskabet) – og så har de toppet alle salaterne med lidt lir. Frysetørret dild på skinkesalaten, ekstra rejer på rejesalaten og bacon på hønsesalaten. Jeg har haft salater med på arbejde til fælles-frokost, og der har udelukkende været positive reaktioner. Ikke mindst på rejesalaten, hvor der faktisk er en god portion vaskeægte rejer i. Som man både kan se og smage. Det kan vi lide.

Kokken Karsten Kroman stod for dagens 3-retters menu af snapas – nordiske ‘tapas’ – og jeg ved ikke med de andre borde af madbloggere og -journalister, men ved mummy-blogger-bordet (hvor vi som de eneste fik 2 flasker hvidvin…) var vi både glade og imponerede over dagens menu og de alternative måder at servere salater på, der både inkluderede vagtel-spejlæg, rejechips, blå kartoffelchips og honning-karry-sirup.

1.servering bestod af: rejechips med rejesalat, sauteret grønt og som drys ristede, saltede ris – maniok- og andre eksotiske chips med rejesalat – blå kartoffelchips med skaldyrssalat

2. servering var: rejesalat og vagtel-spejlæg (hvilket fungerede fantastisk!) – russisk salat og karrysalat med marinerede sild, masser af spirer og rå løg – skaldyrssalat creole; spicy og alt for lækkert på bund af aubergine

3. og sidste tallerken bød på: skinkesalat og artiskok (bemærk; grønt lag mellem brød og pålæg gør, at brødet ikke bliver blødt og træls – så kan man forberede maden på forhånd) – grov peberrodssalat med æg – (noget med laks, som jeg altså nåede at spise, inden jeg fik taget billedet!) – hønsesalat med bacon, ananas og honning-karry-vanille-sirup. Mmm. Siger det bare.