Der er opkast og så er der opkast

Vi præsterede – som familie – at være de værste middagsgæster nogensinde hos Beans skytsmor, der også er min gode veninde. Lørdag havde vi nemlig en lille pige, der havde hostet i løbet af dagen, men ellers virkede frisk nok. Vel fremme i Nordvest blev der leget, hygget, snakket tumlingesnak og hoppet på træningsbolde. Husstandens smukke hund vakte også stor lykke – og så er Bean altså ikke den, der siger nej til fiskefrikadeller (og vi siger ikke nej til lækker ørred, velsmagende salater og kølig hvidvin). Men så stoppede det også med at være sjovt. For hosten blev værre og værre og resulterede i vores allerførste erfaring med børneopkast. Som spæd gylpede hun selvfølgelig, men vi har aldrig før...

Date night

Fredag aften overlod Kæreste og jeg Bean i Moster Meemee’s kompetente og kærlige hænder og tog i biografen for første gang i noget, der nærmer sig et år. Valget faldt på Hobbitten, og det eneste sted, hvor den gik i 2D (jeg bliver simpelthen så dårlig af at se 3D) til nogenlunde fornuftige spilletider var Cinemaxx. Da jeg var gravid læste Kæreste og jeg Hobbitten højt for hinanden, så det er en fortælling, jeg har et særligt forhold til. Barn og moster havde en skøn aften – og Kæreste og jeg nød at have et par timer til voksentid og voksensnak. Jeg lokkede endda Kæreste til at agere fotograf, og et enkelt af billederne kunne bruges 😉 Jakken er ny,...

Larver gynger man da på!

Bean fik en larve i julegave af sin dejlige og gavmilde skytsmor. Ikke hvilken som helst larve, men bObles’ udgave. Needless to say, har den været et kæmpe hit fra den kom ud af papiret d. 24. Hun ‘gyn-gan’er på den, ‘hoppaA’ op og ned fra den, klatrer, kravler, vender og drejer den – og slæber den med sig til næste legested. Bamser og dukker får også gyngeture. Jeg kan ikke forklare det, men de dér bObles-mennesker må have helt særlige evner til at skabe tumle- og motorikredskaber, der er intuitive, sjove og stimulerer alle de sanser, som skal stimuleres. Sætter de børnemagneter i?! Beans kærlighed startede for længe siden med et par bolde. Helt almindelige bolde i det dér...

Pjerrot sagde til Månen…

Jeg var inviteret forbi Gl. Kongevej 103, hvor du fra i morgen og den næste uge kan finde det nye, danske børnetøjsmærke Pierrot la Lune i en (lækkert, lækkert stylet!) popupshop. Tøjet kommer fra str. 2 år, så Bean kan med en tilsnigelse være med. Webshoppen er også i luften, og jeg lover, at tøjet også er ligeså superlækkert i virkeligheden, som det ser ud på billederne. Specielt uld-strikken er smørblød og helt kradsefri – og jeg er vild med det nordiske mønster. Sara Lund-looket ville være SÅÅÅ fint på Bean. Emilie Ventujol har skabt mærket ud fra et ønske om børnetøj, der både er tidløst, æstetisk smukt og rart at have på og lege i (som jo, alt andet lige,...

Farvel og tak til Dagpengeland!

Flot formuleret brev…  Måske skulle man have et par standardskrivelser at sende ud. Herunder et, der lykønskede eks-jobsøgere med deres nye job? Jeg ved godt, det er at tænke LAAAAANGT uden for boksen, men alligevel. Jeg gider ikke skrive mere om, hvor træls et system, Dagpengeland er, så jeg lader det (stort set) bare blive ved det. Det burde være så godt. Og det ER priviligeret, at man kan få understøttelse i en længere periode, så er der simpelthen så mange latterlige elementer i systemet, at det alligevel er rædselsfuldt at være der. Jeg nævner i flæng: jobsøgningskurser, anden aktør (alle skåret over en kam. Har aldrig hørt noget positivt om dem), tvungen jobsøgning (såsom at skulle søge 2 opslåede,...