30 med et twist

Update på lægefronten – og tak til verdens bedste læsere

Som I måske husker, så skrev jeg for et par måneder siden om vores uengagerede læge, og hvordan særligt jeg, allerede fra da jeg blev gravid, i mindre og mindre grad havde lyst til at ringe til ham, fordi hver oplevelse var, at jeg eller Bean eller os begge mest af alt var til besvær.

I var simpelthen så søde og der kom masser af rigtig gode bud på dygtige, engagerede og lokale læger. Jeg tænkte, at jeg lige ville give en update, nu hvor Bean og mig faktisk HAR skiftet læge. Vi undersøgte de forskellige bud, vejede op mod vores egne mavefornemmelser og kastede os langt om længe ud i lægeskiftet. Det er spøjst, at man er så loyal. Eller måske er det snarere autoritetstroen, der er mere indgroet i mig, end jeg vil være ved.

ANY-who. Vi har skiftet (eller… jeg har. Bean ‘følger bare med’), de nye sygesikringskort er kommet (komplette med akut-telefonnummeret, hvis nu lægerne skulle glemme det), og vi er ready to rumble.

I mandags var Kæreste med Bean til Den Nye Læge, fordi hendes vejrtrækning efterhånden var noget raspende efter et par sløje dage. Jeg havde astmatisk bronkitis som barn, og jeg vil hellere tjekke en gang for meget end en for lidt, om det også skulle være tilfældet for Bean – eller om der muligvis var noget andet lunge-halløj under opsejling.

Og let me tell you. Jeg blev simpelthen så glad og tryg ved valget af læge, da Kæreste om aftenen fortalte mig om besøget. Siden 1-års undersøgelsen er Bean blevet rigtig, rigtig ked af det, hver gang, vi er kommet ind i lægens konsultation. Venteværelset er fint, men derfra går det galt. Det skete også denne gang, og hun blev til en regulær abe-unge, der klamrede sig til Kæreste. Vores ex-læge var iskold effektiv og fik bare undersøgelser og/eller prøver overstået med storgrædende barn. Den Nye Læge satte sig, så Bean ikke kunne se hende, aede hende på armen og ryggen og fortalte hende, at hun var stor og dygtig.

Resultat: barnet slappede af, stoppede med at græde og fik en meget bedre oplevelse af at blive mødt med en smule forståelse, overskud og empati.

Følgevirkning: mor lærer at stole lidt mere på sin mavefornemmelse og ærgrer sig over ikke at have skiftet læge for LÆNGE siden!

Så. TUSIND tak til jer – fra mig og fra Bean, der havde det bedste lægebesøg nogensinde!

 photo IMG_0062_zpsae21a32b.jpg

Gensynsglæde med VHD efter et par dages sygdom – iført supergirly outfit: savlesmæk (fordi der produceres seriøse mængder mundvand pt?!) fra Norlie, cardigan fra Zara, tee fra H&M, leo-bukser fra Føtex, sutsko fra H&M og Hello Kitty-taske fra H&M (og Änglamark uldbody allerinderst!)

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

   

4 kommentarer

  • Louise

    Åh hvor er det dejligt at høre.. Den der mavefornemmelse er ikke at kimse af 🙂 Tak for en god blog, jeg får ikke kommenteret så tit, men jeg følger troligt med på sidelinjen 🙂

    God weekend..

    Kh Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Man (læs: jeg!) skal helt klart blive bedre til at holde fast i mavefornemmelserne. Tak for de dejlige ord – og fordi du følger med!

      God weekend til dig også
      Stine

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det godt, at I fik skiftet! Det betyder altså meget at have en læge, man har tillid til. Jeg håber at jeres dag var god på CIFF i dag, og glæder mig til at slutte mig til jer, når jeg kommer solo i morgen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

30 med et twist