… og dem, hvis børn har sovet igennem siden de var 5 dage gamle, holder k**f

Det dér med søvn, ikke?

Det har vi aldrig gjort det sådan heeelt vildt meget i efter vi blev en (små)børnefamilie. Bean er nemlig ikke typen, der bare lægger sig og knalder brikker fra aften til morgen. Oh no.

For det første tager det laang tid at falde i søvn. Og det sker kun sjældent uden protester.

For det andet vågner hun som regel et par gange i løbet af aftenen, og som regel tager det til sidst så længe at få hende til at falde til ro igen – eller også er det helt umuligt – at hun ryger ind i dobbeltsengen. Ganske få nætter (det kan tælles på en halv hånd) har hun sovet igennem fra aften til morgen, men det er aldrig noget, vi regner med.

For det tredje vågner hun nogle nætter og græder på en meget mystisk måde. Night terrors, måske? Ret væmmeligt og forstyrrende er det under alle omstændigheder.

Til gengæld har der indtil videre ikke været noget særligt issue omkring skifte fra vinter- til sommertid eller den anden vej. Hun sover henholdsvis en time længere eller kortere afhængigt af, hvilken retning uret skifter i.

Pointen? Den kan jeg ikke huske. Jeg er for træt.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram