Løvemor græder

Jeg drømmer om nye kjoler og pæne, flade sko

Phew, det blev lidt tungt her på Østfronten. Tusind tak for alle jeres kommentarer, tanker og input. Det betyder mere end I aner. Jeg lover at komme med en opfølger, men i mellemtiden er her lidt light entertainment. Det har mødre også brug for!

Hvert forår får jeg simpelthen sådan en craving efter kjoler. Men jeg ved også, at jeg kun får dem brugt, hvis de sidder lige i skabet og får mig til at føle mig både casual og pæn på samme tid.

I gamle dage – læs: før Bean – gik jeg stort set altid i hæle. Det dur ikke længere (i al fald ikke til hverdag) med et job, der veksler mellem at sidde, stå, gå og klatre – og hæle har aldrig været gode på legepladser! Så når jeg kigger efter sko, er det de flade, jeg går efter. Det behøver de jo ikke blive mindre pæne af. (Når jeg siger ‘kigger efter sko’ så er det ikke ofte i fysiske butikker. Med fuldtidsjob og tumling er det sjældent jeg har mulighed for at komme ud i den virkelige verden med det ene, fornøjelige formål at ose. Så er det da heldigt, at man efterhånden kan finde alting på nettet. Ofte samlet det samme sted. Smart altså. Og så ikke et ord om, at jeg siden Beans fødsel har lært mit kortnummer i hovedet…)

Jeg kunne godt bruge begge kjoler og alle sko herunder, kunne jeg (og muuuligvis er en af delene allerede på vej hjem til mig)

 photo kjolerogsko_zpsd99c4731.jpg

Sort kjole – Tiger of Sweden // Grå maxikjole – Vila // Broughes – Have2have // Leosko – Defeter // Laksko – Jeffrey Campbell // Pelssneakers – Jeffrey Campbell

(Indlægget er et redaktionelt samarbejde, men indholdet er mit eget)

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Løvemor græder